Opsamling: Sådan vil politikere og aktører sikre mere lighed i mødet med sundhedsvæsenet

TEMADEBAT: Altinget Sundhed har spurgt en række nøglepersoner, hvordan vi mindsker uligheden i mødet med sundhedsvæsnet. Du kan få overblik over deres pointer her. 

Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Ulighed i sundhed og mere specifikt ulighed i mødet med sundhedsvæsenet er på agendaen hos sundhedsministeren. 

Derfor spurgte Altinget Sundhed tidligere på efteråret en stribe eksperter, politikere og aktører, hvordan uligheden kan mindskes, så alle danskere får en mere ens adgang til de fælles sundhedsydelser. 

Det kom der en lang række interessante pointer ud af. Du kan få overblikket over dem herunder:

 

Carsten Kronborg BakKampen starter længe inden, at borgerne bliver patienter, skrev Carsten Kronborg Bak, adjunkt ved UC Syd, der anbefaler større fokus på at løfte sårbare borgere sundhedskompetencer.

"Det gør en stor forskel at prioritere forebyggende tiltag overfor udsatte grupper i samfundet, som skal rustes bedre til mødet med sundhedsvæsenet," skrev han. 

Du kan læse hele indlægget her

    

Klaus LundingMere og bedre inddragelse af de svageste patienter i planlægningen af behandlingsforløb var blandt rådene fra Klaus Lunding, formand i Danske Patienter. 

"Mange patienter har brug for overblik og hjælp til at finde vej i systemet. Derfor anbefaler vi, at alle patienter med et længerevarende forløb får en individuel, tværsektoriel forløbsplan," skrev han.

Du kan læse hele indlægget her

 

Grete ChristensenFlere sygeplejersker, en tidlig indsats for at løfte børns sundhedskompetencer og en stærkere psykiatri var på ønskelisten hos Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

"Mennesker med psykisk sygdom lever i gennemsnit 15 til 20 år kortere end resten af befolkningen, blandt andet fordi eventuelle fysiske sygdomme ikke opdages. Det er bestemt ikke godt nok," skrev hun.

Du kan læse hele indlægget her

 

Jesper FiskerSusanne DaltonUligheden i sundhed gælder også kræftpatienter, skrev Jesper Fisker og Susanne Dalton, henholdsvis direktør og kræftforsker i Kræftens Bekæmpelse. 

"Forskningen viser, at sundhedsvæsenet forstærker uligheden. Kortuddannedes kræft bliver opdaget senere, de kommer senere i behandling, og de får ikke i samme omfang som andre kræftpatienter tilbudt den mest komplekse og virksomme behandling," skrev de.

Du kan læse hele indlægget her

  

Vibe KlarupSundhedsvæsenet ved generelt for lidt om socialt udsattes livssituation, skrev Vibe Klarup, formand for Rådet for Socialt Udsatte og direktør i Hjem til Alle Alliancen. Hun anbefalede, at der ansættes flere socialsygeplejersker og socialoverlæger på hospitalerne. 

"Lægerne kender ofte for lidt til socialt udsattes situation, og når en standardkonsultation er på 15 minutter og kun dækker et enkelt problem, giver det et dårligt udgangspunkt for at hjælpe socialt udsatte med komplekse sundhedsproblemer," skrev hun.

Du kan læse hele indlægget her

 

Tanja ThyboFlere med eller med risiko for at udvikle type 2-diabetes skal opspores, skrev Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen. Det kan ske gennem opsøgende sundhedstjek på jobbet eller kommunen.

"Det nytter at sætte ind tidligere og sørge for, at flere møder sundhedsvæsenet på arbejdet, på jobcentret eller på institutioner. Indsatsen kan med fordel inddrage civilsamfundets kræfter," skrev hun.

Du kan læse hele indlægget her

 

Stephanie LoseOpgøret med ulighed i sundhed og mødet med sundhedsvæsenet skal tages bredt og under en ny folkesundhedslovs rammer, skrev Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

"Den sociale ulighed i sundhed er kompleks, og der findes næsten ingen parter i det danske samfund, som ikke har et medansvar for folkesundheden. Det er derfor afgørende, at vi tænker på tværs af sektorer, myndigheder og politikområder, hvis vi skal uligheden til livs," skrev hun.

