Regeringen ændrer regnemetode og gør det billigere at stoppe stigende pensionsalder

Prisen på at tage tempoet ud af den stigende pensionsalder eller helt at stoppe stigningen har fået et nøk ned.

Uden den store opmærksomhed har Finansministeriet justeret sine regnemetoder for effekterne af ændringer af pensionsalder, så betydningen for arbejdsudbuddet begrænses.

Det sker umiddelbart inden, at den nye pensionskommission skal trække i arbejdstøjet og granske mulighederne for og konsekvenser af at forsinke eller helt bremse de kommende års stigende pensionsalder.

Det betyder ifølge flere økonomer, at omkostningerne ved en opbremsning bliver mindre.

”Det vil klart have en effekt. Den positive effekt af at hæve pensionsalderen vil blive mindre, det samme gælder de negative effekter ved ikke at hæve,” siger Torben M. Andersen, som er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Han var også formand for den velfærdskommission, der lagde grunden for velfærdsforliget og indekseringen af pensionsalderen i 2006.

Cepos: Fem milliarder billigere, men fortsat meget dyrt
Torben M. Andersen kan dog ikke på det foreliggende grundlag vurdere, hvor stor betydning den nye metode får for bundlinjen i fremtidige beregninger af ændringer i pensionsalderen.

Hos Cepos vurderer cheføkonom Mads Lundby Hansen, at den økonomiske betydning af Finansministeriets ændring kan opgøres til omkring fem milliarder kroner årligt på lang sigt.

Cepos har med afsæt i Finansministeriet regneregler tidligere regnet sig frem til, at det vil svække den langsigtede økonomiske holdbarhed med 41 milliarder kroner at stoppe stiningen i pensionsalderen ved 70 år.

Finansministeriets seneste vurdering er – baseret på det nye regneprincip – at det nu vil koste 36 milliarder kroner.

”Det bliver noget billigere at eksempelvis fastfryse pensionsalderen, men det vil stadig være meget dyrt. Derfor er det fortsat fuldstændig afgørende at fastholde indekseringen af pensionsalderen for at sikre holdbare offentlige finanser,” siger Mads Lundby Hansen.

På Altinget Arbejdsmarked kan du læse mere om, hvordan og hvorfor Finansministeriet ændrer sine beregninger og hvilke reaktioner, det sætter i gang hos Det Økonomiske Råd og Venstre.