V vil ensarte godkendelse af misbrugsbehandling

MISBRUG: En historisk lav satspulje giver kamp om pengene. Venstre har meldt sig på banen med sit finanslovudspil og foreslår blandt andet en kommunal godkendelsesordning for misbrugsbehandling. SF og DF er afventende.
Foto: www.colourbox.com
Kasper Frandsen

Det kræver i dag nærmest ingen anstrengelser at få sit behandlingstilbud godkendt.

Sophie Løhde (V)
Sundhedsordfører
Fakta
Det står der om satspuljen i regeringens finanslovforslag:

"Satspuljen forventes at udgøre 265 mio. kr. i 2013. Regeringen foreslår at sætte fokus på bl.a. udsatte børn og unge, sundhed for udsatte grupper, integrationsindsatsen og en styrket indsats for førtidspensionister og fleksjobbere."

Kilde: Finansministeriet

Det skal være slut med, at misbrugere får behandlingstilbud, hvor de f.eks. skal svede deres misbrug ud af kroppen ved at gå i sauna.

I stedet skal der sættes en stopper for den slags "langt ude" tilbud til behandling med en ny kommunalt baseret godkendelsesordning, lyder det fra Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde.

"Det er fattigt kun at have en diskussion om udgifterne på området uden at diskutere kvaliteten. Vi bruger mange millioner kroner på stofmisbrugsbehandling, men vi har for lidt viden om behandlingen," siger hun til Altinget | Social & Forebyggelse.

Forslaget er en del af Venstres eget finanslovsudspil, hvor partiet har fremlagt sine prioriteter for fordelingen af satspuljen for 2013 (se mere nederst i artiklen). 

Hun forestiller sig en godkendelsesordning, der ligner den ordning, man lavede i forbindelse med satspuljeaftalen for 2009 for alkoholområdet. Således skal godkendelsesordningen gælde for både offentlige og private aktører og være et frivilligt arbejdsredskab for kommunerne.  

"Det kræver i dag nærmest ingen anstrengelser at få sit behandlingstilbud godkendt," siger hun.

Hver fjerde kommune har ifølge Rigsrevisionen ikke en kvalitetsstandard for behandlingen af misbrugere, selvom det er lovpligtigt.

Satspuljen helt i bund
Der bliver rekordfå penge til nye projekter fra satsmidlerne i 2013. Således har den lave lønudvikling på arbejdsmarkedet medført, at der kun er 265 millioner kroner at fordele blandt partierne i forligskredsen, der tæller alle partier undtagen Enhedeslisten.

"En godkendelsesordning koster i sig selv ikke penge. Så i en tid med en historisk lav satspulje er vores forslag oplagt, fordi det ikke er udgiftsdrivende," siger hun og slår fast, "at kommunerne må have en egeninteresse i at medvirke til at bruge godkendelsesordningen."

"Hvis ikke de vil det, må vi kigge på ordningen igen," siger hun.

Kravene i en godkendelsesordning skal ifølge Sophie Løhde udarbejdes mellem Sundhedsstyrelsen og kommunerne.

Med Venstres udspil er spillet om fordelingen af satspuljen for 2013 så småt gået i gang, selvom de officielle forhandlinger først starter i oktober. 

Kickstart af forhandlinger
Jonas Dahl, SF's sundhedsordfører, afviser ikke fuldstændig forslaget - endnu.

"Der er generelt brug for, at vi kigger på, hvilke indsatser vi kan sætte i gang på misbrugsområdet. Man skal ikke skyde andres forslag ned allerede nu. Men regeringen er kommet med sit eget udspil til satspuljen og har annonceret, at den i løbet af efteråret kommer med et udspil på hele forebyggelsesområdet," siger han.

Regeringen har i sit udspil til finansloven peget på, at satspuljepengene kan bruges på blandt andet udsatte børn og unge samt til folk med angst og voldtægtsofre.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, ser flere positive elementer i forslaget.

"Idéen er god nok, men spørgsmålet bliver, om vi kan bakke op om finansieringen. Vores førsteprioritet på området er at få flere døgnpladser til misbrugere. Det kan ikke passe, at folk, der gerne vil ud af deres misbrug, skal vente," siger hun.

