Kompromisløs og idealistisk: Portræt af Kristendemokraternes nye håb

PORTRÆT: Kristendemokraternes næstformand, Isabella Arendt, har høstet roser for debuten i partilederdebatten. Det tidligere medlem af Radikale og DSU beskrives som analytisk stærk, men samtidig idealistisk og kompromisløs. Nu skal hun agere partiformand i valgkampen.

 

Retorisk stærk. Analytisk. Idealistisk, men samtidig kompromisløs.

Sådan lyder beskrivelserne af Kristendemokraternes næstformand, der for alvor trådte ind i valgkampens rampelys til den første partilederrunde på TV 2. Her afløste hun partiformand Stig Grenov, der måtte melde afbud med et ildebefindende.

Og det var en god beslutning, lyder det efterfølgende fra en række kommentatorer og partiformand Stig Grenov selv.

”Hun blev kastet for løverne, og hun åd hele banden,” siger Stig Grenov.

Han medgiver, at det muligvis var overraskende for tv-seerne, at næstformanden for det lille parti skinnede igennem på skærmen.

Den nuværende næstformand og børne- og familieordfører markerede sig ikke kun på sit normale stofområde, men agiterede også kraftigt for, hvorfor hun går ind for blå-grøn løsning på klimaproblemerne, der både involverer landmændene og lokalt producerede fødevarer, men også indretningen af et bæredygtigt skattesystem.

Formand Stig Grenov, der har kendt Isabella Arendt, siden hun som 18-årig første gang stillede op for partiet til folketingsvalget, var ikke overrasket over næstformandens præstation på tv-skærmen.

”Hun er skarp, analyserende og formåede på en god måde at få fortalt, hvad Kristendemokraterne vil frem for at tale imod de andre partier,” siger Stig Grenov.

Tidligere socialdemokrat og radikal
26-årige Isabella Arendt har høstet en del roser for sin optræden til partilederdebatten på TV 2. Venstres tidligere pressechef og politiske kommentator, Søs Marie Serup, udråbte hende efter debatten som ”en overraskende vinder”.

Og Isabella Arendt fik også en ny fan blandt partilederne i Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, der sagde, at han håbede, Kristendemokraterne kommer i Folketinget på grund af Isabella Arendts indsats under debatten.

Isabella Arendt har dog ikke altid været kristendemokrat.

Da hun tilbage i 2011 stillede op for KD til folketingsvalget, og partiet ikke kom i Folketinget, skiftede hun til Radikale Venstre. Blandt andet fordi et af hendes store politiske idoler er Margrethe Vestager.

Men det blev ikke nogen succes.

”Det var svært for hende at være den profil, hun er med en kristen grundholdning i et parti som Radikale Venstre, som bryster sig af en stor forståelse for mangfoldigheden. Selvom hun på mange måder var enig i det politiske, så kom værdierne i klemme. Hun kunne mærke, at hun ikke kunne være sig selv i partiet,” siger Mikael Arendt Laursen, der er den unge kristendemokrats far.

I sine helt unge dage var hun også en del af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), men det forhold ophørte ifølge faren, da datteren fortsat ønskede at være medlem af Krifa.

Men det var der angiveligt ikke plads til i DSU, og derfor forlod hun socialdemokraternes ungdomsorganisation.

Isabella Arendts partihop illustrerer Isabella Arendt Laursens principfasthed, idealisme og kompromisløse tilgang til politik. Det er både hendes styrke og hendes svaghed, lyder det fra kristendemokratens far.

”Hun er sikker i sin sag og ved, hvad hun står for. Det skal man respektere, og ellers finder hun andre græsgange,” siger Mikael Arendt Laursen.

Radikal konkurrent: Hun fremstår ægte
En af dem, der har oplevet principfastheden, er den tidligere partifælle og nuværende formand for Radikal Ungdom, Sigrid Friis Proschowsky. Hun har både dystet mod hende i politiske debatter og gået på samme årgang med hende på statskundskab på Københavns Universitet.

Her har hun blandt andet set, hvordan Isabella Arendt har kæmpet for at skaffe vælgererklæringer til partiet under kommunalvalget og beskriver idealismen som hendes styrke.

”Hun er meget dedikeret og fast i sin tro på projektet, og det brændte også igennem i debatten i går,” siger Sigrid Friis Proschowsky.

Radikal Ungdoms landsformand fremhæver, at hun formår at udnytte sin manglende politiske rutine positivt til at fremstå ægte, når hun leverer sine budskaber. Samtidig vurderer hendes tidligere radikale konkurrent, at hendes udfordring kan blive at få forklaret vælgerne, hvorfor Kristendemokraterne er en del af blå blok.

”Der vil måske være nogen, der så debatten i går, som vil undre sig over, hvorfor de peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister. For meget af det, hun talte op, var de bløde værdier og humanismen, og derfor kan det blive en udfordring for hende at få forklaret, hvorfor de bekender sig til den blok,” siger Sigrid Friis Proschowsky.

Holstein: God performance, men langt til spærregrænse
På trods af de mange roser, tror Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ikke, at Isabella Arendt Laursen kan være den nøgleperson, der kan bringe Kristendemokraterne over spærregrænsen.

I Altingets seneste kvalitetsvægtede snit af meningsmålingerne fra april ligger partiet til at få 0,8 procent af stemmerne. Det bliver svært for den fremadstormende KD-næstformand at løfte partiet over spærregrænsen, selvom Isabella Arendt har mere karisma og i højere grad end partiformanden udstråler en lyst til at stå i rampelyset, vurderer Holstein.

”Det er ikke nok med en karismatisk repræsentant, der ikke engang er partiets leder. KD mangler også en mærkesag, de har for sig selv – og kan række ud deres trofaste vælgerskare i det vestjyske,” siger Erik Holstein.

Forrige artikel Overvågning og knallertkørekort til 16-årige: Disse lovforslag sætter valget en stopper for Overvågning og knallertkørekort til 16-årige: Disse lovforslag sætter valget en stopper for Næste artikel Venstre med velfærdsløfte: Væk med sparekrav og ind med 69 milliarder Venstre med velfærdsløfte: Væk med sparekrav og ind med 69 milliarder
Regeringen udskyder nye boligskatter til 2024

Regeringen udskyder nye boligskatter til 2024

BOLIGSKAT: It-problemer i Skat bliver ikke løst til 2021, viser et eftersyn. Boligskatteforliget, der var planlagt til at træde i kraft i 2021, udskydes derfor til 2024.