Tandplejerne: Ulighed i sundhed er også huller i tænderne

REPLIK: Tandplejerne møder stort set alle unge og børn i Danmark og kan derfor spille en vigtig rolle i en tidlig indsats mod ulighed i sundhed. Det handler for eksempel om at opdage rygning og problemer i hjemmet, skriver Elisabeth Gregersen. 

Af Elisabeth Gregersen
Formand, Danske Tandplejere

I et indlæg på Altinget Sundhed 27. oktober efterlyser sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselotte Blixt, at flere faggrupper deltager i tidlig opsporing og tidlig indsats som en del af indsatsen mod ulighed i sundhed.

Blandt tandplejerne vækker den appel genklang, for tidlig indsats og tidlig opsporing er en naturlig del af vores daglige arbejde.

Ansatte i skoletandplejen møder stort set alle unge og børn i Danmark, og der bliver ydet en indsats, der rækker ud over god tandsundhed. Tandplejerne rådgiver børn og familier om sunde vaner, og de opdager ofte rygning og brug af snus før forældrene.

Når et barn har rigtig mange huller, kan det være en indikation på større problemer i hjemmet, og tandplejeren kan - med familiens accept – orientere sundhedsplejersken.  

Er det så ikke, som det skal være? Mit svar er selvfølgelig nej.

Uligheden vokser, viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen, der blev udgivet i september i år. Omsat til virkelighed på en klinik i skoletandplejen betyder det, at der findes syvårige børn, der har været på besøg 50 gange og er blevet boret i tænderne 30 gange.

Det skal selvfølgelig være anderledes. Der skal gøres op med ulighed i sundhed. Og alle os, der arbejder med sundhed, må spørge os selv: Kan vi gøre mere tværfagligt? Kan vi skabe strukturer, så dem der har mest brug for støtte, får den så tidligt som muligt? Er ledelsen med på en indsats? Er kommunerne?

Halverede antallet af huller
I Randers Kommune besluttede man i 2012 at yde en særlig indsats i området Nordbyen, der rummer en del socialt udsatte familier. Hver måned i de efterfølgende år tog en tandplejer på besøg i områdets vuggestuer og børnehaver, hvor børnenes tænder blev børstet og fluorpenslet efter behov. Der blev afsat tid til at tale med forældre og personale, og hen ad vejen blev områdets 0.-klasser også en del af projektet.

I 2019 var det lykkedes at halvere antallet af huller i tænderne hos børnene i området. I 2012 havde børnene i området til sammen 654 huller i tænderne. Syv år senere havde de samlet set 334 huller i tænderne.

Det er et eksempel på, at en tidlig indsats koordineret på tværs af fagligheder gør en forskel.

Lad os få meget mere af det strukturerede, tværfaglige samarbejde med tidlig opsporing og tidlig indsats for øje. Danske Tandplejere er klar til en dialog med alle aktører på sundhedsområdet.

Forrige artikel Kræftens bekæmpelse: Der skal gøres en ekstra indsats for svage kræftpatienter Kræftens bekæmpelse: Der skal gøres en ekstra indsats for svage kræftpatienter Næste artikel Sidsel Vinge: Hvad nu hvis morgendagens almenmedicinere også vælger hospitalerne til? Sidsel Vinge: Hvad nu hvis morgendagens almenmedicinere også vælger hospitalerne til?
Hvem skal være Sundhedsministeriets nye departementschef ?

Hvem skal være Sundhedsministeriets nye departementschef ?

ANALYSE: Der er fuld gang i spekulationerne om, hvem der skal erstatte Sundheds- og Ældreministeriets departementschef, Per Okkels. Region Hovedstadens øverste embedsmand er favorit. Aktørerne frygter en karriere-rytter, der mentalt stadig sidder i Stats- eller Finansministeriet.