Om  
Ida Bjørn-Mortensen
Thomas Søby
Nicolai Wammen

Snuppet fra Statsministeriet: Finansministeren hyrer yderligere to særlige rådgivere

Ida Bjørn-Mortensen og Thomas Søby bliver særlige rådgivere for finansminister Nicolai Wammen.

Med nedsættelsen af "Grønt Udvalg" fik finansminister Nicolai Wammen (S) mulighed for at ansætte op til tre særlige rådgivere.
Med nedsættelsen af "Grønt Udvalg" fik finansminister Nicolai Wammen (S) mulighed for at ansætte op til tre særlige rådgivere.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Johan Auken Alstrup

Som en af de eneste ministre i Danmark kan Nicolai Wammen (S) nu søge konsultation hos tre særlige rådgivere.

Finansministeren har nemlig for nyligt fået mulighed for at ansætte flere spindoktorer, og de to positioner er nu blevet udfyldt.

Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Stillingerne er gået til Thomas Søby og Ida Bjørn-Mortensen, der sammen med Jakob Eldrup Lauesen skal udgøre Wammens rådgiverhold.

Ida Bjørn-Mortensen kommer fra en midlertidig stilling som særlig rådgiver i Statsministeriet og har tidligere været særlig rådgiver i Skatteministeriet og Transport- og Boligministeriet. Før sin tid i departementerne var hun blandt andet politisk rådgiver i Socialdemokratiet.

Bjørn-Mortensen vil særligt beskæftige sig med det grønne område.

Thomas Søby kommer fra en stilling som cheføkonom i IDA og har tidligere været cheføkonom og analysechef i Dansk Metal samt Landbrug & Fødevarer. Han er uddannet cand.polit fra Københavns Universitet.

De to ansættelser kommer på baggrund af regeringens beslutning om at øge det mulige antal af særlige rådgivere i Finansministeriet. Dette sker i forbindelse med oprettelsen af det nye, tværfaglige "Grønt Udvalg", som Nicolai Wammen skal stå i spidsen for.

Ida Bjørn-Mortensen og Thomas Søby tiltræder de nye stillinger fredag 1. december.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ida Bjørn-Mortensen

Særlig rådgiver for finansminister Nicolai Wammen (S)
cand.soc., politisk kommunikation og ledelse (CBS 2015)

Thomas Søby

Særlig rådgiver for finansminister Nicolai Wammen (S)
cand.polit. (Københavns Uni. 1999)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00