Debat

DH: Sundhedsvæsenet er ikke tilpasset mennesker med handicap

DEBAT: Mennesker med handicap har dårligere adgang til de fælles sundhedsydelser, fordi sundhedsvæsenet på flere områder mangler at tilpasse sig deres særlige behov, skriver Thorkild Olesen.

"Mennesker med handicap har et dårligere møde med sundhedsvæsenet," skriver Thorkild Olesen. 
"Mennesker med handicap har et dårligere møde med sundhedsvæsenet," skriver Thorkild Olesen.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Mennesker med handicap og kronisk sygdom ønsker at leve et liv som alle andre.

Det kan et godt sundhedssystem hjælpe med. Et godt helbred gør det nemlig lettere at leve et aktivt liv og deltage i samfundslivet.

Sundhedsstyrelsen udgav 2. september en rapport om, at den sociale ulighed i sundhed vokser.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Det mørke billede genkender vi fra egne undersøgelser. Mennesker med handicap har et dårligere møde med sundhedsvæsenet. Og ringere adgang til sundhedsydelser.

Vores diagnose er: Sundhedsvæsenet mangler at tilpasse sig mere til de udfordringer, mennesker med handicap har.

Mennesker med handicap er ringere stillet, når det gælder om at opdage tegn på livstruende kræftsygdom. Det er ulighed i sundhed

Thorkild Olesen, Formand for Danske Handicaporganisationer

Måske svigter hørelsen eller synet. Man er ikke så mobil. Taleevne og hukommelse er svækket efter en blodprop. Man slås med angst og føler det uoverskueligt at sidde i et venteværelse.

Lad mig give tre eksempler på, hvor vi ser uligheden.

Handlingsplan for lige adgang til kræftscreeninger
Kun 16 procent af voksne, kvindelige botilbudsbeboere med cerebral parese (CP) deltager i screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, dokumenterede Statens Institut for Folkesundhed i 2017. For kvinder uden CP er tallet 76 procent.

Og der er tale om et generelt problem. En 2020-undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Danske Handicaporganisationer viser, at mere end hver fjerde med handicap eller langvarig sygdom har haft problemer med at deltage i de nationale screeninger for eksempelvis livmoderhalskræft, brystkræft og tyk- eller endetarmskræft. 

Kræftens Bekæmpelse har set nærmere på, hvilke barrierer kvinder med fysiske handicap møder ved screening for livmoderhalskræft.

En rapport konkluderer, at det blandt andet er strukturelle forhold så som dårlige adgangsforhold for kørestolsbrugere og mangel på justerbare gynækologiske brikse, der får færre kvinder med handicap til at deltage i livmoderhalskræftscreening.

Mennesker med handicap er ringere stillet, når det gælder om at opdage tegn på livstruende kræftsygdom. Det er ulighed i sundhed.

Vi ser gerne en handlingsplan for at løfte deltagelsen for mennesker med handicap. Den skal sætte ind over for de barrierer, de møder i screeningsprogrammerne.

Flere gode leveår for mennesker med psykiske lidelser
Mennesker med psykisk sygdom lever i gennemsnit 15 til 20 år kortere end resten af befolkningen. Det skyldes blandt andet, at fysiske sygdomme ikke opdages.

I starten af 2021 skal politikerne forhandle om en ti-års plan for psykiatrien. Her bør flere gode leveår være et centralt mål i planen! Og sæt gerne et konkret mål – for eksempel en halvering af overdødeligheden. Det vil være ambitiøst og ikke umuligt.  

Et af de effektive værktøjer vil være et årlig sundhedstjek til borgere med psykisk sygdom og nedsat kognitive funktionsevne.

Et sundhedstjek indgår i forhandlingerne om de praktiserende lægers overenskomst. Vi håber meget på, at det er med i den endelige aftale.

Det er et godt værktøj til at opdage somatisk sygdom tidligere hos en gruppe mennesker, der sjældent går til lægen af sig selv.

Plan for det nære sundhedsvæsen
Sundhedsstyrelsen nævner i sin rapport, at en række sårbare borgere tabes i forebyggelses- og rehabiliteringstilbuddene i det nære sundhedsvæsen.

Det går ikke, når behandling i eget hjem, på botilbud og plejehjem eller i tilbud tæt på borgeren – for eksempel hos den praktiserende læge eller på et genoptræningscenter – skal spille en større rolle fremover.

At der er et skrigende behov for, at multisyge og andre sårbare patienter sikres bedre og mere sammenhængende tilbud, vidner undersøgelsen fra Analyse Danmark om.

Spørger man, hvordan sundhedstilbud er koordineret med andre indsatser i andre sektorer (for eksempel i forhold til hjælpemidler eller træning), står det rigtig skidt til. 54 procent svarer ”dårligt” – kun 17 procent svarer ”godt”, når de spørges om koordineringen på tværs af sektorer.

Som Sundhedsstyrelsen er inde på, skal sårbare patienter tages i hånden. Der skal være personer, der tager ansvar for hele forløbet. Det nære sundhedsvæsen skal være rummeligt og tilpasset de behov, kronisk syge og sårbare patienter har.

Kvalitet, sammenhæng og lighed
Bedre sammenhæng betyder også, at man skal kunne komme til og fra behandlingen, uanset hvor den er. Vi er mange med handicap, der har store problemer med transporten til og fra behandling.

Det er en af barriererne for lige adgang til sundhed, vi også skal have gjort mere ved.  

Regeringen vil søge bred politisk opbakning til en sundhedsaftale om det nære sundhedsvæsen. For mig skal nøgleordene være: kvalitet, sammenhæng og lighed. 

Lad os få en national kvalitetsplan for kommunale tilbud om rehabilitering og forebyggelse. Den skal have fokus på, at sårbare borgere med kroniske sygdomme og handicap ikke tabes.

Sundhedsaftalen skal være et værktøj til at skabe mere lighed i sundhed. 

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skaber vi mere lighed i mødet med sundhedsvæsenet?  

En af regeringens største sundhedspolitiske satsninger er opgøret med ulighed i sundhed.  

Den betyder i dag, at kortuddannede danskere oplever flere og værre sygdomsforløb og også kan forvente et kortere liv end deres borgere med en gymnasial eller videregående uddannelse. 

En af årsagerne er forskelle i kost-, tobaks-, alkohol- og motionsvaner, men uligheden eksisterer også i selve mødet med sundhedsvæsenet, viser Sundhedsstyrelsens nye rapport om ulighed i sundhed. 

Det var også en af sundhedsminister Magnus Heunickes pointer, da han 11. september talte til Danske Regioners generalforsamling.  

“Ulighed opstår selv i mødet med sundhedsvæsenet. Der skal vi alle - og I skal også - gøre det langt bedre. Selv når man banker på døren til sygehuset og har fået en diagnose, så er der alt for stor forskel,” sagde han her. 

Altinget Sundhed tager ministeren på ordet og spørger i en ny debat eksperter, aktører og politikere, hvordan sundhedsvæsenet kan bidrage til at udligne uligheden.  

Skal sygehusene kommunikere forskelligt til forskellige patientgrupper? Hvordan kan systemet hjælpe patienter med såkaldt lav sundhedskompetence? Kan tidlig opsporing modvirke ulighed - og hvem skal stå for opsporingen? 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thorkild Olesen

Formand, Danske Handicaporganisationer, næstformand, Det Centrale Handicapråd
cand.mag. i historie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2005)