Du kan læse hele indlægget her

 

Mads EngholmDen kommende psykiatriplan skal rette op på, at psykisk syge i dag dør mellem 15 og 20 år tidligere end den resterende befolkning, skrev Mads Engholm, landsformand for Bedre Psykiatri.

"Mens der desværre er få gode erfaringer med at hjælpe mennesker med psykisk sygdom til at leve sundere, er der velafprøvede metoder til at opdage de livsstilsbetingede somatiske sygdomme tidligere, så patienten kan komme i behandling. De metoder skal vi bruge mere offensivt," skrev han. 

Du kan læse hele indlægget her

 

Morten SodemannDer skal gøres mere for, at alle patienter får mulighed for at udnytte det fulde potentiale i det moderne sundhedsvæsen, skrev Morten Sodemann, Professor i global sundhed og indvandrermedicin, Syddansk Universitet.

"Dét kræver en bedre uddannelse af læger og sygeplejersker, det kræver professionelle patientstøtter, og det kræver, at sundhedsvæsnets sociale intelligens skærpes og vedligeholdes på samme måde, som vi hvert år træner hjertestop, epidemiberedskab og brandøvelser," skrev han. 

Du kan læse hele indlægget her

 

Erik RiiskjærIndretningen af sundhedsvæsenet betyder, at patienter med komplekse sygdomsforløb - typisk ældre - overses, skrev Erik Riiskjær, forsker ved Aarhus Universitet og forfatter til flere bøger om patientinddragelse i sundhedsvæsenet

"Var det ikke på tide at spørge "de andre patienter” og deres pårørende, om de samlet oplever hjælpen kompetent, proaktiv, samordnet, patientorienteret og leveret tæt på hjemmet?," skrev han.

Du kan læse hele indlægget her

 

Nina BrünésSocialsygeplejersker kan udgøre et vigtigt bindeled mellem kommune og sundhedsvæsen for de socialt udsatte, skrev Nina Brünes og Lene Bruun Damgaard, henholdsvis faglig konsulent for socialsygeplejerskerne og socialsygeplejerske i Region Hovedstaden.

"Erfaringerne fra socialsygeplejerskeindsatsen er, at det ofte er en meget lille indsats, der skal til for at holde en patient i behandling - en sms, en opringning, deltagelse ved den første lægesamtale," skrev de.

Du kan læse hele indlægget her

 

Helle Max MartinSårbare patienters omgangskreds skal inddrages mere, når dårlige kost-, motions- og rygevaner skal brydes, skrev Helle Max Martin, chefanalytiker ved Vive. 

"Familie og venner, som engagerer sig i behandlingsforløb og egenomsorg og støtter op om en sundere livsstil, er afgørende for, om man lykkes med at tilegne sig nye gode vaner," skrev hun.

Du kan læse hele indlægget her

 

Kira WestDet er hverken særlig svært eller dyrt at løfte de mest udsattes adgang til sundhedsvæsenet, skrev Kira West, forstander for Reden formand Udsatterådet i Region Hovedstaden.

"Til gengæld er potentialet kæmpe stort, både menneskeligt og økonomisk, hvis vi sparer et utal af akutte ydelser og korte indlæggelser til gengæld for behandling, der virker. Det er bare om at komme i gang," skrev hun. 

Du kan læse hele indlægget her

 

Liselott BlixtLægemanglen betyder, at andre faggrupper må tage en større del af ansvaret for opsporingen af patienter i risikogruppen, skrev sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).

"Vi må også bittert erkende, at der mangler læger i almen praksis, og at det derfor er på tide at nedbryde nogle barrierer i systemet, således at også andet personale som sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og terapeuter kan bidrage til en bredere indsats," skrev hun.

Du kan læse hele indlægget her

 

Elisabeth GregersenLiselott Blixts indlæg fik Elisabeth Gregersen, der er formand for Danske Tandplejere, til tasterne. Tandplejerne er parate til at tage del i opsporingsarbejdet, skrev hun.

"Når et barn har rigtig mange huller, kan det være en indikation på større problemer i hjemmet, og tandplejeren kan - med familiens accept – orientere sundhedsplejersken," skrev hun.  

