Debat

Kræftens bekæmpelse: Der skal gøres en ekstra indsats for svage kræftpatienter

DEBAT: Uligheden i behandlingen af kræft skal udlignes med mere screening og hjælp til selve behandlingen, skriver Jesper Fisker og Susanne Oksbjerg Dalton fra Kræftens Bekæmpelse. 

Der er stor social ulighed i kræftbehandlingen, skriver Kræftens Bekæmpelse. 
Der er stor social ulighed i kræftbehandlingen, skriver Kræftens Bekæmpelse.  Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Fisker og Susanne Oksbjerg Dalton
Henholdsvis administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse og seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse samt leder af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft 

Jo kortere uddannelse og jo lavere løn, jo større er risikoen for at blive syg af kræft og andre sygdomme.

Over en fem-årig periode ville mere end 11.000 flere danske kræftpatienter overleve, hvis alle klarede sig lige så godt, som de bedst stillede.

Det er ikke sundhedsvæsenet, der skaber uligheden, men systemet formår ikke at kompensere for den. Tværtimod.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Forskningen viser, at sundhedsvæsenet forstærker uligheden. Kortuddannedes kræft bliver opdaget senere, de kommer senere i behandling, og de får ikke i samme omfang som andre kræftpatienter tilbudt den mest komplekse og virksomme behandling.

Ej heller får de tilbudt genoptræning og rehabilitering i samme omfang, som personer med lange uddannelser.

Vi må erkende, at hvis alle skal behandles lige, er det de relativt svageste, der skal gøres noget ekstra for

Jesper Fisker og Susanne Oksbjerg Dalton, Kræftens Bekæmpelse

Forskelsbehandlingen sker ikke bevidst. Men den sker. Og der er urimeligt. Det skal vi gøre bedre!

Det kræver, at vi må erkende, at hvis alle skal behandles lige, er det de relativt svageste, der skal gøres noget ekstra for. Alle skal have den optimale behandling, men nogle skal tilbydes mere støtte end andre.

Ulighedsproblemerne løses ikke med et enkelt greb. Og der mange ting, som vi bliver nødt til at udforske og afprøve nærmere. Men her nogle eksempler på tiltag, der kan modvirke ulighed.

Screening
Der er stor ulighed i deltagelsen i screening for kræft. Den vigtigste barriere for kortuddannedes deltagelse i screening for livmoderhalskræft er manglende kommunikation om relevansen.

Lange skrivelser i e-Boksen nytter ikke. Det viser forskning fra Kræftens Bekæmpelse. Løsningen kunne derfor være, at de praktiserende læger systematisk får information om deres patienters deltagelse i screening, så de kan forklare kvinderne, hvorfor det er vigtigt.

Hjælp til at tackle systemerne
Sundhedsvæsnet skal vurdere og tilbyde ekstra støtte til patienter med særlige behov for letforståelig kommunikation og for støtte til at planlægge og overholde aftaler. For eksempel ved vi, at mennesker, der bor alene, er sårbare uanset social status, når de får kræft.

Sundhedsvæsenet skal derudover systematisk vurdere og afhjælpe patienters symptomer, som kan stå i vejen for behandlingen samt vurdere deres behov for motivation og støtte til gennemførelse af for eksempel rygestop, motion og sund kost. Altså tiltag, der alt andet lige kan forbedre behandlingsresultaterne.

Det er ikke en let opgave. Og derfor er der behov for mere viden, som vi via Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft gerne vil bidrage til.

Læs også

Øg deltagelsen i kliniske forsøg
Ofte udelukkes de svage patienter fra kliniske forsøg, fordi de har andre sygdomme eller ikke får tilbuddet.

Resultatet er, at medicin kun er testet på de raskeste patienter. Alligevel bruges den til alle patienter, uden man kender effekten på patienter, der også har andre sygdomme.

Vi foreslår, at det skal noteres, om patienten er blevet inviteret til at deltage i et klinisk forsøg. Og hvis ikke, hvorfor muligheden er fravalgt.

Og vi foreslår, at det gøres muligt systematisk at indsamle data om virkninger og bivirkninger af behandlinger på alle patienter for eksempel gennem de kliniske kræftdatabaser, således at man kan få grundlag for bedre valg af behandlinger.

Ny forskning om sårbare patienter
Der er stor social ulighed i henvisninger til rehabilitering og basal/specialiseret palliation til ugunst for de socialt svageste kræftpatienter. Det skal rettes op. 

Blandt andet skal den systematiske afdækning af alle patienters behov gennemføres, ligesom der skal gennemføres forpligtende aftaler mellem regioner, kommuner og praktiserende læger om sammenhængende patientforløb og samarbejde specielt om tilbud til de svageste patienter.

Vi ønsker en national monitorering og opfølgning af indsatserne også uden for hospitalerne.

Kræftens Bekæmpelse vil med forskningsmidler fra Knæk Cancer sørge for, at vi får ny viden om, hvor samarbejdet om sårbare patienter bedst tilrettelægges. Det er vigtigt, at sundhedsvæsenet indretter sig på patienterne og ikke omvendt.

Ny sundhedsreform
Der skal sættes ind mange steder for at rette op på sundhedsvæsenets evne til at tackle ulighed.

Vi håber, at regeringen og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke med den kommende sundhedsreform vil sætte sig i spidsen for indsatsen.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skaber vi mere lighed i mødet med sundhedsvæsenet?  

En af regeringens største sundhedspolitiske satsninger er opgøret med ulighed i sundhed.  

Den betyder i dag, at kortuddannede danskere oplever flere og værre sygdomsforløb og også kan forvente et kortere liv end deres borgere med en gymnasial eller videregående uddannelse. 

En af årsagerne er forskelle i kost-, tobaks-, alkohol- og motionsvaner, men uligheden eksisterer også i selve mødet med sundhedsvæsenet, viser Sundhedsstyrelsens nye rapport om ulighed i sundhed. 

Det var også en af sundhedsminister Magnus Heunickes pointer, da han 11. september talte til Danske Regioners generalforsamling.  

“Ulighed opstår selv i mødet med sundhedsvæsenet. Der skal vi alle - og I skal også - gøre det langt bedre. Selv når man banker på døren til sygehuset og har fået en diagnose, så er der alt for stor forskel,” sagde han her. 

Altinget Sundhed tager ministeren på ordet og spørger i en ny debat eksperter, aktører og politikere, hvordan sundhedsvæsenet kan bidrage til at udligne uligheden.  

Skal sygehusene kommunikere forskelligt til forskellige patientgrupper? Hvordan kan systemet hjælpe patienter med såkaldt lav sundhedskompetence? Kan tidlig opsporing modvirke ulighed - og hvem skal stå for opsporingen? 


Omtalte personer

Jesper Fisker

Adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse
Cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1987), ph.d. i offentlig forvaltning (Københavns Uni.)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion