Holstein: Reformudspil lægger op til kludetæppeforlig

Når sænkelsen af dimittendsatsen går hånd i hånd med flere dagpenge til de ikke-nyuddannede, varmer regeringen op til, at dens nye reformudspil kan munde ud i et bredt forlig.

Sådan siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

Det er dog ikke sikkert, at det hele kan samlet i en enkelt aftale, når flere partier skal være tilfredse i den sidste ende:

”Regeringens reformudspil har et snit, der giver mulighed for et bredt forlig med deltagelse af borgerlige helt ud til SF,” siger han og tilføjer:

”Det bliver ikke nødvendigvis et samlet forlig, det kan også være et kludetæppe med en række delforlig med forskellige partnere.”

Lavere dimittendsats gør ondt på venstrefløjen og fagbevægelsen

Forslaget om at ændre mængden af nyuddannedes dagpenge er løbet med størstedelen af opmærksomheden i forbindelse med lanceringen af udspillet. Det bliver kritiseret af regeringens støttepartier og rost af oppositionen.

Ifølge Erik Holstein er denne del af udspillet det mest kontroversielle, og det skyldes ikke blot støttepartiernes modstand. Dagpengene til de nyuddannede er nemlig også især vigtigt for fagbevægelsen.

”Venstrefløjen ser det som direkte asocialt, men modstanden går bredere end den yderste venstrefløj. For dimittendsatsen udgør en vigtig del af fødekæden til fagbevægelsen. Uden en ordentlig dimittendsats vil færre nyuddannede melde sig ind i en fagforening, og det vil isoleret set sænke organisationsgraden,” siger den politiske kommentator.

Den utilfredshed forsøger regeringen dog at komme i møde ved at lade pengene gå til andre ledige. Et andet forslag går nemlig på, at andre, der kommet fra flere år i beskæftigelses, skal have op til 5.000 kroner ekstra om måneden i de første tre måneder som ledig.

”Derimod er venstrefløjen og fagbevægelsen begejstrede for, at regeringen lægger op til højere dagpenge i de første tre måneder, hvis man har været i arbejde i en årrække. Dagpengedækningen er gradvist blevet mindre gennem årtier, og fagbevægelsen har længe krævet, at det bliver rettet op. Det her vil blive set som et vigtigt skridt i den retning,” siger Erik Holstein.

Blå partier lokkes også med aktivering

Mens den lavere dimittendsats er en torn i øjet på venstrefløjen, vil et forslag om højere beskatning på aktier formentlig ikke falde i god jord hos de borgerlige, siger Erik Holstein.

Men det skal opvejes af dels forslag om dimittendsats, men også af regeringens forslag om aktivering af blandt andet indvandrerkvinder, som er på kontanthjælp:

"Både aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere og nedsættelse af dimittendsatsen er noget både borgerlige partier og økonomer længe har efterlyst, og erhvervsorganisationerne vil lægge vægt på, at de store borgerlige partier går ind i realitetsforhandlinger,” siger han.

Konkret har regeringen lagt op til, at kontanthjælpsmodtagere, som har ”behov for integration” skal i aktivering 37 timer om ugen, hvis de skal have deres ydelse. Ifølge den politiske kommentator var den del af udspillet ventet:

”Det et udspil, der i særlig grad er rettet mod gruppen af indvandrere på langvarig kontanthjælp eller nytilkomne udlændinge uden job. Mette Frederiksen har gentagne gange understreget, at det er uholdbart, at der er så mange kvinder med anden etnisk baggrund, står uden for arbejdsmarkedet, så den del af udspillet har både en økonomisk side og et værdipolitisk element. På pressemødet kædede ministrene aktiveringen sammen med kampen mod social kontrol,” siger Erik Holstein.

Løftet til Radikale skal indfries

Med statsministerens egne ord er formålet med tirsdagens reformudspil og de udspil, der måtte følge efter, at skabe rammerne om fremtidens Danmark. I den forbindelse skal det nye udspil blandt andet sikre, at arbejdsudbuddet bliver hævet.

En del af reformen er dog også resultatet af en bunden opgave, siger Erik Holstein. For S-regeringen har i forbindelse med aftalen om retten til tidligere pension lovet støttepartiet Radikale, at den ville øge arbejdsudbuddet på anden vis:

”Derfor skulle der en stribe forslag på bordet, inden Arne-reformen træder i kraft i 2022,” siger den politiske kommentator.