DF: 750 millioner til de ældre

Dansk Folkeparti og finanslov 2010

A. INDLEDNING

Regeringen fremsatte den 25. august 2009 forslaget til finanslov for 2010. Efter mange år med solide overskud på finansloven har den internationale økonomiske krise betydet, at overskuddet i år er forvandlet til et underskud på 86,3 mia. kr., blandt andet på grund af svigtende indtægter og stigende udgifter på grund af øget ledighed og mindre overskud hos virksomhederne.

Dansk Folkeparti accepterer behovet for i den nuværende situation at budgettere med et underskud på finansloven. Danmarks nettogæld er reduceret betragteligt, siden VOK-flertallet kom til magten i 2001. I 2001 var nettogælden i procent af BNP 21,9 svarende til 293 mia. kr. I 2010 vil nettogælden være 0,8 procent af BNP svarende til 14 mia. kr.

Dansk Folkeparti noterer sig en stigende forbrugeroptimisme, og at vareeksporten for anden måned i træk er steget.

Der er således spæde tegn på, at vi måske kan forvente, at økonomien vender i løbet af 2010 eller 2011.

Dansk Folkeparti mener imidlertid, at der med fordel kan tages en række nye initiativer til at afbøde de værste effekter af krisen.

B. KONKRETE KRAV

Dansk Folkeparti stiller med en række konkrete krav, idet det dog skal nævnes, at kravene ikke er en udtømmende liste over de initiativer og forhold, som DF vil rejse i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Listen er udtryk for de hovedkrav, som partiet rejser.

1. Krisestyring

Ledigheden er i juli 2009 3,7 procent. Der er imidlertid tegn på, at der er lys i mørket.

Dansk Folkeparti vil for at understøtte det kommende opsving, der efter de fleste økonomers opfattelse, vil blive langsomt og langtrukket tage en række initiativer.

Offentlige investeringer

Regeringen og Dansk Folkeparti har i fællesskab sørget for et højt niveau af offentlige investeringer. I 2010 svarer det til 42½ mia. kr - en stigning på godt 11 mia. kr. i forhold til niveauet for 2004-2008. Kommunerne har fået mulighed for at øge anlægsinvesteringerne med 2 mia. kr. i år og 5 mia. kr. næste år til blandt andet daginstitutioner, skoler og ældrepleje.

Dermed er Danmark blande de lande i Europa, der gør mest for at dæmpe virkningerne af den økonomiske krise.

De økonomiske vismænd mener, at der er behov for flere offentlige investeringer - i størrelsesordnen 10 mia. kr. ekstra næste år.

Dansk Folkeparti finder det logisk, at en række offentlige investeringer fremrykkes. Eksempelvis vil etablering af nye sygehuse og ombygning af eksisterende sygehuse kunne igangsættes, så snart regionerne har truffet beslutning om etablering af sygehusene. Dette vil samtidig medvirke til hurtigere end oprindeligt tiltænkt at få gavn af bedre arbejdsgang og den bedre planlægning, som den ændrede sygehusstruktur skønnes at have.

Dansk Folkeparti foreslår tillige, at visse infrastrukturprojekter, såsom planlagte renoveringer af eksisterende vejnet, kan fremskyndes.

Ungdomsarbejdsløshed

Dansk Folkeparti noterer sig desuden, at regeringen har leveret et udmærket oplæg omkring unge og arbejdsløshed, der udgør et fornuftigt udgangspunkt for de videre forhandlinger. Dansk Folkeparti foreslår herudover, at unge tilskyndes til at forblive på deres eksisterende uddannelser og videreuddanne sig, hvis de har udsigt til arbejdsløshed. Derved opnår de studerende øgede kompetencer, der vil kunne hjælpe dem, når situationen på arbejdsmarkedet vender.

Dette vil indebære, at udgiften til Statens Uddannelsesstøtte og taxameterordningen vil stige, men udgifterne til modsvares delvis af de sparede udgifter til tvangsaktivering. Det skønnes, at udgifterne hertil bliver 100 mio. kr.

Sygedagpenge

I den øjeblikkelige situation er arbejdsmarkedet ikke tilbøjelig til at finde plads til lønmodtagere, der eksempelvis på grund af sygdom, ikke er i stand til at yde en optimal indsats. Dansk Folkeparti finder i den forbindelse, at der er behov for at overveje ændringer af sygedagpengesystemet, der øger fleksibiliteten for grupper ramt af krisen.

Udgifterne hertil skønnes at andrage 200 mio. kr.

2. Socialområdet

Ældreområdet

Dansk Folkeparti har siden 2002 arbejdet målrettet på at forbedre vilkårene for vore ældre. Blandt de initiativer, Dansk Folkeparti har sikret gennemført kan nævnes ældrechecken, der nu udgør 10.700 kr. om året, forhøjelse af pensionstillægget, genindførelse af efterlevelsespensionen, indførelse af en plejeboliggaranti, tilbud om gratis influenzavaccination, bedre ældrepleje, styrket indsats for bedre genoptræning, forbedret varmehjælp og loft over egenbetalingen for madservice i plejeboliger og plejehjem m.v.

