R tager tolkegebyret med til finanslovsforhandlinger

TOLKEGEBYR: Regeringen skal snart forholde sig til sine støttepartiers kritik af tolkegebyret. Radikale vil nemlig lade det indgå i de kommende finanslovsforhandlinger. 

Hvis regeringen troede, de havde sparket kritikken til hjørne, da Magnus Heunicke (S) i sommer afviste et krav fra støttepartierne om at sløjfe det omstridte tolkegebyr i sundhedsvæsenet, kan de godt tro om igen.

De Radikale har nemlig sat gebyret på dagsordenen til de kommende finanslovsforhandlinger, siger Morten Østergaard. 

"I valgkampen sagde alle partier, at vi skal lytte til de offentligt ansatte og have mindre bureaukrati. Med hensyn til tolkegebyret siger lægerne, at det er dårlig sundhedspolitik. Regionerne siger, at det er mere bureaukrati end økonomisk gevinst. Men fordi det er sovset ind i at være udlændingepolitik, så skal vi åbenbart alligevel ikke lytte til de offentligt ansatte. Det må vi have afprøvet ved finanslovsforhandlingerne," siger formand Morten Østergaard (R) til Altinget.

Også regeringens øvrige støttepartier, SF og Enhedslisten, har gjort det helt klart, at de vil af med tolkegebyret. En afskaffelse af gebyret bliver dog ikke nævnt i det forståelsespapir, de fire partier forhandlede sig frem til op til dannelsen af Mette Frederiksens (S) regering.

En underskudsforretning
Tolkegebyret blev i 2018 vedtaget af VLAK-regeringen med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Med det kan personer, der har boet i Danmark i mere end tre år, ikke længere få gratis tolkning ved lægebesøg. Beløbet, som skal betales for tolkning, varierer fra 191 til 1.675 kroner. 

Socialdemokratiet var først imod tolkegebyret, men endte i foråret 2018 alligevel med at stemme ja. 

Det var ved vedtagelsen forventningen, at tolkegebyret vil give et plus på 2,4 millioner kroner årligt. Meldinger fra regionerne, som står for at opkræve tolkegebyret, er imidlertid, at gebyret er dyrt at administrere og tager tid fra sundhedspersonalet. Det skyldes blandt andet, at visse patientgrupper kan få dispensation fra reglerne, hvis de med en lægeerklæring kan godtgøre, at de ikke har kunnet lære dansk inden for deadlinen på tre år.

Flere regioner har direkte tabt penge på gebyret, viste sidste opgørelse.

Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), pegede da også i august i en kommentar til P4 Fyn på, at sygehusene ikke er det rigtige sted at bedrive integrationspolitik:

"Jeg har aldrig ønsket mig det tolkegebyr. Jeg har fuld forståelse for, at man i et land som Danmark ønsker at bedrive integrationspolitik. Men jeg synes, at man skal lade være med at gøre det inde på sygehusene. Man har masser af lejligheder til at gøre det, inden folk bliver syge," sagde hun.

Symbolpolitik
Allerede op til vedtagelsen af tolkegebyret lød der kraftige advarsler fra blandt andet Lægeforeningen og Danske Regioner. Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, gentog i august sin kritik af gebyret i et indlæg i Altinget

Gebyret har nemlig konsekvenser for patientsikkerheden:

"Vi hører triste meldinger om patienter, som fravælger konsultationen på grund af gebyret, og om pårørende med ofte mangelfulde sprogkompetencer, som medbringes for at tolke," skriver Rudkjøbing blandt andet.

Morten Østergaard kritiserer tolkegebyret for at være symbolpolitik og indgå i et politisk spil om, hvem der fører den strammeste udlændingepolitik:

"Kommer der flere flygtninge til Danmark, hvis ikke man skal betale for tolkebistand, når man går ind på et hospital? Næppe. Men det vil blive talt med som en lempelse af udlændingepolitikken, hvis det sløjfes," siger han.

,

Forrige artikel Wammen brugte kun lidt flere penge på økonomiaftaler end planlagt Wammen brugte kun lidt flere penge på økonomiaftaler end planlagt Næste artikel To af tre butikker sælger alkohol til børn To af tre butikker sælger alkohol til børn