LGBT+ Danmark: Forsinket lov om medmoderskab efterlader familier i juridisk vakuum

Det var historik, da Folketinget sidste år besluttede at ligestille medmoderskab med faderskab. Men loven er stadig ikke trådt i kraft, og det er et demokratisk problem, skriver Susanne Branner Jespersen.

Forsinkelserne på loven om medmoderskab sætter mange regnbuefamilier i svære situationer, skriver Susanne Branner Jespersen. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Susanne Branner Jespersen

Sekretariatschef, LGBT+ Danmark

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et stort flertal i Folketinget vedtog i februar 2022 en lov (L65), som skal ligestille medmoderskab med faderskab. Loven betyder, at man ikke længere skal dokumentere, hvordan ens barn er blevet til i forbindelse med insemination.

Helt konkret vil det betyde, at en kvindelig partner til en gravid kvinde automatisk vil blive medmor til barnet, ligesom en mandlig partner bliver far til et barn, hans kone føder.

I samme lov blev der tilføjet bestemmelser om, at transkønnede forældre kan blive registreret som medmor eller far i overensstemmelse med deres juridiske køn ved barnets fødsel.

Lovens vedtagelse var en historisk dag for regnbuefamilier og transkønnede forældre. Det var et stort fremskridt, som vil gøre det lettere at skabe familie for LGBT+-personer.

Men Social- og Ældreministeriet måtte efter vedtagelsen sætte implementeringen af loven på pause, fordi der var begået fejl i det lovforberedende arbejde. De meldte derfor ud, at de ville finde en løsning hurtigst muligt. Det er nu et helt år siden, og der er stadig ikke sket noget.

Det juridiske vakuum påvirker ikke bare de familier som i tiltro til, at loven ville træde i kraft, er blevet gravide. Det påvirker også vores retssikkerhed
Susanne Branner Jespersen
Sekretariatschef, LGBT+ Danmark

Blev loven glemt i valgkampen?

Der har ingen politiske udspil været omkring en ny lov, der skulle erstatte L65 og sikre ligestilling mellem medmoderskab og faderskab. Det samme gælder regler, som skulle sørge for, at transkønnede forældre kan blive registreret i overensstemmelse med deres juridiske køn.

Blev loven glemt i valgkamp og ministerudnævnelser? Det juridiske vakuum påvirker ikke bare de familier som i tiltro til, at loven ville træde i kraft, er blevet gravide. Nu mister de også basale forældrerettigheder som for eksempel barsel.

Det påvirker også vores retssikkerhed, og det er et demokratisk problem, at regeringen ikke får ført en vedtaget lov ud i livet.

Forældre bryder ud i gråd

Da lovforslaget blev behandlet, fremgik det, at der ikke var fundet nogle EU-retslige aspekter, som skulle undersøges nærmere. Men det var en fejl.

Den såkaldte vævslov spænder ben for, at loven kan implementeres ifølge Danmarks fortolkning af EU's vævsdirektiv, som ligger til grund for vævsloven.

I LGBT+ Danmarks rådgivning møder vi de familier, der er påvirket af situationen. Nogen bryder ud i gråd, når de finder ud af, at loven ikke er trådt i kraft.

De mister nu muligheden for at blive registreret som medmor ved barnets fødsel og dermed de rettigheder, som følger med. I sidste ende kan det være børnene, det går ud over, fordi de ikke får den samme ret til deres forældre, som andre børn.

Det må derfor være regeringens forpligtigelse at rette op på fejlen og finde frem til en ny aftale hurtigst muligt. Det skylder vi de berørte familier.

Politik har aldrig været vigtigere