Dansk Folkeparti vil sikre et løft af det generelle plejeniveau i ældreplejen gennem en pulje på 500 mio. kr.

Dansk Folkeparti ønsker at gennemføre et serviceeftersyn af ældrechecken. Denne gang ønsker vi, at formuegrænsen, der i øjeblikket er på 62.100 kr., forhøjes. Der afsættes xxx mio. kr.

Endelig ønsker Dansk Folkeparti at der i forlængelse af det loft over egenbetalingen for madservice i plejeboliger og plejehjem, som blev gennemført på finansloven for 2009 også fastlægges et loft for egenbetalingen for udbragt mad. Der afsættes 100 mio. kr.

Handicappede

Dansk Folkeparti ønsker, en undersøgelse af om de midler, der afsættes til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, er tilstrækkelige. Der afsættes 100 mio. kr. til dette formål.

Dansk Folkeparti ønsker endvidere at der etableres en overbygning til ungdomsuddannelsen, for de unge, der efter at have gennemgået ungdomsuddannelsen har lyst til og mulighed for at klare en videregående uddannelse. En sådan uddannelse vil gøre det muligt for handicappede i større udstrækning end i dag at indgå på arbejdsmarkedet i interessante og spændende stillinger.

Endelig vil Dansk Folkeparti forbedre mobiliteten for de handicappede ved at forbedre fleksibiliteten i det offentlige i forhold til at opnå hjælp til erhvervelse af en ny handicapbil. Desuden skal tilgængeligheden i offentlig transport for handicappede forbedres. Der afsættes 50 mio. kr.

Dansk Folkeparti vil give handicappede ret til en fast kontaktperson i det offentlige, så den handicappede altid ved, hvem vedkommende kan rette henvendelse til, hvis den pågældende har ønsker til forbedring af sine livsvilkår. Der afsættes 50 mio. kr.

Psykiatriske patienter

Med aftalen for regionernes økonomi for 2010 blev der bl.a. afsat 250 mio. kr. til at forbedre rammerne for de psykiatriske patienter, hvoraf de 200 mio. kr. skulle gå til enestuer, mens 50 mio. kr. går til forbedringer for retspsykiatrien.

Dansk Folkeparti ønsker nu at fokusere på forbedring på kvaliteten af pleje af de psykiatriske patienter på bosteder, hospitaler og institutioner.

3. Sundhedsområdet

Ældre medicinske patienter

Én ud af fem medicinske patienter genindlægges akut umiddelbart efter de er udskrevet fra hospitalet. Langt de fleste genindlægges inden for de første tre dage efter udskrivningen. Det er et utilfredsstillende højt tal.

Dansk Folkeparti ønsker derfor, at der iværksættes en handlingsplan, der skal forbedre forholdene for de ældre medicinske patienter og forhindrer, at patienterne udskrives fra sygehuset, førend de er rustede til at klare sig selv. Forholdene under opholdet på hospitalet skal også forbedres.

Kræftrehabilitering

Årligt får ca. 36.000 danskere kræft. Ca. 230.000 danskere lever med kræft eller efter kræft. Flere vil overleve de kommende år, og op til 70 pct. af alle kræftpatienter kan have behov for rehabilitering efter behandling af sygdommen. Forskning i og udviklingen af rehabiliteringstilbud skal tilgodeses. (15 mio. kr.)

Hjerteområdet

På finansloven for 2008 og 2009 blev der afsat 150 mio. kr. til hjerteområdet for at sikre højere aktivitet i forbindelse med indførelse af pakkeforløbene. Ventetiderne er imidlertid steget stik imod forventingerne. Dansk Folkeparti vil derfor afsætte 200 mio. kroner bl.a. til mere personale på området.

Influenza A H1N1

Dansk Folkeparti kræver, at der sikres, at der er en tilstrækkelig mængde vaccine til at dække behovet i forbindelse med den eller de epidemier af H1N1, der forventes at ramme Danmark i løbet af efteråret og vinteren.

4. Retsområdet

Den verserende bandekrig har skabt stor utryghed blandt befolkningen. Indsatsen for at bekæmpe bandegrupperingerne skal fortsætte og intensiveres.

Dansk Folkeparti noterer sig, at dansk politi står foran store udfordringer i efteråret, som skal håndteres på den bedst mulige måde.

Grænsekontrol indføres i forbindelse med klimatopmødet

Dansk Folkeparti ønsker, at grænsekontrollen ved de danske grænseovergange - i overensstemmelse med Schengen-reglerne - genetableres i en periode på ikke under 14 dage før afviklingen af klimatopmødet, for derved at undgå at tilrejsende venstreorienterede, udemokratiske ballademagere forvandler København til en ruinhob, sådan som det er sket for andre byer i forbindelse med lignende store internationale møder. Der er ifølge Dansk Folkepartis vurdering en forøget risiko i forbindelse med klimatopmødet, idet ballademagernes ønske om meget vidtgående beslutninger formodentlig ikke vil kunne honoreres, hvorfor påskuddet for at gå amok meget vel kan tænkes at være til stede i hovederne på ballademagerne.

