Kommende praktiserende læge: Her er mine tre ønsker til ny honorarstruktur

Tre ønsker

Jeg er bosat et sted, hvor jeg kan køre tyve minutter den ene vej og være i en praksis i et område med mange praktiserende læger, hvor der er ressourcestærke patienter, og hvor muligheden for sundhedstilbud, både kommunalt og via eksempelvis praktiserende speciallæger, er markant bedre, end hvis jeg kører 20 minutter den anden vej. Rammerne for mit fremtidige arbejdsliv har stor betydning for, hvilken vej jeg vælger at køre.

Jeg har mange ønsker til den nye aftale mellem PLO og Danske Regioner.

Her kommer tre helt centrale:

1. En mere simpel aftale

Den nuværende honorarmodel er alt for kompleks. Der er alt for mange mystiske knopskydninger. Mange af tingene kan fortolkes på meget forskellige måder.

Det kan give anledning til meget brede fortolkninger, men mest af alt, at man som læge ofte ikke får alle kringlede ydelser med og derved ender med at snyde sig selv økonomisk.

Jeg ønsker mig at få en ordentlig honorering for mit arbejde - ikke at tænke i tillægsydelser.

2. En aftale, hvor kontakten med patienten afgøres af, hvad der giver mening fagligt, ikke økonomisk

Økonomiske incitamenter virker jo rigtig godt. De er med til at pege os i en bestemt retning. Men nogle gange kan bagsiden være, at man går væk fra noget andet godt. Jeg ønsker mig, at jeg honoreres for at være i kontakt med en patient. Punktum.

Og så er det mig og patienten, der afgør om den kontaktform er bedst fysisk, som telefonsamtale eller over video. Systemet er i dag indrettet sådan, at honoreringen for en telefonisk kontakt er så ringe, at mange praktiserende læger kun tilbyder dette i meget sparsomt omfang.

Arbejdet er jo langt fra slut her. For aftalen om antal patienter kan slet ikke stå alene.

Sara Mathilde Radl Hensel

Selvom den kontaktform på mange måder er helt fantastisk ved kort opfølgning, lægelige vurderinger, hvor en undersøgelse ikke er nødvendig, og for ældre, for hvem det er besværligt at komme fysisk, men som ikke kan medvirke til video, og så videre.

Kontaktformen vil helt sikkert også kunne øge patienternes følelse af tilgængelighed og nogle steder også medvirke til kortere ventetider på fysiske konsultationer.

3. En aftale, hvor arbejdet med de mest komplekse patienter og problemstillinger honoreres tilfredsstillende

Aftalen om en national fordelingsmodel af antal patienter, der trådte i kraft i sommeren 2025, har jo på sin vis en fantastisk hensigt: nemlig at alle praktiserende læger (på sigt) skal have færre patienter tilknyttet.

Og at de praktiserende læger, der har patienterne med højere grad af kompleksitet for eksempel på grund af alder, komorbiditet og så videre, skal have endnu færre patienter.

Men arbejdet er jo langt fra slut her. For aftalen om antal patienter kan slet ikke stå alene. Den forestående aftale om honorarstrukturen skal selvfølgelig følge med.

Jeg ønsker mig en aftale, hvor der sker en differentieret honorering i forhold til patientkompleksitet. Ellers giver aftalen om differentieret patientantal jo ingen mening.