WWF: Sådan bør det nye Biodiversitetsråd udformes

WWF Verdensnaturfonden har siden 2015 ønsket et uafhængigt, forskningsbaseret Biodiversitetsråd i Danmark. Mange har sidenhen bakket op om dette forslag, og derfor var det en særdeles glædelig beslutning i aftalen om natur- og biodiversitetspakken af 4. december 2020, at der nu nedsættes et Biodiversitetsråd.

Det er dog nu afgørende, at der etableres et velfungerende og uafhængigt råd med en høj grad af forskningsbaseret faglighed af relevans for en effektiv, målrettet og omkostningseffektiv dansk indsats for biodiversitet – både herhjemme og i relation til at opfylde internationale målsætninger og anbefalinger (fra for eksempel EU, CBD, OECD, IPBES, WEF med flere) ude i verden. Helt i tråd med de forpligtelser som Danmark har tiltrådt og bakket op omkring i regi af EU og FN.

Ser vi på, hvordan andre lignende råd fungerer, er modellen ret klar. Særligt Klimarådet udmærker sig i denne sammenhæng.

Hvorfor et dansk Biodiversitetsråd?
Såvel EU’s biodiversitetsstrategi som FN’s kommende globale biodiversitetsmål (post-2020-rammen) indeholder en række mål og indsatser, hvor staterne skal levere enten i fællesskab eller i det enkelte land. Det står så skidt til med biodiversiteten i Danmark, at for eksempel kun fem procent af vores EU-beskyttede naturtyper, og 18 procent af de EU-beskyttede arter, er i det der hedder "gunstig bevaringsstatus". 

Et andet eksempel er også den forsatte og voldsomme tilbagegang i vores dagsommerfugle, hvor art efter art forsvinder fra naturområder, landsdele og hele landet. Vi ser i dag altså ingen signifikant forbedring for biodiversiteten herhjemme uanset globale (FN) og regionale (EU) mål.

Biodiversitetsrådet bør rådgive om, hvordan Danmark på den mest omkostningseffektive måde kan vende biodiversitetens tilbagegang.

Thor Hjarsen
Seniorbiolog, WWF Verdensnaturfonden

Vi er nu nødt til at få forskningen mere klart på banen for at få stoppet den altomsiggribende biodiversitetskrise. Både befolkningens og den politiske vilje er til stede.  

Biodiversitetsrådets rolle bliver at rådgive regeringen og Folketinget som et uafhængigt forskningsbaseret ekspertorgan om, hvordan Danmark kan stoppe og vende biodiversitetskrisen ifølge de forpligtende målsætninger på en omkostningseffektiv måde. Rådet ville kunne give os den fagligt tunge rådgivning af regeringen, vi mangler i dag, hvor alt for mange indsatser ikke samtænkes på tværs af fagligheder og sektorer, eller allerværst er skuffeprojekter, som ikke indtænkes i en overordnet national og omkostningseffektiv indsats.

Formålet med et biodiversitetsråd
Biodiversitetsrådet skal være et uafhængigt forskningsbaseret ekspertorgan, der er sat i verden for at fremme den uvildige rådgivning om indsatsen for biodiversitet herhjemme og i forhold til Danmarks fodaftryk internationalt.

Danmark har tilsluttet sig EU’s nye biodiversitetsmålsætninger samt tiltrådt en række internationale aftaler og konventioner – herunder om udarbejdelse af en national biodiversitetsstrategi og handleplan (NBSAP), som Danmark på 11. år stadig ikke har udarbejdet. Der mangler det store, brede fundament for en politisk prioritering.

Biodiversitetsrådet bør derfor rådgive om, hvordan Danmark på den mest omkostningseffektive måde kan vende biodiversitetens tilbagegang i tråd med EU’s biodiversitetsstrategi 2030 samt i henhold til FN’s post-2020-ramme og dermed nå omstillingen til et samfund i 2050, der "lever i harmoni med naturen".

