Nu er forhandlinger om minimumsnormeringer i gang: Her er 3 ting, du skal holde øje med

BØRN: I dag begyndte forhandlingerne om en endelig model for de lovbundne minimumsnormeringer. Altinget udpeger de tre forventede knaster i forhandlingerne.

Tirsdag morgen begyndte de politiske forhandlinger om en endelig model for de minimumsnormeringer, der blev aftalt på sidste års finanslov.

Forhandlingerne har været udskudt siden coronavirussen gjorde sit indtog, men nu skal modellen på plads.

Her er de tre centrale spørgsmål, der forventes at fylde mest i forhandlingsrummet:

Hvordan skal normeringerne opgøres?
Skal aftalen om, at der skal være én voksen per tre børn i vuggestuerne og en voksen per seks børn i børnehaven, udmøntes på institutionsniveau eller som et gennemsnit for kommunen? Det spørgsmål bliver det store tema under forhandlingerne. SF og Enhedslisten ønsker en opgørelse på institutionsniveau, mens Radikale kalder det et spørgsmål om teknik og mener, at pengene rækker længst, hvis modellen opgøres på kommuneniveau.

Hvis pengene skal fordeles ligeligt alle steder, vil der skulle afsættes penge til administration og dermed færre penge til voksne blandt børnene, lyder Radikales argument. Det skete eksempelvis i forbindelse med aftalen om fordelingen af de første 500 millioner til minimumsnormeringer. Her kunne kommunerne tage 20 procent i såkaldt overhead til relaterede udgifter i forbindelse med ansættelsen af flere voksne. Og det vakte furore lokalt i blandt andet Holstebro Kommune, hvor byrådspolitikerne afviste forvaltningens ønske om at bruge én ud af 5,4 millioner til flere voksne på husleje, it og kompetenceudvikling.

Det er ét af de økonomiske aspekter, der kommer til at spille en stor rolle under forhandlingerne. Et andet aspekt bliver, hvor langt de afsatte penge rækker.

Både SF og Enhedslisten har tidligere udtrykt ønske om en mere retvisende opgørelse end den nuværende opgørelse fra Danmarks Statistik. En ny opgørelse skal blotlægge det reelle antal voksne med børnekontakt i institutionerne. Og det ønske har en klar relation til spørgsmålet om, hvor langt de 1,6 milliarder, der er afsat til minimumsnormeringer, rækker.

Som vi tidligere har skrevet om på Altinget, så kan ønsket om at blotlægge de reelle normeringer nemlig hænge sammen med muligheden for at skaffe flere penge til området senere hen. For hvis en eventuel ny opgørelse viser, at de afsatte penge ikke rækker til minimumsnormeringer ud fra en definition, hvor der kun indgår voksne med reel børnekontakt, så kan det genstarte debatten om, hvorvidt der skal tilføres flere midler til området.

Hvordan får private institutioner del i midlerne?
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har gjort det klart, at hun vil begrænse mulighederne for, at private dagtilbud kan trække profit ud, hvis de skal have del i pengene fra puljen til minimumsnormeringer. Også SF og Enhedslisten har gjort det klart, at de vil begrænse muligheden for profit.

Det betyder ikke, at det er udelukket, at de private institutioner får del i pengene. Ministerens udgangspunkt for de kommende forhandlinger er nemlig, at alle børn skal have del i pengene.

"Jeg vil allerhelst have, at vi lander på en model, hvor vi får hegnet problemstillingen ind på en måde, så vi kan give pengene mere bredt,” har Pernille Rosenkrantz-Theil for nylig forklaret til Altinget Børn.

Spørgsmålet er mere, hvordan man politisk kan skrue en løsning sammen, der sikrer, at pengene til flere voksne ikke ender i lommerne på en dagtilbudsdirektør. En række forskellige løsningsforslag og krav til de private institutioner har allerede været nævnt: En løsning i stil med friskoleområdet, krav til overenskomstlignende vilkår og revisorpåtegnede regnskaber, der klart viser, at pengene anvendes til flere voksne. 

Et mål for pædagogandelen eller en bundgrænse?
I finanslovsaftalen blev man enige om at afsætte pengene til flere voksne.

Nu bliver et af de store spørgsmål i forhandlingerne, om der skal sættes mål for hvor mange af de voksne, der skal have en pædagogfaglig baggrund. Pædagogernes fagforening, BUPL, har længe haft et ønske om, at 8 ud af 10 skal være uddannede. Og senest har Radikale lanceret et krav til forhandlingerne om, at 80 procent skal være uddannede pædagoger, mens de resterende 20 procent kan være pædagogiske assistenter. 

En bundgrænse i form af en minimumsprocentdel for, hvor stor en andel af personalet, der skal være uddannede pædagoger, kan også komme i spil. Fastsættes der mål for pædagogandelen, peger flere på, at det også skal følges af en reel plan for, hvordan målet skal nås, da et sådan ønske yderligere kompliceres af rekrutteringsudfordringer på området.

Flere partier har også rejst et ønske om at fremrykke minimumsnormeringerne. Det spor kører ifølge Altingets oplysninger som en del af finanslovsforhandlingerne, og det kan du læse mere om her og her.

Forrige artikel ”Danmark er lige så langt fra at leve op til verdensmålene som Burkina Faso” ”Danmark er lige så langt fra at leve op til verdensmålene som Burkina Faso” Næste artikel Her er Nationalbankens nye direktør Her er Nationalbankens nye direktør