Adam Holm: Nej, danske børn i IS-lejre arver ikke deres forældres synder

KOMMENTAR: Børnenes minister? Jeg griner. 30 danske børn sidder under kummerlige vilkår i syriske fangelejre. Regeringen siger, at deres fremtid ligger i Mellemøsten, hvilket går stik imod en ny afgørelse fra FN's Børnekomité og imod hævdvundne "danske værdier".

Et spørgsmål: Arver vi vores fædres synder? Eller vores mødres for den sags skyld?

Det er som bekendt tanken i den kristne troslære, men næppe mange moderne mennesker vil i ramme alvor holde et barn ansvarligt for forældrenes ugerninger.

Ikke desto mindre er det denne antikverede logik som regeringen – og oppositionen – ligger til grund for sin afvisning af at hjembringe 30 danske børn, der befinder sig i fangelejre i det kurdisk-kontrollerede nordøstlige Syrien.

Mette Frederiksen (S) kan foran rullende kameraer fælde en tåre efter mødet med en minkavler, men den selvudråbte "børnenes statsminister" synes anderledes kontant, når det gælder de danske børn.

Bedøm selv: "Vi har som regering truffet den beslutning, at vi ikke tager børnene til Danmark, fordi deres forældre har vendt Danmark ryggen og har kæmpet for Islamisk Stat, og dermed har de truffet et valg på deres børns vegne".

De hårdt prøvede børn må bære straffen for, at deres forældre af ideologiske eller opportunistiske grunde har tilsluttet sig Islamisk Stat.

Jamen, vi skal da ikke være naive, lyder argumentet. Vi kan ikke, som indtil flere stålsatte socialdemokrater har forklaret, have langskæggede jihadister til at rende rundt i de københavnske gader. Eller noget som helst andet sted. Enig.

Der er intet formildende at sige om den med rette frygtede terrororganisation, der har spredt skræk og gru med deres bestialske henrettelsesmetoder og fanatiske udgave af islam.

Som de nylige angreb i Nice og Wien understreger, er jihadisterne en dødelig udfordring for vores samfund, og man behøver ikke at være terrorforsker for at vide, at vi i de kommende år har udsigt til flere terrorhandlinger og endnu mere splid mellem muslimer og ikke-muslimer.

Terroristerne skal nedkæmpes og så vidt muligt svækkes i antal og slagkraft, men paradoksalt nok synes regeringens modstand mod at hente børnene og deres familier at indebære en større terrortrussel, end den afværger. 

Forleden gik 200 europæiske forskere med indsigt i blandt andet islam, terror og Mellemøsten sammen om at skrive et opråb til de folkevalgte rundt omkring i de europæiske parlamenter. Det er ikke blot den danske regering, som nægter at hjemtage egne borgere. Det samme gælder for blandt andet Frankrig og Storbritannien.

De børn, der vokser op i lejre, som i både danske og internationale medier beskrives som overbefolkede, uhygiejniske og præget af høj børnedødelighed, islamisk fanatisme og vold, er oplagt rekrutteringsmateriale for jihadistiske bevægelser.

Et liv præget af religiøs fundamentalisme, hadlære, hævngerrighed samt løfter om et paradisisk efterliv som martyr - og værsgo', en ny terrorist står klar til at råbe "Allahu akbar!".

Regeringen tror, at den kan holde terrorismen stangen ved at nægte de danske statsborgere at komme retur, men denne politik risikerer altså at gøre ondt værre.

I august i år skrev Azeem Ibrahim, forskningsprofessor ved U.S. Army War College og leder af Center for Global Policy, en kommentar i det ansete tidsskrift Foreign Policy sammen med journalisten Myriam Francois.

De opfordrer i umisforståelige vendinger vestlige regeringer til at gå aktivt ind i sagerne om de af deres borgere, der befinder sig i de rædsomme lejre.

Forholdene er dybt alvorlige, og mange af de indsatte vil med stor sandsynlighed flygte eller bestikke sig ud af fangenskabet. Vores beslutningstagere må begribe, skriver de, at alt andet end proaktiv handling vil indebære, at "jihadismens sygdom vil tage plads og vokse i en ny generation – og vi vil få konsekvenserne at føle på et tidspunkt i fremtiden".

