Aktivist: Handicap og psykisk sårbarhed bliver usynliggjort på Christiansborg

DEBAT: Støtten til handicappede og psykisk sårbare er blevet værre de sidste 15 år. Tusinder af danskere har brug for støtte og råber op om et system, der ikke virker, men politikerne opfører sig, som om de slet ikke findes. Det skriver græsrodsaktivist Monica Lylloff.

Af Monica Lylloff
Forfatter, græsrod og mor til tre børn med særlige behov

Under #enmillionstemmer har jeg de seneste dage kunnet følge med i skæbnefortællinger om mennesker med og pårørende til mennesker med handicap og psykisk sårbarhed, der nu står frem og fortæller om de kampe, de har måttet kæmpe for livsnødvendig hjælp. Fortællinger om den skjulte side af velfærdssamfundet.

Det er mennesker, som har brug for hjælp af systemet på grund af et handicap eller en psykisk sårbarhed, og det er alle deres pårørende. Tilsammen er vi mange. Rigtig mange.

Det er lige før, jeg vil påstå, at vi alle sammen kender nogen med et handicap eller psykisk sårbarhed, som har brug for hjælp i systemet, men som ikke får det. Hvis du er i tvivl, så prøv at spørge dig frem i din omgangskreds. Jeg er sikker på, du vil støde på nogen, som kan fortælle en sørgelig og chokerende historie om mødet med system-Danmark.

En million mennesker med brug for hjælp
Men det er ikke bare en fornemmelse, jeg har. Det bakkes også op af tal. Således viser tal fra Vive, at omkring 30 procent af den danske befolkning mellem 16 og 64 år har et større eller mindre handicap – dertil kommer de 30-35.000 børn med handicap, som får hjælp og støtte efter serviceloven. Og læg så alle de pårørende til. Vi når ret hurtigt et stykke over en million mennesker.

Alligevel opfører politikerne på Borgen sig, som om vi er et mindretal. Det store flertal af politikerne taler ikke højt om mennesker med handicap og psykisk sårbarhed. I hvert fald står de ikke i kø for reelt at rette op på den del af velfærdssystemet, som kun er blevet værre og værre de seneste 10-15 år. De vasker hænder i syltekrukker og hænger tørresnore op. Og skynder sig videre.

Hvad bygger jeg det på? Det gør jeg på den nærmest totale mangel på debat om dette emne i den verserende valgkamp. Handicap og psykisk sårbarhed er på det nærmeste usynligt, og det er beskæmmende. Det vil man opdage, hvis man ulejliger sig hen på Facebook og søger på #enmillionstemmer. Her vil man opdage alle de stemmer, som jeg har hørt på i årevis, og som jeg selv er en del af.

Kan nogen forklare mig, hvordan politikerne med god samvittighed kan ignorere så mange mennesker med så mange enslydende historier om et system, der ikke virker?

Forrige artikel Hjemløseforening: Kun i udkants­områderne kan hjemløse få en bolig Hjemløseforening: Kun i udkants­områderne kan hjemløse få en bolig Næste artikel Organisationer i opråb: Ny regering skal standse børnefattigdommen Organisationer i opråb: Ny regering skal standse børnefattigdommen
  • Anmeld

    Tammu

    handikap i valg

    Tak for dit indslag og godt kæmpet. Står i samme situation og har været igennem den kommunale mølle så mange gange, at jeg kunne have fået 10 børn, rejst til måne og haft et job på fuldtid- hvis bare jeg kunne slippe for noget at det så-kaldte "nødvendige" opfølgninger fra alle steder jeg har brug for hjælp. Dvs. Der er åbenbart rigelig med penge til at ansætte flere i kommuner- herunder jurister til at kontrollere mig- det samme penge kunne bruge til at hjælpe andre handikappede, eller give bare lidt ro til dem der kæmpe i forvejen. F.eks. alt skal gennemgås hvert år- det tager nogle gange 1 år bare for at gennemgå min sag. Sidste gange tog det 2 år. Så skal man starte forfra.. Det eneste formål med dette, er at stresse mig og og bruger alle de kræfter jeg har på noget totalt nyttesløs.