Forebyggelse - fra krybespor til overhalingsbane

Danmark ligger i krybesporet, når det handler om bedre forebyggelse af sygdomme. Vi ved, at en effektiv forebyggelsesindsats betyder bedre livskvalitet for borgerne og sparer samfundet for millioner af kroner til behandling. Alligevel bruger vi alt for få penge på at forebygge de livsstilsrelaterede sygdomme, og vi ender med at bruge for mange penge på at behandle dem. Den danske forebyggelsesindsats skal op i gear.

Det har store omkostninger på alle fronter - både menneskeligt og samfundsmæssigt - når der bliver sat for sent ind i sygdomsforløbet. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vurderer, at en usund livsstil er årsag til op mod 40 procent af sygdomme og tidlige dødsfald. Hvis vi skal kunne løse sundhedsvæsnets udfordringer i fremtiden, skal den primære forebyggelse styrkes, så vi kan nå at ændre livsstil og vaner, mens vi stadig er raske.

Brug for diabetes-indsats
Type 2-diabetes er et godt eksempel på, hvor vigtig forebyggelse er for at forhindre en kronisk sygdom. Ud over de ca. 230.000 diagnosticerede diabetikere er der i dag ca. 200.000 ikke-diagnosticerede type 2-diabetikere i Danmark. Og op mod 750.000 danskere har forstadier til type 2-diabetes - en kronisk sygdom, som i udbredt grad kan forebygges. Diabetes er en af de tungeste udgiftsposter for det danske sundhedsvæsen. Allerede nu koster sygdommen og dens alvorlige komplikationer hver dag det danske samfund over 86 mio. kr. Det er mange, mange penge, så potentialet for en målrettet investering i forebyggelse er enormt.

Uden forebyggelse vil mange prædiabetikere inden for de næste 10 år udvikle diabetes. De risikerer samtidig at få hjerte-kar-sygdomme og hjerteanfald. Flere end 20.000 personer diagnosticeres årligt med diabetes i Danmark, og i år 2025 kan vi se frem til mere end en fordobling i antallet af diabetikere, hvis der ikke bliver gjort noget nu. Med en effektiv forebyggelsesstrategi kan risikoen for at udvikle diabetes mere end halveres. Fordi sundhed giver større livskvalitet, mindre sygefravær og færre udgifter til sociale ydelser og sygdomsbehandling, er forebyggelse en god forretning - for borgere, for virksomheder og for den offentlige sektor.

Politikerne skal tage lederskab
Men forebyggelsens dilemma - at skulle så, før man kan høste - kræver et langsigtet perspektiv. Og her mener jeg, det er utilstrækkeligt at henvise til det personlige ansvar. Fysisk inaktivitet, dårlig kost og overvægt er en direkte konsekvens af vores moderne livsstil. Men at ændre den er langt fra en nem opgave for det enkelte menneske. Derfor er det helt afgørende, at samfundet går forrest ved at gøre det nemt og billigt for folk at vælge de sunde tilbud. Det er 72 procent af danskerne ifølge en ny undersøgelse af TrygFonden og Ugebrevet Mandag Morgen også enige i.

Starten kan være enkle tiltag fra sund mad i skoler til flere cykelstier eller færre sodavandsautomater. Fortsættelsen kan være, at sundhed og forebyggelse ligesom miljø tænkes ind i alle lovgivningstiltag. Forebyggelse er ikke kun en sag for sundhedsministeren, men for hele regeringen.

Virksomhederne kan være med
Forebyggelse er også et socialt ansvar, som mange danske virksomheder er ved at realisere. En god sundhedspolitik skal være en konkurrenceparameter. I Novo Nordisk tilbyder vi fremover alle medarbejdere et sundhedstjek hvert andet år, og vi har oprettet NovoHealth - et globalt program, der fremmer en sund livsstil blandt medarbejderne.

I Storbritannien har regeringen netop lanceret 'Healthy Towns', der skal være del af en national fedmestrategi. Udvalgte byer kan med et bidrag på ca. 50 mio. kr. igangsætte innovative tiltag, der forbedrer deres indbyggeres sundhed - tiltag, der samtidig skal forhindre ulighed i sundhed, eller har indflydelse på andre politiske prioriteter, f.eks. at reducere CO₂- udledning.

Vi skal alle have ejerskab til at ændre vores sundhed. Men samfundet skal sikre dynamikken med innovative og sammenhængende tiltag. Og frem for alt er det samfundets ansvar at opprioritere forebyggelsesindsatsen, så færre bliver syge, og samfundet sparer penge på behandling. Forebyggelsen skal også være med til at modvirke den ulighed i sundhed, som vi oplever mellem sociale, etniske og uddannelsesmæssige skel og mellem kommunegrænser.

Jeg ser derfor frem til Forebyggelseskommissionens resultater og forslag i foråret 2009, som forhåbentlig gearer Danmark med nogle klare mål for, hvad der virker inden for forebyggelse, og hvad der ikke gør, så vi kan skifte fra krybesporet til overhalingsbanen. Novo Nordisk melder sig gerne på banen som en partner i at få sikret bedre forebyggelse på diabetesområdet. Vi har alle et ansvar for at sikre vores næste generationer længere og bedre liv.