Destination Vesterhavet lander direktør fra attraktionsbranchen
Torben Kylling Petersen, tidligere topdirektør i Universe, bliver ny direktør for Destination Vesterhavet, der er Danmarks mest internationalt besøgte turistområde.
Bolette Høj
RedaktionsassistentTorben Kylling Petersen tiltræder som den nye direktør for Destination Vesterhavet, Danmarks mest populære turistområde, kendt for at tiltrække flest internationale turister. Med baggrund som topdirektør i oplevelsesparken Universe skal han nu lede udviklingen af helårsturismen med særligt fokus på bæredygtighed, gæstfrihed og omsætning.
Det skriver Destination Vesterhavet i en pressemeddelelse.
"Torben Kylling Petersen kommer med et forfriskende forretningsperspektiv, en datadreven tilgang og et strategisk blik på fremtiden kombineret med en åbenlys appetit på at skabe resultater," siger Lisbeth Valther, bestyrelsesformand for Destination Vesterhavet.