Aktører: Oprust forebyggelsen af følgesygdomme til diabetes

DEBAT: Antallet af mennesker med diabetes bliver ved med at stige, derfor er det helt afgørende, at vi bliver bedre til at forebygge følgesygdommene, skriver Elisabeth Gregersen og Tina Christensen.

Af Elisabeth Gregersen og Tina Christensen
Formand for Danske Tandplejere og formand for Danske Fodterapeuter

14. november er det World Diabetes Day, og det er en oplagt anledning til at minde om en folkesygdom, hvor kurven kun går opad.

I dag lever mere end 250.000 mennesker med type-2 diabetes i Danmark. I 2030 er det tal steget til 430.000, viser en fremskrivning fra Syddansk Universitet.

Det er en voldsom udvikling, der både vil presse vores sundhedssystem og efterlade ekstremt mange mennesker med alvorlige følgesygdomme. Det ved fodterapeuter og tandplejere alt om. Hver eneste dag møder de mennesker, der lever med følgevirkninger af sygdommen.  

Mange følgevirkninger kan ungås
Hos en diabetiker kan et lille sår på foden, hvis ikke det bliver behandlet, føre til en alvorlig infektion og i værste fald en amputation af en tå eller en del af foden.

Og en simpel tandkødsbetændelse kan lynhurtigt udvikle sig til den kroniske betændelsestilstand parodontisis, der i sidste ende kan betyde, at tænderne falder ud, samtidig med at betændelsen kan forværre selve sygdommen.

Heldigvis går det sjældent så galt, for vi har som udgangspunkt en god, helhedsorienteret indsats imod diabetes i Danmark, og patienterne får hjælp, inden næste skridt er en benprotese eller kunstige tænder.

Men der er stadig alt for mange, der lever med følgevirkninger, som kunne være undgået. Det er selvfølgelig vigtigt for den enkelte, men det er også vigtigt i et samfundsperspektiv.  

Ifølge fremskrivningen vil der i 2030 være mere end seks millioner kontakter til de praktiserende læger på grund af diabetes. Det er tæt på en fordobling i forhold til 2015.

Samme rapport viser, at ambulante hospitalsbesøg vil ramme næsten tre millioner – og sådan kunne vi blive ved med at remse tal op, der understreger, at diabetes vil presse vores sundhedssystem allerede i nær fremtid.

Tilgængelighed må ikke blive en barriere
Det er indlysende, at det allerbedste vil være en forebyggelse af selve sygdommen. Den indsats skal styrkes og udbygges.

Men i erkendelse af, at antallet af mennesker med diabetes stadig stiger, er det helt afgørende, at vi bliver bedre til at forebygge følgesygdomme. Og vi ved heldigvis, hvad der virker.

Obligatorisk undersøgelse hos en tandplejer skal være en del af handlingsplanen for en diabetespatient. Dermed kan betændelsestilstanden parodontitis i mange tilfælde forebygges.

Hvis en diabetespatient allerede har parodontitis, vil tilstanden kunne stabiliseres ved regelmæssige behandlinger. Det bør der naturligvis være tilskud til. Ubehandlet parodontitis fører til mistede tænder og potentiel forværring af diabetes. 

Tilgængeligheden i det nære sundhedsvæsen skal blive bedre, så lange ventetider eller store afstande ikke er barrierer for diabetespatienter, der har brug for at komme til fodterapeut. Hvis alle får nem adgang til en fodterapeut i nærområdet, vil det forebygge flere fodsår og amputationer.

Vi vil som sundhedsfaglige organisationer opfordre til, at regioner og kommuner opruster indsatsen overfor følgesygdomme. Sammen kan vi gøre det bedre.

Forrige artikel Diabetesfagfolk: Sygeplejersker skal spille større rolle i behandlingen Diabetesfagfolk: Sygeplejersker skal spille større rolle i behandlingen Næste artikel Aktører om alkoholbehandlingen: Regeringen skal ikke kun fokusere på kommunal styring Aktører om alkoholbehandlingen: Regeringen skal ikke kun fokusere på kommunal styring
37 kommuner har afsat færre penge til ældre i 2021

37 kommuner har afsat færre penge til ældre i 2021

PRIORITERING: Mere end hver tredje kommune har afsat færre penge pr ældre end sidste år, viser en gennemgang af de kommunale budgetter for 2021. Ældre Sagen er bekymret, men ifølge borgmester er lavere budgetter ikke ensbetydende med dårligere service.