Sundhedsaktører: Kvinder mangler et sted at gå hen. Derfor bør vi oprette nye regionale klinikker

Det er sundhedsudfordringer som for mange kvinder ender som et dilemma:

Skal man gå til lægen med noget, der måske bare er normalt? Overser man mulig sygdom? Eller sygeliggør man biologiske vilkår, selv om det opleves som ubehag eller er direkte belastende i hverdagen?

For de kvinder, som går til lægen, opstår der for ofte det problem, at det ikke handler om alvorlig sygdom, og det derfor ikke prioriteres højt.

For mange kvinder oplever også at blive afvist eller ikke hjulpet med relevant udredning, måske grundet manglende tid eller specialiseret viden.

Et a-og b-hold

De praktiserende læger er pressede som aldrig før. Særligt uden for de store byer er der en markant lægemangel, som betyder, at lægerne nødvendigvis må prioritere de mest syge patienter.

Det giver god mening. Men det efterlader en stor gruppe kvinder med uforrettet sag og konsekvenser for både helbred og livskvalitet.

Resultatet er en stigende ulighed i sundhed. De kvinder, der har råd, søger hjælp hos private speciallæger. Andre må leve med gener, der kan påvirke både arbejdsliv, familieliv og trivsel.

Men det er ikke kun de enkelte kvinder, det har konsekvenser for. Også for samfundet er det en kæmpe udgift, at kvinders biologiske vilkår ikke har tilstrækkelig bevågenhed.

Det estimeres for eksempel, at gener relateret til overgangsalderen hvert år koster samfundet fire milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste.

Mere hjælp tættere på

Den kommende sundhedsreform og de nye regionale strukturer åbner en mulighed for at nytænke vores tilgang til kvinders sundhed.

I stedet for at presse endnu flere opgaver ind i almen praksis bør vi etablere regionale klinikker, hvor kvinder kan få specialiseret rådgivning og behandling i livets forskellige faser – fra prævention og fertilitet til efterfødselsgener og overgangsalder.

Set fra vores side behøver klinikkerne ikke være bemandet udelukkende af læger. Tværtimod.

Et tværfagligt team af jordemødre, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle med specialiserede kompetencer kan løfte en stor del af opgaven i tæt samarbejde med læger, som varetager visitation og behandlingsansvar. 

Det vil ikke blot være til fordel for den enkelte kvinde. Det vil også give faglige fordele på klinikkerne og aflaste den måde, vi hidtil har indrettet vores sundhedsvæsen på.

Vi ved, at det kan fungere.

Regionale præventionsklinikker – blandt andet drevet i samarbejde med Sex & Samfund – har allerede vist, at målrettede rådgivnings- og behandlingstilbud kan give både bedre adgang, høj faglig kvalitet og mere effektiv brug af sundhedsvæsenets ressourcer.

Derfor bør næste skridt være at udvide konceptet til bredere klinikker for sundhed relateret til kvindekroppens livsfaser - den reproduktive sundhed.

Sådanne klinikker kan suppleres med opsøgende tilbud og mobile klinikker i områder, hvor adgangen til sundhedstilbud i forvejen er begrænset.

Ikke et nicheområde

Kvinders sundhed er ikke et nicheområde. Det er et grundvilkår for halvdelen af befolkningen – og en forudsætning for et velfungerende arbejdsmarked og et bæredygtigt samfund.

Når kvinder ikke ved, hvor de skal gå hen, eller får den relevante hjælp, er det et tegn på, at systemet ikke er indrettet godt nok.

Derfor bør vi bruge de kommende reformer til at skabe et mere sammenhængende og tilgængeligt tilbud om kvindesundhed i alle livets faser.

Kvinder har brug for et sted at gå hen – ikke endnu en afvisning.