Veganerpartiet: Lavbundsjorde skal ud af landbrugsdriften, hvis vi skal have en reel CO2-reduktion i landbruget

Det danske landbrug står for mellem en tredjedel og næsten halvdelen af den samlede nationale udledning af drivhusgasser.

Landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, og Rasmus Prehn, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, siger det første, mens eksperter, som bruger en mere korrekt opgørelsesmetode for methans drivhuseffekt, siger det sidste.

Men uanset hvad står det klart, at dansk landbrug som erhverv står for den største og relativt set fortsat stigende nationale klimabelastning. Heraf stammer over 90 procent af udledningen fra den animalske produktion.

De Økonomiske Vismænd og Klimarådet har beregnet, at det samfundsøkonomisk er fornuftigt og billigst for os alle, hvis der skæres markant ned på landbrugets drivhusgasudledning. Alle andre danske erhverv har allerede i flere år bestræbt sig på at reducere deres udslip. Slipper landbruget, vil de andre erhverv skulle reducere uforholdsmæssigt meget, fordi landbruget ikke yder sit, og det vil i sidste ende blive dyrere for alle danskerne.

De lavbundsjorder, som indeholder flest planterester – som altså er mest kulstofrige og derfor udleder de største mængder drivhusgasser – bør hurtigst muligt tages ud af landbrugsdriften. 

Tobias Mark Thomsen
Landinspektør og folketingskandidat for Veganerpartiet

Kulstofrige lavbundsjorder skal ud af landbrugsdriften

Ser man nærmere på landbrugets udledninger, har Klimarådet og andre eksperter analyseret sig frem til, at kulstofrige lavbundsjorder står for over halvdelen af landbrugets samlede udledning, men samtidig kun udgør syv procent af det danske landbrugsareal. Arealerne er desuden ofte de mindst rentable at dyrke.

Lavbundsjordernes årlige udledninger svarer ifølge Klimarådet til den årlige CO2-udledning fra omtrent 1,8 millioner benzin- og dieselbiler – eller cirka 70 procent af Danmarks samlede personbilpark.

Lavbundsjordene er typisk gamle moser og våde enge, som holdes tørre, fordi de døgnet rundt pumpes fri for vand. Når vandet fjernes, rådner de mange planterester i jorden, hvorved der udledes drivhusgasser til atmosfæren.

Veganerpartiet mener på den baggrund, at de lavbundsjorder som indeholder flest planterester – som altså er mest kulstofrige og derfor udleder de største mængder drivhusgasser – hurtigst muligt bør tages ud af landbrugsdriften. Aarhus Universitet har opgjort, at der dyrkes 171.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder i Danmark med et organisk kulstofindhold på over seks procent.

Hovedparten af disse områder vil blive til natur af sig selv igen, hvis vandafledningen standses, hvilket samtidig kan medføre andre fordele, hvis det gøres klogt.

Vådområderne kan sikre mere sammenhængende natur til gavn for den ringe, danske biodiversitet og fungere som kvælstoffiltre, der kan reducere landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet – og derigennem potentielt opfylde to tredjedele af det obligatoriske reduktionsmål EU's Vandrammedirektiv kræver inden 2027.

Udtagning af lavbundsjorder skal op i et helt andet tempo, hvis almenvellets interesser skal sikres, og der skal derfor tænkes i nye og mere effektive baner. 

Tobias Mark Thomsen
Landinspektør og folketingskandidat for Veganerpartiet

Flere værktøjer og mere momentum

Udtagning af lavbundsjorder skal op i et helt andet tempo, hvis almenvellets interesser skal sikres, og der skal derfor tænkes i nye og mere effektive baner. Ifølge Jørgen E. Olesen, der er professor og institutleder for Agroøkologi på Aarhus Universitet, når vi ikke vores mål om udtagning af 100.000 hektar lavbundsjord inden 2030 med de nuværende virkemidler og processer.

I andre situationer, hvor det af samfundsmæssige hensyn er nødvendigt at foretage indgreb, som går udover private lodsejere, eksproprierer myndighederne sådanne arealer og yder fuldstændig erstatning til ejerne – for eksempel ved etablering af ny infrastruktur så som togstrækninger, nye veje og forsyningsanlæg.

Ifølge Klimarådet er vådlægning, sammenlignet med mange andre reduktionsmuligheder i dansk klimapolitik, et billigt klimatiltag. Deres analyser viser, at de gennemsnitlige samfundsøkonomiske omkostninger ved vådlægning er mellem 20 til 138 kroner per ton CO2.

Folketinget bør ryste håndskyheden overfor landbruget af sig og arbejde på at styrke mulighederne og fremme praksis for, at der kan foretages ekspropriation med henblik på udtagning af de kulstofrige lavbundsjorder.

Der skal findes samfundsøkonomisk og omkostningseffektive virkemidler, der virker hurtigt, og som giver landmændene incitamenter til at vedlægge arealerne. Der skal sikres lovhjemmel til ekspropriation, ryddes op i de eksisterende, skattebetalte støtteordningerne baseret på landmændenes frivillige deltagelse og sikres skattefritagelse ved frivillige aftaler om salg af lavbundsjorder. Det vil være samfundsøkonomisk fornuftigt, muliggøre indfrielse af de nationale klimamålsætninger og gavne den trængte, danske natur.