Hvor er det gode børneliv i Barnets reform?

Af Mimi Jakobsen
Generalsekretær i Red Barnet

Red Barnet har med stor glæde modtaget en invitation til at deltage i en række inspirationsmøder under overskriften 'Barnets reform'. Det er Velfærdsministeriet, der inviterer forud for et reformarbejde, som tilsyneladende skal skabe forbedringer for børns trivsel i Danmark.

Som landets største børnerettighedsorganisation burde det ligge lige til højrebenet at deltage i dialogen. Derfor tog vi forventningsfuldt til de første møder, hvor fagfolk og andre nøglepersoner var inviteret til at drøfte vigtige og børnerelevante temaer. Desværre blev vi slemt skuffede.

Af mødernes form og indhold fremgik det nemlig med det samme, at Barnets reform primært fokuserer på meget begrænsede og specifikke indsatser over for børn, der allerede har store og meget alvorlige problemer. Hele den grundlæggende diskussion af, hvad det gode børneliv er - er der endnu engang ikke plads til.

Symptombehandling
Lad os tage mødet med temaet 'tidlig indsats' som eksempel. Den tidlige indsats er en helt elementær del af arbejdet for at få opfyldt børns rettigheder. Det er en indsats, der starter i familierne, i daginstitutionerne, i skolerne og i resten af samfundet - der hvor børn færdes.

Det handler om at få skabt de rette betingelser for, at forældre er i stand til at være gode forældre - hvad enten man bor i et hus, i en lejlighed eller på et asylcenter. At få skabt daginstitutioner med overskud til at forebygge social isolation, mobning og andre former for krænkelser. At der i skolerne er plads og overskud til at give udsatte eller sårbare børn den ekstra hjælp, der gør, at de trives og blomstrer - og ikke ender som en sag på et kommunekontor.

Når man som Velfærdsministerium lancerer en Barnets reform - der sigter mod at forbedre alle børns vilkår grundlæggende - kan man ikke alene satse på symptombehandling og negligere de grundlæggende forudsætninger for et godt børneliv.

Mimi Jakobsen
Generalsekretær i Red Barnet

Men til dialogmødet omkring den tidlige indsats stod det hurtigt klart, at det primære fokus ligger i den ende af skalaen, hvor anbringelser uden for hjemmet kan komme på tale. Det virker med andre ord som om Barnets reform - selv når der er tale om tidlig indsats - bliver en reform, der behandler symptomer frem for at forebygge.

Børneombud
Der er ingen tvivl om, at der på en lang række punkter er hårdt brug for at forbedre tilbuddene til de børn, der af den ene eller anden grund har det rigtig svært. Men når man som Velfærdsministerium lancerer en Barnets reform - der sigter mod at forbedre alle børns vilkår grundlæggende - kan man ikke alene satse på symptombehandling og negligere de grundlæggende forudsætninger for et godt børneliv. Og i den proces kommer man ikke udenom at definere, hvad det gode børneliv er i dagens Danmark og dernæst spørge: hvordan bidrager børneinstitutionerne og hvordan kan vi måle, i hvor høj grad en kommunes børnepolitik opfylder sine mål?

Hvis reformen skal få den ønskede effekt, kommer man heller ikke udenom at sikre, at vi i Danmark skal have en instans, der har pligt til at følge børns opvækstvilkår. En instans, der klart, tydeligt og vedholdende kæmper for børns og det enkelte barns rettigheder. Om vi kalder det et børneombud, en børnetalsmand/-kvinde eller et mere fantasifuldt navn er ikke afgørende. Men det er helt indlysende, at en sådan instans bør være en del af Barnets reform.