Forsker: Sårbare borgere skal styrkes, længe inden de bliver patienter

DEBAT: Sårbare og udsatte borgere skal have hjælp til at få stærkere sundhedskompetencer, længe inden de møder det komplekse sundhedsvæsen, skriver Carsten Kronborg Bak. 

Af Carsten Kronborg Bak,
Cand.scient.soc. og ph.d. ved forskningsafdelingen, UC SYD

I Sundhedsstyrelsens nye rapporter ”Social ulighed i sundhed og sygdom” og ”Indsatser mod ulighed i sundhed” opremses en lang række anbefalinger til indsatser.

De er alle vigtige og nødvendige, men samtidig kræver de et større politisk mod at sætte i gang. Et mod som længe har manglet.

Jeg vil særligt argumentere for et overset område i rapporternes anbefalinger til indsatser. Det gælder spørgsmålet om, hvilke sundhedskompetencer (health literacy) særligt lavtuddannede og socialt udsatte borgere har med sig i mødet med det komplekse sundhedsvæsen.

I rapporterne peger Sundhedsstyrelsen på, at sundhedssektoren ikke alene kan sikre lighed i sundhed. Der er brug for brede tværsektorielle indsatser for at reducere ulighed i sundhed.

Sundhedskompetencer drejer sig netop om individers evne til at finde, forstå, vurdere og anvende sundhedsinformationer. World Health Organisation (WHO) anerkender health literacy som en vigtig social determinant til at reducere den sociale ulighed i sundhed.

WHO’s Shanghai Deklaration (2016) peger blandt andet på behovet for at udvikle nationale og lokale strategier til at kunne styrke health literacy i alle befolkningsgrupper og uddannelsesmæssige sammenhænge.

Forsøg med positive resultater
Et såkaldt peer-to-peer projekt målrettet midaldrende mænd i København (MIK), der var i risiko for at udvikle type 2-diabetes (Ahlmark og Dindler, 2017) havde til formål at styrke deres sociale relationer og sundhedskompetencer.

Ønsket med MIK projektet var at gøre noget ved uligheden i sundhed med fokus på kortuddannede, enlige mænd over 44 år, typisk uden for arbejdsmarkedet og ofte med ringe sociale netværk og lave sundhedskompetencer.

Projektets resultater viste, at de fik styrket mændenes sundhedskompetencer og sociale relationer, samt fik skabt en skærpet opmærksomhed på egen sundhed, fysisk eller mentalt. Mændene oplevede en anerkendelse via de relationer, de indgik i med peer-ansatte.

Tænk sundhedsprofessionelle ind på en ny måde
Dette eksempel viser, at det gør en stor forskel at prioritere forebyggende tiltag overfor udsatte grupper i samfundet, som skal rustes bedre til mødet med sundhedsvæsenet.

Når disse mænd selv får mere kontrol over egen sundhed og søger information og hjælp tidligere via styrkede sundhedskompetencer, vil de og samfundet opnå fordele af at investere i sundhedskompetencer fremfor blot øget behandling.

Her kan man forestille sig at sundhedsprofessionelle blev uddannet til også at kunne arbejde mere opsøgende i forhold til særligt udsatte borgeres hverdagsliv og behov og på den måde medvirke til at styrke deres sundhedskompetencer.

3 ud af 10 har dårlige sundhedskompetencer
Den første nationale spørgeskemaundersøgelse af danskernes sundhedskompetencer blev gennemført i 2017. Jeg var med til at initiere og gennemføre undersøgelsen med forskerkollegaer på Aalborg Universitet.

Den viste blandt andet, at tre ud af ti borgere har problematiske (otte procent) eller utilstrækkelige sundhedskompetencer (30 procent), og at der også er en social gradient i sundhedskompetencer.

Det er særligt mænd, yngre aldersgrupper (25 til 44 år), borgere med ikke-vestlig baggrund, ugifte, lavindkomst- og uddannelsesgrupper samt borgere på overførselsindkomster, som har markant dårligere sundhedskompetencer end den øvrige befolkning.

Udenlandsk forskning har blandet andet vist, at der er sammenhæng mellem social status og sundhedskompetencer.

Individer med højere sundhedskompetencer inden for lave sociale statusgrupper er forbundet med mindre sygelighed, færre hospitalsindlæggelser og mindre sandsynlighed for at være ryger.

Styrk sundhedskompetencer gennem hele livet
Resultaterne viser, at det ikke udelukkende drejer sig om sundhedsvæsenets evne til at målrette sundhedsinformationer til borgere med lave sundhedskompetencer.

Det handler i lige så høj grad om borgernes manglende evne til selv at kunne omsætte sundhedsinformationer til en sundere levevis.

Der er derfor brug for nytænkning af indsatser, der kan hjælpe med at styrke lavtuddannede og udsatte borgeres sundhedskompetencer gennem hele livsforløbet.

Forrige artikel Patientforening: Medicinrådet skrinlægger ny lungekræft-behandling uden forklaring Patientforening: Medicinrådet skrinlægger ny lungekræft-behandling uden forklaring Næste artikel Dansk Sygeplejeråd: Gevinsten ved flere sygeplejersker kan inkasseres direkte på patientsikkerheden Dansk Sygeplejeråd: Gevinsten ved flere sygeplejersker kan inkasseres direkte på patientsikkerheden
Hvem skal være Sundhedsministeriets nye departementschef ?

Hvem skal være Sundhedsministeriets nye departementschef ?

ANALYSE: Der er fuld gang i spekulationerne om, hvem der skal erstatte Sundheds- og Ældreministeriets departementschef, Per Okkels. Region Hovedstadens øverste embedsmand er favorit. Aktørerne frygter en karriere-rytter, der mentalt stadig sidder i Stats- eller Finansministeriet.