Debat

Danske Patienter: Sårbare patienter skal inddrages mere i eget behandlingsforløb

DEBAT: Man kan udligne ulighed i sundhed ved at inddrage patienter mere i planlægningen af behandling, skriver Klaus Lunding, der også foreslår, at den sociale ulighed i mødet med sundhedsvæsenet løbende monitoreres. 

Alle patienter med et længerevarende forløb skal have en individuel, tværsektoriel forløbsplan, skriver Klaus Lunding. 
Alle patienter med et længerevarende forløb skal have en individuel, tværsektoriel forløbsplan, skriver Klaus Lunding.  Foto: Danske Patienter
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Klaus Lunding
Formand for Danske Patienter

Det danske sundhedsvæsen er på mange måder som en gammel pragtvilla med en vedligeholdelseskonto, der igennem flere år har været alt for lille, og hvor beboernes behov og krav til indretning har ændret sig.

Vi har med rette været stolte af vores sundhedsvæsen, men sygdomsbilledet har ændret sig og skabt nye behov, ligesom tidens tand har slidt på systemet i sådan en grad, at det ikke kan løses med lidt maling hist og pist – der er et tvingende behov for en gennemgribende renovering, hvis det igen skal funkle.

Renoveringen skal sikre, at alle uanset indkomst og uddannelse har lige adgang til behandling af høj kvalitet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

En af de største udfordringer er, at sundhedsvæsenet indretter behandlingen af patienterne ud fra standardiserede tilbud (one size fits all), og når vi skal måle patienters adgang til og effekt af sundhedsvæsenets indsats, så måler vi på og styrer efter gennemsnit.

Men blandt andet har sundhedsstyrelsens spritnye rapport ”Social ulighed i sundhed og sygdom” vist, at det langt fra er alle, der har gavn af det generelle løft i sundhed, som vi har oplevet i de senere år.

Mange patienter har brug for overblik og hjælp til at finde vej i systemet. Derfor anbefaler vi, at alle patienter med et længerevarende forløb får en individuel, tværsektoriel forløbsplan

Klaus Lunding, Formand for Danske Patienter

Vi ser stor fremgang i sundhed for de højest uddannede, mens dem med kortere uddannelse ikke er med på vognen. Ulighed forstærkes i mødet med sundhedsvæsenet. Derfor er det tvingende nødvendigt at få fokus på den ulighed i sundhed, som sundhedsvæsenet bidrager til.

Udsatte har oftest komplekse forløb
Forskellen opstår, blandt andet fordi der er strukturelle og kulturelle barrierer, som bidrager til social ulighed. 

Strukturelt har barriererne fundament i det fragmenterede behandlingsforløb og de knappe ressourcer i sundhedsvæsenet, som stiller krav til patienter og eventuelle pårørende om, at de selv skal finde hoved og hale i deres forløb.

Det rammer selvsagt socialt udsatte patienter hårdest. Patienter, der har de mest komplekse forløb – de multisyge – er ofte karakteriseret ved at tilhøre de lavere sociale grupper.

Mange patienter har brug for overblik og hjælp til at finde vej i systemet. Derfor anbefaler vi, at alle patienter med et længerevarende forløb får en individuel, tværsektoriel forløbsplan.

Derudover skal patienter med ekstra behov for støtte have tilbud om at få tilknyttet en tværgående koordinator. Det kan for eksempel være patienter med komplekse forløb eller patienter, der ikke har pårørende til at støtte dem.

Inddrag systematisk alle patienter
Kulturelt kan sociale relationer betyde, at patienter med færre ressourcer ikke får den behandling, de fagligt set har behov for. De, der råber højest og stiller krav, får den bedste behandling. Det er ikke rimeligt.

En gennemgang af litteraturen, som Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) har foretaget i 2019, peger på, at systematisk inddragelse af alle patienter kan mindske uligheden.

Især er der set gode resultater blandt sårbare grupper ved metoden fælles beslutningstagning. Derfor skal der på lovgivningsniveau stilles krav om inddragelse af patienter og pårørende i tilrettelæggelse af behandlings-, pleje- og rehabiliteringsforløb, og så skal sundhedspersonale (både i kommuner og regioner) uddannes og oplæres i relevante metoder.

Monitorér løbende
Ud over de konkrete tiltag over for den enkelte patient er der – måske mindst lige så vigtigt – brug for en løbende monitorering af uligheden.

Det skal fungere ved, at der bliver indført en social variabel i det løbende kvalitetsarbejde, både i regioner og kommuner. Det skal gælde lige fra de nationale kvalitetsmål (så politikerne kan følge med løbende) til de kvalitetsdata, som gives som feedback til frontpersonalet, så de kan få indsigt i, om deres indsatser kommer alle til gavn uanset social status.

Kun herved kan der for alvor ændres kultur og adfærd, så sundhedsvæsenets ydelser gavner alle.
Og det er alfa og omega.

Vi skal alle sammen have lige god mulighed for at få den sundhedsfaglige behandling, vi har brug for. Uanset navn, titel og postnummer – for den slags skelner sygdom ikke imellem.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skaber vi mere lighed i mødet med sundhedsvæsenet?  

En af regeringens største sundhedspolitiske satsninger er opgøret med ulighed i sundhed.  

Den betyder i dag, at kortuddannede danskere oplever flere og værre sygdomsforløb og også kan forvente et kortere liv end deres borgere med en gymnasial eller videregående uddannelse. 

En af årsagerne er forskelle i kost-, tobaks-, alkohol- og motionsvaner, men uligheden eksisterer også i selve mødet med sundhedsvæsenet, viser Sundhedsstyrelsens nye rapport om ulighed i sundhed. 

Det var også en af sundhedsminister Magnus Heunickes pointer, da han 11. september talte til Danske Regioners generalforsamling.  

“Ulighed opstår selv i mødet med sundhedsvæsenet. Der skal vi alle - og I skal også - gøre det langt bedre. Selv når man banker på døren til sygehuset og har fået en diagnose, så er der alt for stor forskel,” sagde han her. 

Altinget Sundhed tager ministeren på ordet og spørger i en ny debat eksperter, aktører og politikere, hvordan sundhedsvæsenet kan bidrage til at udligne uligheden.  

Skal sygehusene kommunikere forskelligt til forskellige patientgrupper? Hvordan kan systemet hjælpe patienter med såkaldt lav sundhedskompetence? Kan tidlig opsporing modvirke ulighed - og hvem skal stå for opsporingen? 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Klaus Lunding

Formand, Danske Patienter
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1984)