Det vil altså sige et ressourceeffektivt samfund, hvor biodiversitet og mennesker trives. 

Biodiversitetsrådet skal kunne bidrage med solide, forskningsbaserede anbefalinger, der hviler på uafhængige analyser med udgangspunkt i de danske, regionale (EU) og globale biodiversitetsmål. I den forbindelse er det vigtigt at fastsætte delmål, der viser vejen frem.

For at nå det mål er det nødvendigt at se på mulighederne for også at involvere af flere sektorer, uddannelsessektoren, økonomiske mekanismer med mere.

Forslag til kommissorium for biodiversitetsrådet
Biodiversitetsrådet bør naturligvis have ophæng i en lov. Enten som følge af en ny biodiversitetslov eller ved revision af naturbeskyttelsesloven, hvor Biodiversitetsrådets opgaver lovfæstes. Et forslag til opgaver kunne være:

• Bistå regeringen og Folketinget med at fastsætte nationale biodiversitetsmålsætninger med afsæt i de regionale (EU) og internationale (FN) aftaler
• Årligt give anbefalinger til regeringen og Folketinget om biodiversitetsindsatsen samt vurdere om regeringens indsats anskueliggør, at de danske, regionale og internationale biodiversitetsmål nås, og dermed give status for Danmarks opfyldelse af internationale biodiversitetsforpligtelser
• Kan kommentere på den årlige biodiversitetsstatus og -fremskrivning
• Udarbejde virkemiddelkatalog og prioritere indsatser
• Bidrage til den offentlige debat og tage sager og emner op af egen drift
• Etablere et biodiversitetsdialogforum, som skal bistå Biodiversitetsrådet i deres arbejde.

Biodiversitetsrådet bør naturligvis have et tæt samspil med omverdenen og derfor være i dialog med interessenter på området – både for at indhente den nyeste faktuelle viden om udviklingen inden for blandt andet teknologier og analyser, samt for at høre interessenternes holdninger og forslag til, hvordan udviklingen frem mod et samfund, der lever i harmoni med naturen i 2050, kan tilrettelægges.

Vi er nu nødt til at få forskningen mere klart på banen for at få stoppet den altomsiggribende biodiversitetskrise.

Thor Hjarsen
Seniorbiolog, WWF Verdensnaturfonden

Biodiversitetsrådets medlemmer
Biodiversitetsrådet bør være effektivt og bestå af ikke over ni medlemmer, inklusiv en formand, der alle udpeges for en fireårig periode. Det er helt den samme model som i Klimarådet. 

Biodiversitetsrådet bør selv indstille kandidater - med forskningsfaglig baggrund - til ledige poster i rådet. De udpeges af den til enhver tid siddende miljøminister. Helt i tråd med, hvad vi kender fra Klimarådet. Dette sikrer et råd med høje forskningsfaglige kompetencer.

Biodiversitetsrådets medlemmer bør blive betjent af et selvstændigt og uafhængigt sekretariat, som vi ligeledes kender det fra både Klimarådet og Det Økonomiske Råd. Finansiering er allerede på plads med fire millioner kroner årligt.

Biodiversitetsrådets faglige bredde spænder vidt, men er naturligvis fokuseret omkring biodiversitet. Bredden i FN’s biodiversitetskonventionen beskriver meget fint behovet. Rådets medlemmer må beskæftige sig med og have ekspertviden inden for alle de aspekter af samfundet, der påvirker biodiversitet. Det gælder ikke blot "klassiske" fagligheder som biologi og økologi, men også for eksempel miljøøkonomi, økosystemtjenester, jura på nationalt-, EU- og internationalt niveau, samt sektorintegration, uddannelse og undervisning. 

I WWF Verdensnaturfonden ser vi frem til den dag, hvor snoren klippes til et forskningsbaseret og uafhængigt Biodiversitetsråd. Mindre kan ikke gøre det.