Ud over flere døgnpladser vil Liselott Blixt også prioritere kronikere og døgnpladser til folk med spiseforstyrrelser.

Dokumentation
Sådan skriver Venstre i sit udspil til partiets prioriteringer af satspuljen for 2013, der skal forhandles i forbindelse med finansloven:
  • Anbringelsesområdet. Rækken af frygtelige børnesager er for lang. Det skal der dæmmes op for ved at flytte godkendelsen af selve anbringelsesstedet og deres ansatte ud af den enkelte kommune og samle opgaven i større enheder. Tilsynet med de anbragte børn og unge skal blive i den enkelte kommune.
  • Samlet handlingsplan for udsatte grupper. Der er brug for en samlet strategi for de udsatte grupper som bl.a. styrker indsatsen for de hjemløse, så de kan deltage aktivt i samfundet. Væresteder med frivillige skal støttes mere. Psykisk syge misbrugere skal behandles for sindslidelse og misbrug i et specialiseret tilbud. Prostituerede skal hjælpes såvel socialt, sundhedsmæssigt som med job. Udsatte skal inddrages i samfundet ved rehabilitering.
  • Frivillige i ældreplejen. Venstre vil afsætte 5 mio. kr. til at udbrede erfaringerne fra de plejehjem/-boliger, der allerede har gode erfaringer med at supplere personalets daglige indsats med indsatsen fra frivillige uden at disse erstatter pleje- og omsorgspersonalet.
  • Forbedring af BPA-ordningen. Som opfølgning på evalueringen af BPA (Borgerstyret Personlig Assistance)-ordningen vil vi gøre ordningen mere fleksibel, så den enkeltes frie valg udvides og selvbestemmelsen sikres.
  • Opprioritering af personer i fleksjob og på ressourceforløb. Venstre vil afsætte 47 mio. kr. i 2013 til at etablere og opstarte rehabiliteringsteam og ressourceforløb i de enkelte kommuner, som aftalt i Aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob.
  • Flere kompetencer. Ordblindhed, manglende engelskkundskaber o.lign. kan være nogle af de ting, der begrænser evnen til at arbejde på en moderne arbejdsplads. Derfor foreslår Venstre, at der afsættes 20 mio. kr. til opkvalificering af personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet indenfor forberedende voksenundervisning og kurser. Desuden skal der sikres midler til, at de gode erfaringer med ordblinderygsæk kan komme flere til gode.
  • Kortere ventetid på behandling af svært overvægtige børn og unge. I dag er der kun to sygehusafdelinger, der tilbyder behandling af stærkt overvægtige børn, og de har begge lange ventelister.
  • Godkendelse af stofmisbrugsbehandling. Der skal være ensartet høj kvalitet i behandlingen af stofmisbrug. Det er ikke tilfældet i dag. Samtidig har hver fjerde kommune ikke en kvalitetsstandard for stofmisbrugeres behandling, selv om det har været lovpligtigt i fire år. Derfor skal der etableres en kommunalt baseret godkendelsesordning af både private og offentlige stofmisbrugsbehandlingssteder tilsvarende den ordning, der blev etableret på alkoholområdet som led i satspuljeaftalen for 2009. Formålet er at sikre, at de behandlingssteder, som er en del af det kommunale stofmisbrugsbehandlingstilbud, har den fornødne kvalitet i behandlingen.
  • Styrket pårørendeindsats i psykiatrien. Udbredelse af best practice eksempelvis fra det nationale gennembrudsprojekt 'Projekt Pårørende i Psykiatrien'.
  • Styrket indsats for mennesker med knogleskørhed. Venstre vil afsættes 2 mio. kr. til en oplysningskampagne målrettet svage og udsatte ældre, som er i særlig risiko for ikke at blive diagnosticeret og behandlet for knogleskørhed.
  • Referenceprogram for børn med angstlidelser. Behandling af angstlidelser hos børn og unge er et vigtigt indsatsområde, idet angstlidelser debuterer i barndommen eller ungdommen. Angstlidelser hører til de socialt og menneskeligt set mest omkostningsfulde sygdomme i verden. Derfor foreslår Venstre, at der udarbejdes et referenceprogram for børn og unge, således som man har valgt at gøre det i Sverige, tilsvarende det referenceprogram for voksne med angstlidelser, der blev udarbejdet i 2007

Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00