Debat

DSR: Vi skal have flere sygeplejersker med psykiatrisk specialuddannelse

DEBAT: Borgere med psykiske diagnoser lever markant kortere end resten af danskerne. Derfor kan flere specialuddannede sygeplejersker være med til at udligne uligheden i sundhed, skriver Grete Christensen. 

Udligningen af ulighed i sundhed handler primært om forebyggelse og at ruste alle til at mestre eget liv, skriver Grete Christensen.
Udligningen af ulighed i sundhed handler primært om forebyggelse og at ruste alle til at mestre eget liv, skriver Grete Christensen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Grete Christensen, 
Formand for Dansk Sygeplejeråd

I Danmark hylder vi idealet om et sundhedsvæsen med fri og lige adgang.

Det skal ikke være størrelsen på pengepungen, der afgør, om man kan få den nødvendige behandling. Desværre er det nok mere ideal, end det er realitet, for det er i alt for høj grad indkomst og uddannelse, der afgør, hvordan den enkelte klarer sygdom.

Derfor bliver vi også nødt til at blive meget mere bevidste om den ulighed, som vi er med til at understøtte og forstærke i sundhedsvæsenet. En alt for stor gruppe borgere har ikke fået tilstrækkelig andel i fremgangen i levealder og sundhed, og de får heller ikke nok ud af sundhedsvæsenets behandlingstilbud.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Derfor er det tid til at se både kritisk og konstruktivt på sundhedsvæsenets rolle i forhold til at mindske ulighed i sundhed. Det handler først og fremmest om, at vi skal vi blive bedre til at forebygge sygdom hos alle og om at blive bedre til at ruste os alle til at mestre eget liv.  

Skal vi lykkes med det – og det er der heldigvis bred enighed om, at vi skal – så kræver det en bred indsats på tværs af kommuner, regioner og almen praksis, og vi skal have alle faggrupper i sundhedsvæsnet på banen.

Mennesker med psykisk sygdom lever i gennemsnit 15-20 år kortere end resten af befolkningen, blandt andet fordi eventuelle fysiske sygdomme ikke opdages

Grete Christensen
Formand for Dansk Sygeplejeråd

Vi kender allerede mange af de løsninger, som skal til, men her vil jeg nøjes med at fremhæve to konkrete områder, hvor sygeplejersker kan spille en større rolle.

Vi skal forebygge fra fødslen
For det første skal sundhedsvæsnet gøre mere for at forebygge ulighed i sundhed generelt. Vi ved, at ulighed starter allerede i mors mave, og at det kan betale sig at styrke indsatsen tidligt i livet. Det kan sundhedsplejerskerne hjælpe med.

Ulighed handler også om at give de små børn selvværd. Ved siden af betydningen af at få en uddannelse kommer det at kunne mestre eget liv.

Derfor er det også positivt, at sundhedsminister Magnus Heunicke har foreslået at styrke sundhedsplejerskernes indsats tidligt i livet. De kender familierne og kan se, hvor der er brug for en særlig indsats.

Lad os give dem mulighederne for at lave en målrettet indsats, hvor behovet er størst. Blandt andet ved at omlægge treårs-undersøgelsen til et hjemmebesøg, som regeringen også har foreslået.

Det kræver, at vi uddanner flere sundhedsplejersker. Allerede nu er der pres på, og over 40 procent af de ledende sundhedsplejersker melder, at de har svært ved at rekruttere nye sundhedsplejersker, og hele 26 procent har ledige stillinger.

Derfor bør regeringen sætte midler af på finansloven til at fortsætte det øgede optag på specialuddannelsen til sundhedsplejerske til 150 pladser årligt.

Kompetenceløft i psykiatrien
For det andet skal vi gøre noget ved den store ulighed i sundhed for mennesker med psykisk sygdom. Mennesker med psykisk sygdom lever i gennemsnit 15-20 år kortere end resten af befolkningen, blandt andet fordi eventuelle fysiske sygdomme ikke opdages.

Det er bestemt ikke godt nok, og sundhedsvæsnet skal blive bedre gearet til at imødekomme psykisk sårbare med færre ressourcer.

Den kommende ti-års plan for psykiatrien er en oplagt mulighed for at rette op på nogle af forsømmelserne.

Her mener Dansk Sygeplejeråd, at et kompetenceløft bør være en af de vigtigste pinde. Ikke mindst for sygeplejerskerne, som er en af de medarbejdergrupper, som har mest kontakt med patienterne i psykiatrien.

For få har specialuddannelse
Sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatri kan løfte kvaliteten af behandlingen af mennesker med psykisk sygdom.

Alligevel er det i dag kun omkring hver femte sygeplejerskerne i den regionale psykiatri, der har en specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje. Det er for lidt. Mindst 50 procent af sygeplejerskerne i psykiatrien bør have en specialuddannelse.

Også ude i kommunerne er der brug for et kompetenceløft. Stort set alle sygeplejersker ansat på kommunale plejehjem eller i hjemmesygeplejen møder borgere med psykiske lidelser, og opgaven med at sikre sammenhæng mellem regionspsykiatrien og kommunens tilbud er ikke blevet mindre.

Derfor bør alle kommuner have sygeplejersker med en specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje.

Medarbejderne i sundhedsvæsenet er en afgørende faktor, hvis vi skal mindske uligheden i sundhed. Det vil sygeplejerskerne gerne. Lad os komme i gang – sygeplejerskerne er klar.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skaber vi mere lighed i mødet med sundhedsvæsenet?  

En af regeringens største sundhedspolitiske satsninger er opgøret med ulighed i sundhed.  

Den betyder i dag, at kortuddannede danskere oplever flere og værre sygdomsforløb og også kan forvente et kortere liv end deres borgere med en gymnasial eller videregående uddannelse. 

En af årsagerne er forskelle i kost-, tobaks-, alkohol- og motionsvaner, men uligheden eksisterer også i selve mødet med sundhedsvæsenet, viser Sundhedsstyrelsens nye rapport om ulighed i sundhed. 

Det var også en af sundhedsminister Magnus Heunickes pointer, da han 11. september talte til Danske Regioners generalforsamling.  

“Ulighed opstår selv i mødet med sundhedsvæsenet. Der skal vi alle - og I skal også - gøre det langt bedre. Selv når man banker på døren til sygehuset og har fået en diagnose, så er der alt for stor forskel,” sagde han her. 

Altinget Sundhed tager ministeren på ordet og spørger i en ny debat eksperter, aktører og politikere, hvordan sundhedsvæsenet kan bidrage til at udligne uligheden.  

Skal sygehusene kommunikere forskelligt til forskellige patientgrupper? Hvordan kan systemet hjælpe patienter med såkaldt lav sundhedskompetence? Kan tidlig opsporing modvirke ulighed - og hvem skal stå for opsporingen? 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Grete Christensen

Fhv. formand, Dansk Sygeplejeråd
sygeplejerske (Holbæk Sygeplejeskole 1981)

0:000:00