Debat

12 aktører med opråb til politikerne: Afskaf diskriminerende tolkegebyr

DEBAT: Tolkegebyret skaber ulighed i sundhedsvæsenet. Det rammer en gruppe, der har svært ved at få opfyldt retten til sundhedsydelser, mener aktører fra civilsamfundet og sundhedsområdet.

Flere organisationer opfordrer politikerne i Folketinget til at afskaffe gebyr på tolkebistand.
Flere organisationer opfordrer politikerne i Folketinget til at afskaffe gebyr på tolkebistand.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Andreas Rudkjøbing, Mads Egeskov Sørensen med flere
Se dokumentationsboks

Tolkegebyret diskriminerer en af de mest sårbare patientgrupper i Danmark.

En ud af fem indvandrere føler ikke, at de har tilstrækkelige sprogkundskaber til at undvære tolk ved praktiserende læge efter tre års ophold i Danmark. Der kan forventes en endnu højere andel ved mere komplicerede hospitalsforløb.  

Tolkegebyret modarbejder sundhedslovens formål om let og lige adgang til sundhedsvæsenet og forhindrer behandling af høj kvalitet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Tolkegebyr kan få alvorlige konsekvenser for patientsikkerheden, fordi nogle patienter vil vælge behandling fra, fordi de ikke har råd til at betale gebyret. 

Det kan sætte læger i et etisk dilemma, hvor de skal vælge mellem "behandling med dårlig kommunikation” eller "ingen behandling”.

Tolkegebyr kan få alvorlige konsekvenser for patientsikkerheden, fordi nogle patienter vil vælge behandling fra, fordi de ikke har råd til at betale gebyret. 

12 aktører

Gebyret kan endvidere sætte personalet i vanskelige situationer, hvor familiemedlemmer foreslås anvendt som tolke.

På trods af lovgivning herimod kan man også frygte et øget antal situationer, hvor forældre ønsker deres børn anvendt som tolk. 

Besparelser kan ikke betale sig
Sundhedsministeriet forventede at kunne spare 2,4 millioner kroner årligt ved at indføre denne egenbetaling.

Vi forholder os kritisk til disse beregninger blandt andet grundet forventede øgede udgifter til betaling af lægeerklæringer for personer, der undtages for egenbetaling, administration af gebyret, udeblivelser, de potentielle sundhedsmæssige komplikationer og de langtidssyge, der kan opstå grundet fejlbehandling og nedsat efterlevelse af de medicinske anbefalinger.

Reglen om egenbetaling har allerede vist sig at være en stor udgift for regionerne, og oveni forudser vi en stor samfundsudgift til medicin og sociale ydelser. 

Nogle af de, der ikke kan dansk efter tre år, er sårbare patienter. Der vil være mange sårbare patienter, som ikke opfylder kriterierne for undtagelse fra tolkegebyret.

Selv de mange, der har tilegnet sig dansk til at begå sig i samfundet og på arbejdsmarkedet, vil stadig efter tre år opleve sproglige barrierer i mødet med sundhedsvæsenet.

Læs også

Ulighed rammer særligt sårbare
Der er stor forskel på at føre en almindelig samtale på dansk i kantinen på jobbet eller i det lokale supermarked og en følelsesmæssig svær samtale fyldt med fagudtryk hos lægen eller på hospitalet.

Vi ved også, at flygtninge kan have særlige udfordringer og barrierer i forhold til sprogindlæring på grund af traumer, eksilstress, lavt uddannelsesniveau, eller være analfabeter, hvilket kan gøre det vanskeligt at lære dansk på det nødvendige niveau inden for tre år. Dette kan betyde usikkert grundlag for diagnosticering og behandling.

Vi mener, at tolkegebyret er med til at skabe ulighed i sundhedsvæsenet, og det er en ulighed, der rammer en gruppe, der i forvejen har vanskeligheder med at få opfyldt deres ret til sundhedsydelser.

Derfor opfordrer vi Folketingets medlemmer til hurtigst muligt at afskaffe tolkegebyret. 

Dokumentation

Indlægget er skrevet på vegne af:

  • Kamilla Lanng, aktivitetsleder, ens.sundhed, IMCC
  • Kamilla Futtrup, formand, Sygeplejerskestuderendes Landssammenslutning
  • Claas-Frederik Johannsen, hovedbestyrelsesformand, Foreningen Af Danske Lægestuderende 
  • Marina Janell, forkvinde, Dansk Flygtningehjælp Ungdom 
  • Morten Sodemann, overlæge, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital 
  • Mette Jensby Mortensen, leder, Muhabet Aarhus 
  • Marie Nørredam, formand, Dansk Selskab for Indvandrersundhed 
  • Mads Bilstrup, formand, Dansk Socialrådgiverforening 
  • Kirsten Henriksen, bestyrelsesmedlem, Foreningen til fremme af kritisk socialt arbejde 
  • Mads Egeskov Sørensen, generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp 
  • Ebbe Henningsen, fungerende formand, Danske Patienter 
  • Andreas Rudkjøbing, formand, Lægeforeningen 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ebbe Henningsen

Næstformand, Bedre Psykiatri
Folkeskolelærer (Kolding Seminarium, 1975)

Morten Sodemann

Professor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet
cand.med. (Aarhus Uni. 1989), ph.d. (Aarhus Uni. 1996)

0:000:00