Adam Holm: Nej, danske børn i IS-lejre arver ikke deres forældres synder

I august i år skrev Azeem Ibrahim, forskningsprofessor ved U.S. Army War College og leder af Center for Global Policy, en kommentar i det ansete tidsskrift Foreign Policy sammen med journalisten Myriam Francois.

De opfordrer i umisforståelige vendinger vestlige regeringer til at gå aktivt ind i sagerne om de af deres borgere, der befinder sig i de rædsomme lejre.

Forholdene er dybt alvorlige, og mange af de indsatte vil med stor sandsynlighed flygte eller bestikke sig ud af fangenskabet. Vores beslutningstagere må begribe, skriver de, at alt andet end proaktiv handling vil indebære, at "jihadismens sygdom vil tage plads og vokse i en ny generation – og vi vil få konsekvenserne at føle på et tidspunkt i fremtiden".

I deres kommentar anbefaler Azeem Ibrahim og Myriam Francois at etablere et juridisk system, der kan afgøre om de mange europæere, der befinder sig i lejrene, har medvirket til forbrydelser eller ej.

Azeem Ibrahim har blandt andet rådgivet den britiske regering om afradikalisering, og han har erfaret, at terrorister – eller folk, der stemples som sådan – kan gennemleve en forandring til det bedre. Sandheden er altid konkret og må undersøges empirisk, ikke besluttes kategorisk på betryggende afstand.

Er en dansk mor til to, tre eller fem børn, som befinder sig under forfærdelige forhold, fortsat jihadist? Måske, måske ikke.

Lad sagkundskaben – jurister, islamkyndige og efterretningsfolk – vurdere de pågældendes egnethed i forhold til det danske samfunds sikkerhed. Og tag børnenes situation med i betragtning.

Ikke nok med at de er helbredsmæssigt udfordret, de er også, og måske især, truet på deres mentale sundhed. De fortsat voldsberedte danske statsborgere i de syriske lejre må stilles for en domstol og udsættes for retsstatens mekanik, og børnene må igennem et veltilrettelagt program, som gradvist bibringer dem andre impulser og en demokratisk bevidsthed.

Vi kan ikke lade hånt om vores egne problemer med radikaliserede muslimer ved at overlade det til krigsramte samfund i Mellemøsten. Skal de kurdere, der sloges så bravt imod Islamisk Stat og med store ofre til følge, også håndtere vores udfordringer?

Den udenrigsansvarlige chef for de semiautonome kurdiske områder, Abdul Karim Omar, beder ifølge en reportage lavet af DR's Puk Damsgård mindeligt om, at vi fra dansk side tager os af vores egne borgere. Det officielle Danmarks svar? Et arrogant skuldertræk.

Hvis ikke kurdernes bøn gør indtryk, kan det være, at FN's Børnekomité, som Danmark har tilsluttet sig, kan mane til eftertanke.

For blot få dage siden slog FN-organet nemlig fast, at Frankrig har jurisdiktion over de børn med fransk statsborgerskab, som bor i lejrene.

Det betyder, at franske myndigheder har forpligtelser over for børnenes tarv. Og nok så vigtigt, med FN ved hånden har man ret til at handle uden for landets grænser af hensyn til egne borgere. Det gælder ikke kun for Frankrig.

Arver vi vores fædres synder? Nej. Kernen i det bedste, Vesten har at tilbyde, dét som jihadisterne hader så inderligt, er vores forståelse af individets rettigheder og egenskaber.

Kald det bare "danske værdier" i modsætning til børnestatsministerens indstilling om at smide nøglen væk og kynisk hævde, at børnenes fremtid ligger i Mellemøsten. Jo tak, hvilken fremtid?

Vores stejle politik risikerer at skabe kommende selvmordsbombere og attentatmænd. Hvis det sker, kan vi for alvor tale om arvesynd.

-----

Adam Holm, født 1969. Ph.d. i historie og journalist, tidligere Deadline på DR2. I dag tilknyttet blandt andet P1 og Berlingske. Udgav i 2017 bøgerne 'Endestation Europa' og 'En by i krig. Scener og skæbner fra Damaskus'. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.