Endnu uvist, om anbringelsesreform virker

Effektmåling af anbringelse
SFI skal fra 2006 til 2010 følge, hvordan en række af de nye tiltag, der kom ind i anbringelsesreformen, som trådte i kraft 1. januar 2006, virker.

En del af undersøgelsen er en effektmåling. Den drejer sig om børn, som er anbragt hos egen slægt frem for i plejefamilie.

Der gennemføres spørgeskemaundersøgelser med børnenes plejeforældre i alle grupper, ligesom der foretages interviewundersøgelser med grupper af børn fra de forskellige typer pleje.

FAKTA:

Fra Velfærdsministeriets hjemmeside: 

Anbringelsesreformens Indhold

Forliget om anbringelsesreformen blev indgået i april 2004 af samtlige partier undtagen Enhedslisten. De nye regler trådte i kraft 1. januar 2006.

I perioden 2005-2009 tilføres området ekstra midler for i alt 416 mio. kr.

De 7 vigtigste punkter i anbringelsesreformen

1: Tidlig indsats - kvalitet og kontinuitet

•  I børnesager skal det altid undersøges, om barnet har mindre søskende, som også har brug for hjælp.
•  Underretningerne fra personer omkring barnet styrkes: Kommunerne skal altid kvittere for en underretning inden for 6 hverdage, og kommunen får en frist på 4 måneder, herefter skal en sag være undersøgt.
•  Plejefamilier skal deltage i et kursus som led i at blive godkendt af kommunen.
•  Kommunerne skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik.

2: Bedre sagsbehandling

•  Kravene til kommunernes undersøgelser i børnesagerne strammes op, der skal laves flere undersøgelser og kommunen skal som minimum undersøge: 1) udvikling og adfærd, 2) familieforhold, 3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold, 5) fritidsforhold og venskaber.
•  Kommunerne skal udarbejde standarder for sagsbehandlingen. Dette vil understrege og sikre ledelsens ansvar.
•  Der bliver krav om handleplaner og opfølgning ved alle typer af støtte til udsatte børn.
•  Der gennemføres omfattende efteruddannelse af sagsbehandlerne.

3: Mere fokus på anbragte børns skolegang

•  Lovkrav om, at der skal være taget stilling til skolegangen, når der vælges anbringelsessted.
•  Der opfordres til i højere grad at tænke i lokale løsninger for store børn, så skoleskifte undgås.
•  Kommunen forpligtes til at tage hånd om den unges uddannelse eller beskæftigelse, når en anbringelse ophører.

4: Styrket inddragelse af udsatte børn og familier

•  Børn skal høres i langt flere spørgsmål end i dag, fx om samvær under en anbringelse, valg af anbringelsessted og ophør af foranstaltninger, fx hvis man har haft en aflastningsfamilie.
•  Familien skal inddrages og deres ressourcer mere i spil.
•  Anbringelser skal i højere grad ske i barnets netværk, da dette giver færre sammenbrud.

5: Et løft for børns retssikkerhed

•  Ret til at klage over anbringelsessted - for forældre og børn over 12 år.
•  Bedre mulighed for at klage over manglende efterværn.
•  Bedre tilsyn med børnenes forhold og trivsel på anbringelsesstederne.

6: Øget efterværn - forbedret udslusning efter en anbringelse

•  Kommunen skal altid tage stilling til, om den unge skal have støtte efter en anbringelse
•  Den unge får mulighed for frem til det 22. år at "fortryde" et tidligere nej til efterværn.
•  Fleksibelt efterværn - den unge får mulighed for at komme tilbage til anbringelsesstedet fx i forbindelse med højtider.

7: Stærkere kontrol med kommunerne

•  Øget fokus på de sociale nævn og Ankestyrelsens kompetence til gå ind i kommunens sager - fx afgørelse om handleplaner og høring af barnet.
•  Ankestyrelsen pålægges at gennemføre undersøgelser af sagsbehandlingen i praksis løbende i de kommende år for at følge op på, om lovgivningen følges.