FOA om rehabilitering: Kommuner skal ikke bruge one-size-fits-all-model

DEBAT: For at få det bedst mulige ud af den rehabiliterende indsats, skal kommunerne tænke i den enkelte borgers behov og lave individuelle planer, mener Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand i FOA.

Af Torben Klitmøller Hollmann
Formand, social- og sundhedssektoren, FOA

Det er de færreste, der kan have noget imod tanken om at sikre, at ældre borgere kan klare flere ting selv i eget hjem og være mindre afhængige af hjælp udefra.

For borgerne kan det betyde en højere livskvalitet, og rigtig mange af FOA's medlemmer ser meget positivt på det rehabiliterende arbejde.

Det er en givende og spændende indsats, hvor man kan følge resultatet af sit arbejde fra dag til dag, når hr. Hansen går fra at skulle bruge hjælp til at gå på toilettet til at kunne gøre det og andre hverdagsting ved egen hjælp.

Men rehabilitering skal være for borgerens skyld og ikke for systemets skyld. En eventuel besparelse som følge af rehabilitering bør geninvesteres i borgeren.

Ensomme ældre mister eneste kontakt
Der sidder mange ensomme ældre i landets kommuner, hvis eneste besøg er fra medarbejderne i ældreplejen.

Når mere selvhjulpenhed fører til mindre hjælp, afskærer man også nogle af vores ældre fra de få minutters daglig interaktion og samvær med andre mennesker.

Her kunne nogle af de sparede penge bruges.

I den bedste af alle verdener ville kommunerne, når de visiterer ældre til rehabilitering, afsætte ekstra tid til den rehabiliterende indsats og bibeholde den oprindelige visiterede tid, så den ældre kunne få hjælp til andre ting.

Desværre ser virkeligheden anderledes ud.

Kommuner høster gevinster på forhånd
Alt for mange gange ser vi, at kommunerne lægger budgettet og på forhånd medregner besparelser som følge af den rehabiliterende indsats.

Det betyder, at den ældre borger ved første besøg efter nytår kan opleve at have fået reduceret sin visitation uden nødvendigvis at være i stand til at løse flere opgaver selv.

Man risikerer, at den underfinansierede rehabiliterende indsats kommer til at virke fuldkommen modsat for borgerens helbred og evne til at klare flere ting selv.

Jo mindre tid medarbejderne har hos borgeren, jo ringere bliver mulighederne også for, at rehabiliteringen bliver en succes.

Rehabilitering skal være skræddersyet til den enkelte
Som medarbejder i ældreplejen møder du borgere med vidt forskellige behov for personlig pleje og praktisk hjælp.

For at få det bedst mulige ud af den rehabiliterende indsats, skal kommunerne tænke i den enkelte borgers behov og lave individuelle planer frem for en one-size-fits-all-model.

Borgernes tilstande kan ændre sig fra dag til dag, så det er uhyre vigtigt, at social- og sundhedspersonalet inddrages i planerne, så man hurtigt kan tilrette indsatsen, hvis en borger for eksempel falder, bliver indlagt med brud og hurtigt udskrives igen til eget hjem.

Forrige artikel Bedre Psykiatri: Skyttegravskrig om faggrænser i psykiatrien rammer de syge Bedre Psykiatri: Skyttegravskrig om faggrænser i psykiatrien rammer de syge Næste artikel Hjem til Alle: Hjemløshed kan ikke bekæmpes med finansministeriel teknik Hjem til Alle: Hjemløshed kan ikke bekæmpes med finansministeriel teknik
Forsøg viser vejen til bedre sagsbehandling, men det koster

Forsøg viser vejen til bedre sagsbehandling, men det koster

FRIKOMMUNE: Ambitionen om at sikre udsatte borger og familier én samlet handleplan og indgang til kommunen er allerede omsat til lov. Forsøg viser, at omstillingen er ressourcekrævende, men gør en forskel for borgere og medarbejdere.