Aftale: Boligejere skal efteropkræves tre års underbetalt boligskat

NULSKAT: De boligejere, der som følge af en vurderingsfejl har betalt for lidt i boligskat, skal med en ny politisk aftale efteropkræves for en periode på tre år. 

Ejerne af omkring 1.200 ejendomme har i en periode betalt for lidt i ejendomsværdiskat. 
Ejerne af omkring 1.200 ejendomme har i en periode betalt for lidt i ejendomsværdiskat. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

De boligejere, der i den såkaldet nulskattesag er sluppet for billigt i boligskat i op til et årti, skal nu opkræves de seneste tre års skatterabat. 

Det har et flertal bestående af regeringen, Alternativet, Radikale Venstre, Venstre, Konservative og Liberal Alliance mandag indgået en aftale om. 

"Den tager hensyn til boligejerne, mens vi sætter en streg under, at alle selvfølgelig skal betale den korrekte skat. Samtidigt er jeg glad for, at de berørte boligejere kan få vished, og vi kan komme videre med at genoprette ejendomsområdet," siger skatteminister Morten Bødskov i en pressemeddelelse.

Sagen drejer sig om omkring 1.200 boliger, hvor ejerne i en periode på op mod et årti blev opkrævet for lidt i boligskat på grund af fejl i ejendomsvurderingerne. Boligejerne bliver nu efteropkrævet det beløb, de har undladt at betale gennem de sidste tre år. 

De boligejere, der inden 1. januar 2019 selv har henvendt sig med et ønske om at blive opkrævet det retmæssige beløb, fritages for den nye efteropkrævning, fastslår skatteministeren. 

"Det mener vi er den mest fair løsning. Samtidigt vil de, der allerede har fået en efteropkrævning for de ti år, selvfølgelig også få behandlet deres sag efter de nye regler," siger Morten Bødskov pressemeddelelsen.

 

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

0:000:00