Kommentar af 
Johanne Thorup Dalgaard

Johanne Dalgaard: Fri os for machofeminismen

KOMMENTAR: Kvinder, der har været ofre for voldtægt, kan ofte ikke bevise, at det er sket. Derfor har de snarere som reglen end som undtagelsen omverdenens mistanker om løgnagtighed hængende over hovedet, hvis de fortæller om det, skriver Johanne Dalgaard.

Det er fint, at DR trækker den pågældende udsendelse tilbage, men det, at den overhovedet kunne blive til, er symptomatisk for den måde, der i almindelighed tales om voldtægtsofre på, skriver Johanne Dalgaard.
Det er fint, at DR trækker den pågældende udsendelse tilbage, men det, at den overhovedet kunne blive til, er symptomatisk for den måde, der i almindelighed tales om voldtægtsofre på, skriver Johanne Dalgaard.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Det kommer da an på, hvordan du er opdraget. På hvordan du er. Er du en barsk person, som jeg er, så kommer du ikke ud for det. Er du én, der ikke er sådan, så kan du da lande i den," lød det fra jordemoder og debattør Karen West i Søndagsfrokosten på P1 under en diskussion af en anden kvindes voldtægtssag.

Det var vist tænkt som værende illustrativt i forhold til diskussionen om regeringens arbejde med at stille forslag om samtykkebaseret voldtægtslovgivning.

Det udsagn taler jo nærmest for sig selv i al sin øredøvende stupiditet. Til overflod kunne West ikke forstå, at kvinden ikke løb, ikke slog fra sig eller skreg op, selv om enhver, der har nogen form for indsigt i debatten om voldtægt, må være klar over, at den mest almindelige traumereaktion i situationen er at fryse og lukke ned.

West har efterfølgende været ude i en form for tilbagetog og bedyret, at hun "godt kan se, at det kunne blive opfattet forkert", det, hun havde sagt.

Fakta
Johanne Thorup Dalgaard (født 1987) er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Hun arbejder som embedsmand på uddannelses- og forskningsområdet og som freelanceskribent med fokus på kulturelle og politiske emner.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Problemet med denne form for pseudoundskyldning er selvfølgelig, at enhver kan høre, hvor uoprigtig den er, og enhver kan se, at der faktisk ikke er nogen andre måder at opfatte det oprindelige udsagn på end sådan, som det blev fremsat: Hvis man er sådan en fandens karl af en kvinde som Karen West, så kommer man ikke i sådan en situation, hvor man kan blive voldtaget.

West har siden forsøgt at forklare og uddybe med noget om, at i hendes generation lærte man at passe på sig selv, og derfor kom man måske ikke i den slags situationer – hvilket vel dårligt kan tolkes som andet end en gentagelse af den håbløse påstand om, at man kan opdrage kvinder til at undgå voldtægt.

Gid socialdarwinismen dog snart vil lægge sig i graven på kirkegården for verdenshistoriens dårligste idéer.

Johanne Dalgaard

Men siden West selv bringer generationskløfter ind i diskussionen, så vil jeg da gerne benytte lejligheden til at tage min egen generation af følsomme, identitetsbesværede millennials til indtægt for følgende: Fis af med din brovtende machofeminisme, boomer-mor, dens salgsdato er udløbet.

Ingen gider at høre mere om alle dine fortræffeligheder, eller hvordan de gør dig voldtægtsresistent, og ingen køber din besynderlige påstand om, at kvinder i din generation var mindre udsatte for voldtægt, fordi de var "bedre til at passe på sig selv".

Diskussionen om voldtægt som samfundsfænomen og om, hvordan vi lovgiver imod den, fortjener en langt højere grad af ordentlighed, seriøsitet og basal viden end den, der kan opbydes af folk, der stadig abonnerer på den her afdankede socialdarwinisme, der vil gøre alt i hele verden – selv vold, ydmygelse og tvang – til noget, individet i sidste ende selv må håndtere. Vi prøver faktisk at have en civilisation her.

Det er derfor også fint nok, at Karen West semi-erkender, hvor langt ude hun er, og at DR trækker den pågældende udsendelse tilbage, men det ændrer ikke på, at det, at den overhovedet kunne blive til, er symptomatisk for den måde, der i almindelighed tales om voldtægtsofre på i offentligheden.

Læs også

Der er jo en grund til, at en professionel studievært og tre medievante gæster i en liveudsendelse på landets største public service-kanal kan sidde og fnise, brovte og smaske sig igennem diskussionen af en konkret kvindes smertelige oplevelse af at blive voldtaget, uden at nogen af dem på noget tidspunkt kommer i tanker om, at det er grotesk.

Konteksten er, at kvinder, der har været ofre for voldtægt, snarere som reglen end som undtagelsen ikke kan bevise, at det er sket, og derfor snarere som reglen end som undtagelsen har omverdenens mistanker om løgnagtighed hængende over hovedet, hvis de fortæller om det.

Dertil kommer offentlighedens almindelige foragt for folk, der er ofre, og simultane heroisering af folk, der er barske, grænsende til det skurkagtige. Gid socialdarwinismen dog snart vil lægge sig i graven på kirkegården for verdenshistoriens dårligste idéer.

-----

Johanne Thorup Dalgaard (født 1987) er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Hun arbejder som embedsmand på uddannelses- og forskningsområdet og som freelanceskribent med fokus på kulturelle og politiske emner. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johanne Dalgaard

Freelanceskribent, specialkonsulent
cand.scient.pol (Københavns Uni.)

0:000:00