Bedre Psykiatri: Psykiatriplanen skal sætte en stopper for psykisk syges overdødelighed

DEBAT: Psykisk syge lever langt kortere end den øvrige befolkning. Derfor skal den kommende psykiatriplan sikre, at livsstilssygdomme opdages, og at overmedicinering bremses, skriver Mads Engholm. 

Placeholder image
"Overdødeligheden er betydeligt værre end i mange sammenlignelige lande," skriver Mads Engholm.   Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mads Engholm
Landsformand i Bedre Psykiatri

Ingen steder i sundhedsvæsenet er uligheden så alvorlig og så konkret som i psykiatrien.

Mennesker med alvorlig psykisk sygdom dør 15 til 20 år tidligere end den øvrige befolkning.

I det alt for korte liv har mange levet uden arbejde, familie og sociale fællesskaber. Overdødeligheden er betydeligt værre end i mange sammenlignelige lande. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

De vigtigste forklaringer på overdødeligheden blandt mennesker med psykisk sygdom er usund livsstil, medicinbivirkninger og selvmord.

Det er en af den kommende psykiatriplans væsentligste opgaver at rette op på den statistik.

Mens der desværre er få gode erfaringer med at hjælpe mennesker med psykisk sygdom til at leve sundere, er der velafprøvede metoder til at opdage de livsstilsbetingede somatiske sygdomme tidligere

Mads Engholm, Landsformand i Bedre Psykiatri

Her er en håndfuld forslag til, hvordan det kan lykkes.

Opdag livsstilssygdomme
Usund livsstil med rygning, overvægt, misbrug og de mange somatiske sygdomme, det medfører, er den største dræber for mennesker med psykisk sygdom.

Mens der desværre er få gode erfaringer med at hjælpe mennesker med psykisk sygdom til at leve sundere, er der velafprøvede metoder til at opdage de livsstilsbetingede somatiske sygdomme tidligere, så patienten kan komme i behandling. De metoder skal vi bruge mere offensivt.

Konkret skal vi sikre, at mennesker med psykisk sygdom på bosteder og psykiatriske afdelinger bliver undersøgt for somatiske sygdomme. For eksempel gennem fast tilknytning af somatiske læger og fora med tværfaglig ekspertise og systematisk lægetjek af bostedsbeboere.

I et forsøg på fire bosteder i København blev der ved screening fundet dødelige ubehandlede sygdomme hos ni ud af ti testede personer - for eksempel lungesygdomme, blodpropper og kræft.

Bedre hjælp til de 40.000 danskere, som både har psykisk sygdom og misbrug, er en uomgængelig opgave for regeringen. Fælles behandlingsansvar med regionerne i spidsen og intensive behandlingspladser til de mest syge og misbrugende, er de indlysende og længe efterspurgte løsninger.  

Brug medicin med mere omtanke
Medicinbivirkninger eller overmedicinering er også blandt de store dræbere i psykiatrien.

I et stort forskningsprojekt, hvor flere hundrede mennesker med psykisk sygdom er blevet obduceret efter deres død, viste det sig, at ti procent var døde af medicinforgiftning, og at 20 procent havde mere end tre forskellige medikamenter i blodet. Nogle havde op til 16.

Det er et tydeligt signal om, at psykiatrisk medicin ikke bliver givet med den respekt og forsigtighed, som så stærke midler kræver, og om at vi er nødt til at forholde os mere kritisk til vores brug af medicin. Det kan vi godt uden at overgive os til en antipsykiatrisk medicinskepsis.

Alene det, at mere end halvdelen af alle nye brugere af psykiatrisk medicin ifølge Sundhedsdatastyrelsen ikke får anden behandling end medicin, burde vække vores opmærksomhed.

Konkret må vi forlange, at alle, som får udskrevet psykiatrisk medicin, samtidig får en ned- og udtrapningsplan.

Alt for mange fortsætter med at få medicin længe efter, at det er nødvendigt. Det bør også være obligatorisk at inddrage og undervise de pårørende i medicinens virkning og bivirkning og i, hvordan de støtter den syge i at tage sin medicin.

De pårørende kender den syge og ser før andre både effekt og bivirkninger, og de er derfor uomgængelige samarbejdspartnere for behandlerne i den medicinske behandling.

Forebyg selvmord
Den nedslående sandhed om selvmord er, at vi trods utallige selvmordsforebyggende initiativer gennem de senere år ikke har formået at nedbringe antallet.

Vi er derfor nødt til at gå mere målrettet til værks og i højere grad se de 600 årlige selvmord som et symptom på vores mangelfulde psykiatriske behandling.

Den største risiko for selvmord er lige efter indlæggelse, men også under indlæggelse er risikoen høj. Danmark er det OECD-land, hvor flest mennesker med psykisk sygdom begår selvmord under indlæggelse.

Vi skal derfor blive bedre til at vurdere selvmordsrisikoen hos psykiatriske patienter – både ved diagnosticering, indlæggelse og - ikke mindst ved udskrivning.

Igen er de pårørende en uomgængelig samarbejdspartner, og bedre inddragelse af og undervisning til forældre, ægtefæller og andre pårørende skal derfor prioriteres højt.

Første skridt til at knække selvmordskurven må være at følge vores og flere selvmordseksperters opfordring om at vedtage en politisk handlingsplan til forebyggelse af selvmord.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skaber vi mere lighed i mødet med sundhedsvæsenet?  

En af regeringens største sundhedspolitiske satsninger er opgøret med ulighed i sundhed.  

Den betyder i dag, at kortuddannede danskere oplever flere og værre sygdomsforløb og også kan forvente et kortere liv end deres borgere med en gymnasial eller videregående uddannelse. 

En af årsagerne er forskelle i kost-, tobaks-, alkohol- og motionsvaner, men uligheden eksisterer også i selve mødet med sundhedsvæsenet, viser Sundhedsstyrelsens nye rapport om ulighed i sundhed. 

Det var også en af sundhedsminister Magnus Heunickes pointer, da han 11. september talte til Danske Regioners generalforsamling.  

“Ulighed opstår selv i mødet med sundhedsvæsenet. Der skal vi alle - og I skal også - gøre det langt bedre. Selv når man banker på døren til sygehuset og har fået en diagnose, så er der alt for stor forskel,” sagde han her. 

Altinget Sundhed tager ministeren på ordet og spørger i en ny debat eksperter, aktører og politikere, hvordan sundhedsvæsenet kan bidrage til at udligne uligheden.  

Skal sygehusene kommunikere forskelligt til forskellige patientgrupper? Hvordan kan systemet hjælpe patienter med såkaldt lav sundhedskompetence? Kan tidlig opsporing modvirke ulighed - og hvem skal stå for opsporingen? 


Omtalte personer

Mads Engholm

Landsformand, Bedre Psykiatri, formand, WeShelter, specialkonsulent, Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning
Cand.scient.anth. (Københavns Uni. 2010)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser