Kommentar af 
Nina Groes

Nina Groes: Sexisme-kultur holdes ikke i live af enkelte fjolser

KOMMENTAR: En syg sexistisk kultur på mange arbejdspladser bliver holdt i live af forældede strukturer og gamle magtmønstre. #metoo handler ikke om enkelte mænd, men om at indføre blivende, strukturelle forandringer, skriver Nina Groes.

Sofie Linde startede den nuværende bølge af #metoo-debatten i Danmark.
Sofie Linde startede den nuværende bølge af #metoo-debatten i Danmark.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatten om #metoo skylder nu ind over Danmark. Med forsinkelse i forhold til mange andre steder. Her i ligestillingens historiske foregangsland havde vi åbenbart svært ved at indse problemernes omfang.

Men nu er vi her. Og det er tid til at gøre status og lægge en plan for den videre færd.

Jeg har arbejdet med ligestilling i mange år, og kniber mig lige nu i armen hver morgen, fordi det er stærkt, rørende og ikke mindst befriende at se det nybrud, der sker i de her uger. Jeg ved, det gør en konkret forskel for alle de unge kvinder, vi er i kontakt med, at de ting, de slås med i hverdagen på jobbet, får opbakning i den bedste sendetid, af kvinder i andre brancher, i alle dele af Danmark.

Min bøn i disse dage: må det ikke stoppe her. Nu skal vi videre.

Fakta
Nina Groes (f. 1978) er iværksætter og står blandt andet bag foreningen Divers og initativet Boss Ladies. Hun har tidligere været direktør for Kvinfo.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Vi er mange, der har været stille. Af gode grunde. For når man er i en kultur, der er stærk, kan det være vanskeligt at se den. Og endnu mere vanskeligt at sige fra. Især når man ikke aner, hvortil man skal adressere problemet.

Da jeg startede projektet Boss Ladies op, var det mit mål at gøre op med det ligestillingsproblem, som vi i Danmark endnu ikke havde formået: Den manglende ligestilling på arbejdsmarkedet. Løn, uddannelse, karriere.

Jeg har arbejdet med ligestilling i mange år, og kniber mig lige nu i armen hver morgen, fordi det er stærkt, rørende og ikke mindst befriende at se det nybrud, der sker i de her uger.

Nina Groes

Og jeg tog fat på de klassiske “mandefag”, som de blev kaldt, og fandt de unge kvinder i hele Danmark, der hver dag bryder med stereotyperne og går på skole og arbejde med næsten kun mandlige kolleger. Det kræver nogle gange sin kvinde.

Det har samtidig været så inspirerende for mig at møde de her modige unge kvinder. Al den glæde og stolthed over, hvor meget de rykker. Og også deres mod over at sige fra over for en kultur, som desværre har de samme eksempler på sexisme, som vi nu ser i alle brancher.

Det er langt fra en gratis omgang at fortælle om overgreb. Endnu sværere bliver det, hvis du som kvinde er udtalt minoritet i dit fag.

Jeg mærker selv det snigende ubehag i rummet, hver gang vi er ude på en uddannelsesinstitution eller virksomhed og sætter ord på seksuel chikane. Den mistro og afstand, mange reagerer med som refleks - man mærker et "ahh, var det nu også det, der skete", når en 16-årig lærling fortæller, at hun blev taget på, mens hun stod med hænderne oppe og holdt om tunge materialer.

"Er du sikker på, det ikke var en joke?", lyder responsen om en mester, der fortæller sin lærling, at "næste gang du laver den fejl, så voldtager jeg dig."

Eller en tredje variant, når der stilles spørgsmålstegn ved problemets generelle karakter, som da en gruppe lærere den anden dag sagde til deres elever: ”Kan I ikke fortælle om en oplevelse mere”, - som om ét overgreb ikke var nok. Og pigerne kunne godt fortælle mere, men nu måtte det være nok.  

Læs også

Det er ofte dyrt at stå frem. For kampen om at bagatellisere starter samtidig med sexismen. Først bagatelliseres overgrebene, og når de ikke længere kan negligeres, bagatelliseres de som historisk forældet eller naboens problem.

Mediedebatten er sat i gang af Sofie Linde. Og den har fået kraft af alle de kvinder, der har rakt hånden op og sagt, at det også gælder dem. Nu er det tid til, vi tager næste skridt. Disse debatter må og skal følges op med strukturelle forandringer, ellers smuldrer sagen mellem hænderne på os.

For det er netop strukturerne og ikke et enkelt fjols, der har holdt den syge kultur ved lige. Som har beskyttet mænd med magt. Som har fået kvinder til at sætte spørgsmålstegn ved sig selv frem for ved den systematiske og ansvarsfrie kultur, som har fået lov til at herske i vores samfund.

Er det alle mænd, der er overgrebsmænd? Nej naturligvis ikke. Hverken på tv-stationerne eller i skurvognene. Er alle kvinder ofre? Heller ikke. Men vi har alle et ansvar for at gøre op med kulturen, hvor den er syg. At sikre, at strukturerne på vores arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og ungdomsorganisationer arbejder imod #metoo-overgreb frem for beskytter dem. Og at sætte den udsatte i en bedre position.

Derfor er det nu, alle med ansvar skal tage det her seriøst. På alle uddannelser, alle arbejdspladser, i kultur- og fritidslivet skal ledere steppe op og løfte ansvaret.

Forandringer kommer ikke af sig selv. Opgør med stivnede kulturer, stereotyper og gamle magtmønstre kræver mod og hårdt arbejde. Men det handler grundlæggende om en frisættelse af det enkelte menneske. Til glæde for os alle sammen.

-----

Nina Groes (f. 1968) er iværksætter og står blandt andet bag foreningen Divers og initativet Boss Ladies. Hun har tidligere været direktør for Kvinfo. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nina Groes

Direktør og stifter, Divérs
cand.scient.adm. i sociologi (Roskilde Uni. 2007)

0:000:00