Du kan læse hele indlægget her

 

Stinus LindgreenUlighed i sundhed er en kompleks problemstilling, der skal tænkes ind i al ny sundhedspolitik, skrev Stinus Lindgren (RV), sundhedsordfører. 

"Ulighed i sundhed forgrener sig ud i alle dele og har mange facetter. Derfor er der ikke et simpelt greb, der løser det. Vi er nødt til huske opgøret med uligheden i alle de politiske aftaler, vi laver," skrev han. 

Du kan læse hele indlægget her

 

Torben Klitmøller HollmannMan må spørge sig selv i sundhedsvæsenet, om man vil fortsætte med at prioritere dyr medicin over den nære omsorg, skrev Torben K. Hollmann, formand i social- og sundhedssektoren hos FOA. 

"Hvis ikke vi prioriterer hjælpen og omsorgen tæt på borgeren, vil det ofte resultere i en behandling, der ikke færdiggøres eller udnyttes optimalt. Det er spild af ressourcer og ikke mindst spild af liv," skrev han. 

Du kan læse hele indlægget her

 

Thorkild OlesenMennesker med handicap har et dårligere møde med sundhedsvæsenet end gennemsnitsdanskeren, skrev Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer. 

"Vores diagnose er: Sundhedsvæsenet mangler at tilpasse sig mere til de udfordringer, mennesker med handicap har," skrev han.

Du kan læse hele indlægget her. 

 

Ældre borgere med dårlige sundhedskompetencer skal identificeres. Det kan forebyggelseskonsulenter hjælpe med, skrev Anne Dorthe Prisak, der er formand for SUFO – Landsforening for Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg. 

"Med det forebyggende hjemmebesøg har forebyggelseskonsulenterne - og dermed kommunerne - en unik mulighed for at opspore faldende eller manglende sundhedskompetencer hos ældre borgere," skrev hun. 

Du kan læse hele indlægget her

 

Mireille LacroixUddannelse af praktiserende læger er både den bedste og billigste måde at bekæmpe ulighed i mødet med sundhedsvæsenet, fordi almen praksis får systemet til at føles mindre fjernt, skrev Mireille Lacroix, næstformand i PLO. 

"Forskning viser, at det at have en fast praktiserende læge, som man kender, i sig selv bekæmper ulighed i sundhed," skrev hun. 

Du kan læse hele indlægget her.

 

Speciallæger har et ansvar for at hjælpe patienter uden en lang uddannelse til at forstå behandlingsvejledningerne, skrev Anne Bülow-Olsen, der er pårørende til en patient med leukæmi.

"Vi kan nogenlunde forstå lægelatin. Så det går nok godt. Men med en kort uddannelse som baggrund ville vi ikke kunne komme igennem ”vejledningsmuren”. Standard-behandlingen ville være fortsat, med bivirkninger, dårlig livskvalitet og mulig død," skrev hun. 

Du kan læse hele indlægget her

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skaber vi mere lighed i mødet med sundhedsvæsenet?  

En af regeringens største sundhedspolitiske satsninger er opgøret med ulighed i sundhed.  

Den betyder i dag, at kortuddannede danskere oplever flere og værre sygdomsforløb og også kan forvente et kortere liv end deres borgere med en gymnasial eller videregående uddannelse. 

En af årsagerne er forskelle i kost-, tobaks-, alkohol- og motionsvaner, men uligheden eksisterer også i selve mødet med sundhedsvæsenet, viser Sundhedsstyrelsens nye rapport om ulighed i sundhed. 

Det var også en af sundhedsminister Magnus Heunickes pointer, da han 11. september talte til Danske Regioners generalforsamling.  

“Ulighed opstår selv i mødet med sundhedsvæsenet. Der skal vi alle - og I skal også - gøre det langt bedre. Selv når man banker på døren til sygehuset og har fået en diagnose, så er der alt for stor forskel,” sagde han her. 

Altinget Sundhed tager ministeren på ordet og spørger i en ny debat eksperter, aktører og politikere, hvordan sundhedsvæsenet kan bidrage til at udligne uligheden.  

Skal sygehusene kommunikere forskelligt til forskellige patientgrupper? Hvordan kan systemet hjælpe patienter med såkaldt lav sundhedskompetence? Kan tidlig opsporing modvirke ulighed - og hvem skal stå for opsporingen? 

Altinget takker alle debattører for deres deltagelse. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024