Sikring af politibetjeningen under og efter topmødet

Dansk Folkeparti forlanger, at regeringen garanterer, at der vil være tilstrækkeligt med politi i hele landet til også at kunne håndtere verserende politiopgaver under afholdelsen af topmødet, herunder naturligvis den verserende rockerkrig og den forøgede risiko for, at eksempelvis militante islamister vil benytte tilstedeværelsen af internationale medier i København, til at realisere de trusler, om terrorangreb mod danske interesser, som er blevet udstukket igennem de seneste år.

Udbetaling af overarbejde

Dansk Folkeparti vil anbefale at overarbejde optjent under afholdelsen af klimatopmødet udbetales i stedet for at blive afspadseret. Hvis overarbejdet afspadseres kan det erfaringsmæssigt påvirke politibetjeningen i flere måneder efter afholdelsen af topmødet.

Der afsættes i alt til genetablering af grænsekontrollen og udbetaling af overarbejde 150 mio. kr.

Mere Al Capone

Dansk Folkeparti glæder sig over, at Skat i samarbejdet med politiet har tjekket mere end tusind bandemedlemmer for sammenhængen mellem deres livsstil og deres indtægtsgrundlag.

Dansk Folkeparti vil øge denne indsats for at afsløre kriminelle forehavender og afdække socialt snyderi, herunder herboendes udlændinges snyd med sociale ydelser, fastholdelse af indregistrering af biler i hjemlandet mv.

Dertil kommer en øget indsats over for eksempelvis ulovlig import i vore lufthavne gennem ansættelse af flere toldere.

Der afsættes 300 mio. kr. til formålet.

5. Udlændingeområdet

Flere udlændinge skal repatrieres

Alle udlændinge (EU/EØS-borgere undtaget) skal omfattes af repatriering og reintegrationsbistand, når de har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i mere end 12 måneder. Beløbene, som udlændinge modtager i forbindelse med repatriering, skal forhøjes for at gøre ordningen mere attraktiv for alle udlændinge i Danmark. Den statslige refusion til kommunerne skal forhøjes fra 75 % til 100 %. Kommunerne skal modtage en bonus for hver udlænding, der repatrieres.

Alle flygtninge med opholdstilladelse, der modtager offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, skal have deres sager genoptaget hvert år, og hvis det viser sig, at pågældende alligevel kan vende tilbage til deres hjemland, skal de omfattes af ordningen med repatriering og reintegrationsbistand.

Det skal desuden undersøges nærmere, om udlændinge på andre offentlige hjælpeordninger end efter lov om aktiv socialpolitik (fx førtidspension), skal omfattes af repatriering og reintegrationsbistand.

Kvoteflygtninge

Danmarks frivillige aftale med FN om at modtage 500 kvoteflygtninge årligt til genbosætning i Danmark ændres, således at alle kvoteflygtninge fremover genbosættes lokalt i nærområdet.

Afviste asylansøgere

Afviste asylansøgere har pligt til at udrejse af Danmark, og skal derfor ikke kunne søge andet opholdsgrundlag, fx job efter positivlisten eller beløbsordningen.

C: FINANSIERING

Dansk Folkepartis krav til ekstra-udgifter i forbindelse med finansloven for 2009 beløber sig samlet til godt 1.815 mia. kr. Herunder fremgår, hvordan vi ønske at finansiere disse krav:

Børnefamilieydelsen er med finanslovsforslaget fastsat til mere end 14 mia. kr. Dansk Folkeparti foreslår, at ydelsen fremover alene gives til de yngste to børn i hver familie. Herunder kun til børn af statsborgere fra Danmark (Norden) samt øvrige EU-lande. Mindreudgift mindst 3 mia. kr.

Udviklingsbistanden er med regeringens forslag fastsat til 0,83 procent af BNI eller 15,2 mia. kr. Dansk Folkeparti foreslår, at det fastsættes til 0,7 procent, hvilket vil give en mindreudgift på 2,38 mia. kr.

I lyset af den nye selvstyreaftale for Grønland ønsker Dansk Folkeparti at sløjfe etableringen af et nyt fængsel i Nuuk samt afskaffe den grønlandske rigsombudsmand og lade dennes opgaver varetage fra København. Ejendomme anvendt af rigsombudsmanden og ejet af den danske stat sælges. Dette giver en samlet mindreudgift på 0,4 mia. kr.

Regeringen har en uudmøntet reserve på 1,5 mia. kr., der inddrages til at finansiere Dansk Folkepartis forslag.

Udmøntning af satspuljen inddrages 0,8 mia. kr.

I alt foreslås mindreudgifter for godt 8,08 mia. kr.