I deres kommentar anbefaler Azeem Ibrahim og Myriam Francois at etablere et juridisk system, der kan afgøre om de mange europæere, der befinder sig i lejrene, har medvirket til forbrydelser eller ej.

Azeem Ibrahim har blandt andet rådgivet den britiske regering om afradikalisering, og han har erfaret, at terrorister – eller folk, der stemples som sådan – kan gennemleve en forandring til det bedre. Sandheden er altid konkret og må undersøges empirisk, ikke besluttes kategorisk på betryggende afstand.

Er en dansk mor til to, tre eller fem børn, som befinder sig under forfærdelige forhold, fortsat jihadist? Måske, måske ikke.

Lad sagkundskaben – jurister, islamkyndige og efterretningsfolk – vurdere de pågældendes egnethed i forhold til det danske samfunds sikkerhed. Og tag børnenes situation med i betragtning.

Ikke nok med at de er helbredsmæssigt udfordret, de er også, og måske især, truet på deres mentale sundhed. De fortsat voldsberedte danske statsborgere i de syriske lejre må stilles for en domstol og udsættes for retsstatens mekanik, og børnene må igennem et veltilrettelagt program, som gradvist bibringer dem andre impulser og en demokratisk bevidsthed.

Vi kan ikke lade hånt om vores egne problemer med radikaliserede muslimer ved at overlade det til krigsramte samfund i Mellemøsten. Skal de kurdere, der sloges så bravt imod Islamisk Stat og med store ofre til følge, også håndtere vores udfordringer?

Den udenrigsansvarlige chef for de semiautonome kurdiske områder, Abdul Karim Omar, beder ifølge en reportage lavet af DR's Puk Damsgård mindeligt om, at vi fra dansk side tager os af vores egne borgere. Det officielle Danmarks svar? Et arrogant skuldertræk.

Hvis ikke kurdernes bøn gør indtryk, kan det være, at FN's Børnekomité, som Danmark har tilsluttet sig, kan mane til eftertanke.

For blot få dage siden slog FN-organet nemlig fast, at Frankrig har jurisdiktion over de børn med fransk statsborgerskab, som bor i lejrene.

Det betyder, at franske myndigheder har forpligtelser over for børnenes tarv. Og nok så vigtigt, med FN ved hånden har man ret til at handle uden for landets grænser af hensyn til egne borgere. Det gælder ikke kun for Frankrig.

Arver vi vores fædres synder? Nej. Kernen i det bedste, Vesten har at tilbyde, dét som jihadisterne hader så inderligt, er vores forståelse af individets rettigheder og egenskaber.

Kald det bare "danske værdier" i modsætning til børnestatsministerens indstilling om at smide nøglen væk og kynisk hævde, at børnenes fremtid ligger i Mellemøsten. Jo tak, hvilken fremtid?

Vores stejle politik risikerer at skabe kommende selvmordsbombere og attentatmænd. Hvis det sker, kan vi for alvor tale om arvesynd.

-----

Adam Holm, født 1969. Ph.d. i historie og journalist, tidligere Deadline på DR2. I dag tilknyttet blandt andet P1 og Berlingske. Udgav i 2017 bøgerne 'Endestation Europa' og 'En by i krig. Scener og skæbner fra Damaskus'. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Christian Egander Skov: Minkskandalen er Mette Frederiksens syndefald Christian Egander Skov: Minkskandalen er Mette Frederiksens syndefald Næste artikel Mikkel Vedby: Forsvaret skal være tungere og mere komplet, hvis det skal bidrage til Nato-samarbejdet Mikkel Vedby: Forsvaret skal være tungere og mere komplet, hvis det skal bidrage til Nato-samarbejdet
Holstein: Støjbergs tale lignede en afskedstale   

Holstein: Støjbergs tale lignede en afskedstale  

LANDSMØDE: Jakob Ellemann forsøgte med sin landsmødetale at favne både Tommy Ahlers-segmentet og det jyske segment. Efter Støjbergs tale peger pilen i retning af, at hun forlader partiet, vurderer Altingets politiske kommentator Erik Holstein.