Diabetesforeningen: Vi skal tænke nyt i opsporingen af type-2-diabetes

DEBAT: Vi skal sikre, at flere borgere, der allerede har eller er i risikogruppen for at udvikle type-2-diabetes, opdages af sundhedsvæsenet. En løsning kan være opsøgende sundhedstjek på jobbet eller kommunen, skriver forskningschef Tanja Thybo. 

Af Tanja Thybo,
forskningschef i Diabetesforeningen

Flere af de 76.000, der har type 2-diabetes uden at vide det, skal findes, og vi skal indkassere den store forebyggelsesgevinst, der venter, hvis vi formår at opdage flere af de 360.000, der er på vej til at udvikle type 2-diabetes.

Det vil både være et stort skridt i kampen mod type 2-diabetes og et vigtigt slag mod den alt for store ulighed i sundhed.

Men det kræver nye samarbejder, og at sundhedsvæsenet også tør at møde borgerne der, hvor de er.

Veldokumenteret ulighed
Behovet er der helt indlysende. Rapport efter rapport dokumenterer, at type 2-diabetes er en af de mest ulige sygdomme efter de parametre, vi normalt måler på:

For eksempel viste Den Nationale Sundhedsprofil, at en folkeskoleuddannet dansker har omtrent tre gange så høj risiko for at få type 2-diabetes som hans kammerat med en lang uddannelse, og et omfattende dansk studie fra Steno Diabetes Center påviste i 2014, at de kortest uddannede danskere med diabetes har mere end tre gange så høj risiko for førtidspension end langt uddannede.

Uligheden i sundheden for danskere med diabetes er med andre ord veldokumenteret, og en af grundene er, at nogle vigtige møder med sundhedsvæsenet slet ikke foregår for dem, der ellers ifølge statistikken ville have haft størst glæde af det.

Jeg taler om det møde, der i første omgang gør den enkelte opmærksom på, at type 2-diabetes er på vej eller måske endda allerede har ramt.

Således viste vores egen undersøgelse, Diabetes Impact Study i 2016, at danskere med lang uddannelse gennemsnitligt set får stillet diagnosen type 2-diabetes fem år tidligere og har færre alvorlige følgesygdomme end deres kortuddannede medborgere.

Tre gode eksempler
Det er ikke i orden og understreger, at netop mødet med sundhedsvæsenet er altafgørende. Derfor mener vi i Diabetesforeningen, at vi skal tænke nyt.

Vi skal tænke i nye samarbejder og nye måder at gøre sundhedsvæsenet til en del af hverdagen også for dem, der ikke selv er flittige gæster hos deres praktiserende læge.

Det støtter Diabetesforeningen som et vigtigt skridt i kampen mod ulighed i sundhed og i kampen mod type 2-diabetes.

Lad mig nævne tre gode eksempler:

  • I Region Sjælland sender Steno Diabetes Center Sjælland en diabetesbus rundt til institutioner, varmestuer og udsatte boligområder, så personer med diabetes, som ellers ikke ville komme afsted, kan få de vigtige forebyggende undersøgelser, der forhindrer følgesygdomme.
  • I Høje-Taastrup Kommune har kommunens specialarbejdere i Driftsbyen fået tilbudt et sundhedstjek og rådgivning i samarbejde mellem kommune, fagforbund og en privat sundhedsklinik.
  • I Mariagerfjord Kommune skal et projekt kaldet Diabetes-luppen støttet af midler fra Den Nationale Diabeteshandlingsplan finde personer i høj risiko for type 2-diabetes tidligere og hjælpe dem ved en tværfaglig indsats på jobcentre, bosteder og i hjemmeplejen. Projektet sker i i samarbejde med blandt andet Diabetesforeningens lokale kræfter.  

Mød sundhedsvæsenet på jobbet
Det nytter at sætte ind tidligere og sørge for, at flere møder sundhedsvæsenet på arbejdet, på jobcentret eller på institutioner. Indsatsen kan med fordel inddrage civilsamfundets kræfter som for eksempel i projektet fra Mariagerfjord.

En nylig undersøgelse fra fagforbundet 3F viser, at tre ud af fire gerne vil tage imod et sundhedstjek på jobbet. Heldigvis har også sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) udtrykt sig positiv overfor muligheden for at udbrede de gode erfaringer med sundhedstjek.

Det støtter Diabetesforeningen som et vigtigt skridt i kampen mod ulighed i sundhed og i kampen mod type 2-diabetes.

Forrige artikel Professor: Sundhedsvæsenet skal skærpe sin sociale intelligens Professor: Sundhedsvæsenet skal skærpe sin sociale intelligens Næste artikel Rådgiver: Vi mangler stadig svar om Behandlingsrådet Rådgiver: Vi mangler stadig svar om Behandlingsrådet