Marianne Bigum
 svarer 
Magnus Heunicke

Hvilket omfang vurderes det, at undervandsfartøj vil fortrænge marsvinene fra det sydlige Lillebælt?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Miljø- og Fødevareudvalget, Spørgsmål 762

Bestanden af marsvin i Bælthavet, som Lillebælt er del af, falder dramatisk, hvor den vigtigste årsag til tilbagegangen er fiskeriets bifangst, men flere andre faktorer kan væ­re med til at presse hvalens levevilkår.

Havpattedyrforskere har i artiklen ”A negative trend in abundance and an exceeded mortality limit call for conservation action for the Vulnerable Belt Sea harbour porpoise population.”, Owen et al., Aarhus Universitet, den 7. marts 2024, peget på, at undervandsstøj fra antropogene kilder, såsom skibsfart og konstruktion af offshore anlæg, er stigende og kan føre til fortrængning af dyr fra vigtige habitater. Vil ministeren på den baggrund redegøre for, i hvilket omfang det vurderes, at undervandsstøj fra etableringen af Lillebælt Syd Vindmøllepark, en pier ved Nordborg Ferieresort, og anlæg af spuns ifm. oprensning af generationsforureningen ved Himmark Strand vil fortrænge marsvinene fra det sydlige Lillebælt, og hvad det vil have af betyd­ning for beskyttelse af marsvinbestanden.

Svar fra mandag den 27. maj 2024

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:

”Det er den relevante VVM-myndighed, der skal foretage en vurdering af, i hvilket omfang undervandsstøj fra etableringen af de konkrete projekter vil have betydning for marsvinebestanden.

Fsva. Lillebælt Syd Vindmøllepark er Energistyrelsen VVM-myndighed for den del af projektet, som ligger på havet. Fsva. Nordborg Ferieresort er det Sønderborg Kommune, der er VVM-myndighed, og fsva. anlæg af spuns ifm. ved Himmark Strand er Kystdirektoratet VVM-myndighed.”

0:000:00