Julekalender: Alex Ahrendtsen blev overrasket over det maskuline Christiansborg, da han blev sygemeldt

Hvad har været det bedste ved 2020?
Det har været min raskmelding. Når man bliver ramt af stress og depression, så tager det lang tid at komme tilbage igen, og det har taget længere tid, end jeg havde regnet med. Så derfor er raskmeldingen det bedste, der er sket for mig rent personligt. 

Men jeg ønsker ikke at klynke, fordi ansvaret er mit. Det er ikke vælgernes, mediernes, kollegernes, ledelsens eller nogen andres skyld. Det er mit ansvar, at det kom så vidt. Jeg har ikke passet på mig selv.

Hvad var det vanskeligste ved at trække stikket til det politiske?
Det var virkelig svært at vise svaghed. Men jeg fandt ud af, at folk ikke opfattede det som et svaghedstegn, men som en styrke, at jeg trods alt trak stikket og bagefter er stået frem og har fortalt om det.

Er det særligt svært at vise svaghed på Christiansborg?
Det er jo et sted, hvor du bliver nødt til at vise styrke for at kunne agere. Men det er gået op for mig, at der også er et andet Christiansborg.

Der er faktisk et Christiansborg, der også viser omsorg. Og jeg gør en del ud af at fortælle folk om det. For medierne er sjældent gode til det. Men både mit eget parti, andre partier og folketingsmedlemmer viste forståelse og omsorg.

Og det overraskede dig? 
Christiansborg er ikke et sted, der tiltrækker omsorgsfulde mennesker. Christiansborg er et maskulint sted. Det er et konkurrencepræget sted. Det er et magtcentreret sted.

"Jeg frygter for Vestens og Europas skæbne, fordi Europa er ledet af så svage politikere – lige bortset fra Viktor Orbán."

Alex Ahrendtsen
Bolig- og bygningsordfører, Dansk Folkeparti

For eksempel var det vildt overraskende, at Karsten Lauritzen og Jakob Ellemann-Jensen på vegne af Venstre sendte den flotteste buket blomster, jeg nogensinde har fået. Jeg blev simpelthen så glad. Og da jeg vendte tilbage, gik jeg op til Venstres gruppemøde for at sige tak for den omsorg, de havde vist.

Og ved Folketingets åbning kunne jeg pludselig høre en stemme, som sagde "velkommen tilbage, Alex", og jeg vendte mig om og så, at det var Mette Frederiksen, som havde bemærket, at jeg var tilbage. Det siger meget om en person, og det viser, at der også er en anden dimension på Christiansborg.

Hvilken person har imponeret dig mest i 2020?
Der er to personer, der har imponeret mig. Den ene er Mette Frederiksen - også selvom hun er i uføre lige nu på grund af minkskandalen.

Hun er meget sikker som statsminister. Jeg har altid vidst, at hun var dygtig. Men Mette Frederiksen er i en klasse for sig. Hun har et ekstra gear. Det kan jeg jo sige, selvom jeg ikke er enig i hendes socialdemokratisme og hendes venstreorienterede tilgang. For hun har formået at hæve sig opover det og er blevet landsmoder, og det er ret godt gået på så kort tid.

Så er der en anden, det er Donald Trump. Uanset alle hans mange fejl – og han har mange – så har han også stået model til så mange ting.

Har du et særligt håb for året, der kommer?
Jeg frygter for Vestens og Europas skæbne, fordi Europa er ledet af så svage politikere – lige bortset fra Viktor Orbán.

Jeg håber, europæerne i sidste ende strammer sig an og begynder at lukke af for den massive indvandring fra øst og syd. At man mander sig op og bruger flere penge på grænsebevogtning.

Jeg håber virkelig, at befolkningerne i Europa begynder at gøre oprør. Det er især Vesten, der har svært ved det. I Østeuropa har de allerede forstået det.

Håber du på, at de europæiske lande én til én overfører Viktor Orbáns metoder?
Ja, det gør jeg. Med tilbagesendelser, hegn og en vægtning af den jødisk-kristne og vestlige kulturarv, som vi skal være stolte af og ikke undskylde for.  

Og så skal Merkel væk. For vi skal på en eller anden måde få Tyskland til at forstå, at de er negativt påvirket af Anden Verdenskrig, og at de kun gør skade ved at påføre alle deres neuroser på hele Europa.

Jeg håber, de tager ved lære af Orbán, men desværre tyder intet på det.

Hvad står der på din personlige ’to do-liste’ for 2021?
Jeg er begyndt at vandre i Danmark, og det er så skønt. I første omgang vil jeg gerne mere til Jylland for at vandre noget mere - og sidenhen måske tage til Schweitz, Østrig eller Skotland, hvis der kan blive en uges tid til det. Det kunne jeg virkelig godt tænke mig.