Danskerne afviser at betale for at gå til læge

"Det er ikke overraskende, at danskerne siger nej til at betale for noget, som de indtil nu har fået gratis. Vi har talt om, at sundhedsvæsnet skal reformeres, og i den forbindelse vil vi gerne inddrage brugerbetaling, hvis det eksempelvis kan betyde, at udgifterne til tandlæge kan refunderes," siger Lone Dybkjær, der er sundhedsordfører for de Radikale.
Skiftende holdninger
I Venstre stemte baglandet i 2006 brugerbetaling ved egen læge ind i principprogrammet, men partitoppen lagde efterfølgende afstand til forslaget. Også i Det Konservative Folkeparti har der været livlig debat om brugerbetaling.
Så sent som i april i år var partiets daværende finansordfører, Lars Barfoed, ude og sige, at brugerbetaling godt kunne blive en realitet ved lægen, da der var nødt til at være en prioritering af offentlige midler.
Også Socialdemokraterne har haft gang i diskussionen, og tilbage i 2005 sagde deres sundhedsordfører, Lone Møller, at partiet ønskede en form for brugerbetaling ved egen læge, der kunne slås sammen med medicintilskuddet, så lægebesøget bliver gratis, når et loft på et nærmere bestemt beløb nås.
Ikke en del af løsningen
Men da rapporten om "Fremtiden i almen praksis" for lidt over en måned siden var færdig, så var der ingen forslag om brugerbetaling. Og det til trods for, at flere eksperter peger på, at det er en god løsning til at løse den voksende lægemangel.
"Det kan afhjælpe problemet med, at der mangler praksislæger i Danmark. Hvis folk går lidt mindre til lægen, kan den enkelte læge have flere patienter. Problemet er, at folk ikke nødvendigvis kun skærer de unødvendige lægebesøg væk," siger Jes Søgaard, som er direktør for Dansk Sundhedsinstitut (DSI), til Fyens og Nordjyske Stiftstidende.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl






















