LGBT+ Danmark: Vi frygter fordomme og forskelsbehandling i mødet med lægen

KRONIK: Det er nedslående at læse statistikker om LGBT+-personers fysiske og mentale helbred. Sundhedspersonalet i Danmark skal være mere inkluderende over for LGBTQ+ personer, hvis uligheden i sundhed skal nedbringes, skriver Susanne Branner Jespersen.

Af Susanne Branner Jespersen
Sekretariatschef, LGBT+ Danmark

Danskernes sundhed først. Sådan har vi tit hørt regeringen argumentere, når covid-19 er blevet håndteret med drastiske beslutninger med konsekvenser for både erhvervsliv og forsamlingsfrihed.

Derfor håber vi i LGBT+ Danmark også, at Socialdemokratiet og resten af Folketingets partier vil gå til de kommende finanslovsforhandlinger med samme mantra, når det kommer til den alarmerende ulighed i danskernes sundhed, som vi ser blandt LGBT+-personer.

LGBT+-personer i Danmark har et bemærkelsesværdigt dårligere fysisk og psykisk helbred end den heteroseksuelle og ciskønnede befolkning. Og det kræver en massiv informationsindsats og handleplan fra vores side til både LGBT+-personer og sundhedspersonale rundt om på hospitaler og i almene praksisser. Et ansvar, vi selvfølgelig tager på os.

En tredjedel har overvejet selvmord
Men det kræver også politisk hjælp og støtte, hvis vi skal afhjælpe de nedslående statistikker.

Der eksisterer generelt en højere dødelighed hos LGBT+ personer i Danmark. Kun halvdelen af danske transkønnede vurderer, at de har et godt helbred. Omkring halvdelen af alle tilfælde af syfilis, gonorré og hiv er mænd, der har sex med mænd (på trods af deres relativt lille andel af den samlede befolkning).

Næsten en fjerdedel af lesbiske kvinder og halvdelen af transmænd er aldrig blevet testet for livmoderhalskræft, selvom de også smittes med HPV.

Utvetydigt værst er det dog, når det kommer til mental sundhed og trivsel. Her bonner LGBT+ personer markant mere negativt ud end den resterende befolkning. Det ser vi i hyppigheden af angst, depression, stress, ensomhed (hvilket corona-situationen ikke ligefrem har hjulpet på), misbrug, selvmordstanker og selvmordsforsøg. Biseksuelle i Danmark har over fem gange større risiko for selvmordsforsøg i forhold til heteroseksuelle. En tredjedel af alle LGBT+ personer med minoritetsetnisk baggrund har overvejet selvmord.

Dette er tal som den store befolkningsundersøgelse Projekt SEXUS sidste år kunne offentliggøre, men også tal som rapporten 'Danske LGBT-personers møde med almen praksis', som Sundhedsstyrelsen foranledigede sidste år, kunne sammenfatte ved en systematisk gennemgang af al dansk forskning på området.

Der er ingen tvivl om, at der er noget galt, når en så markant ulighed i dødelighed, sygdomshyppighed og trivsel gør sig gældende i et land, der ellers rangerer blandt de bedste, når det kommer til sundhed.

Kronisk stresstilstand
Der er mange grunde til, at tallene ser ud som de gør. Ifølge forskerne bag de danske undersøgelser på området er 'minoritetsstress' en af dem.

Minoritetsstress er en kronisk stresstilstand, som er unik for minoriteter. Den opstår som konsekvens af et samfund, der dårligt rummer diversitet, og hvor minoriteter kan føle sig konsekvent anderledes, forkert, frygte negative reaktioner eller fordomme, når de gang på gang skal deklære deres seksualitet eller kønsidentitet. Det kan også opstå som konsekvens af erfaringer med diskrimination, stigmatisering eller hadforbrydelser.

Forskning viser, at stresstilstande som disse avler en række sundhedsproblemer af både mental og fysisk karakter, og det er det, vi ser afspejlet i statistikkerne.

Minoritetsstress skal afhjælpes på flere fronter på én gang, og i LGBT+ Danmark tager vi opgaven på os.

Vi skal have oprettet og videreudviklet de fornødne tilbud til de danske LGBT+-personer - rådgivningstilbud, sociale fællesskaber, informationsarbejde, besøgsordninger.

Vi skal samarbejde med uddannelsesinstitutioner (grundskoler, velfærdsuddannelser, videregående uddannelser) om at skabe bedre undervisning i normkritik, seksualitet, køn og kropsopfattelser.

Vi skal kunne være rådgivere til alle arbejdspladser og institutioner som ønsker at være med til at skabe bedre fællesskaber, hvor alle oplever, at de kan være sig som hele mennesker.

Læger kan ikke yde den rette hjælp
Men problemet skal også findes i det danske sundhedsvæsen, og at få løftet det er en større opgave. Rapporten ‘Danske LGBT-personers møde med almen praksis’ peger blandt andet på nogle barrierer, som opstår i mødet mellem den alment praktiserende læge og LGBT+-patienten.

Rapporten viser, at frygt for at blive mødt med fordomme og forskelsbehandling resulterer i, at LGBT+-personer er tilbageholdende over for at tale om seksualitet eller kønsidentitet med deres læge. Og det betyder noget for, hvor godt lægen er i stand til at yde den rette hjælp.

Minoritetsstress skal derfor også afhjælpes hos de alment praktiserende læger, der bør vide, hvilke sundhedsproblemer der muligvis kan tilskrives minoritetsstress. Og så skal de have redskaber til at gøre deres lægepraksis mere inkluderende over for LGBT+-personer, så patienterne har nemmere ved åbne op om deres kønsidentitet og/eller seksuelle praksis.

LGBT+ Danmark har netop udarbejdet hjemmesiden LGBTsundhed.dk med midler fra den tidligere regerings LGBTI-handleplan fra 2019. Siden er et sundhedsfagligt opslagsværk om LGBT+-relaterede sundhedsemner fra mental sundhed til kræft. En LGBT+-pendant til læge- og patienthåndbogen.

Hjemmesiden er todelt til henholdsvis læge og patient, og vi håber, at begge parter vil bruge den som et aktivt redskab til gå mere velinformeret og tillidsfuldt ind til mødet med hinanden.

Men desværre er det ikke nok at køre en enkelt informationskampagne og så slippe tøjlerne, hvis vi skal få vendt de grumme tal over LGBT+-personers sundhed og få bugt med minoritetsstressen.

Der er stadig et stort arbejde foran LGBT+ Danmark, og vi håber, at partierne bag den kommende finanslov vil kunne se vigtigheden af at kunne støtte op om det vigtige arbejde, der venter os i de kommende mange år. 

Forrige artikel S-politikere: Derfor skal Headspace på finansloven S-politikere: Derfor skal Headspace på finansloven Næste artikel Tandlæger i åbent brev til ministre: Sæt tandlægemanglen på Finansloven Tandlæger i åbent brev til ministre: Sæt tandlægemanglen på Finansloven