Danske Tandplejere: Vi mister sunde leveår, når vi glemmer tandplejen

I Danmark har vi et grundlæggende problem med organiseringen af vores sundhedssystem: Tandområdet behandles fortsat som adskilt fra den øvrige sundhedsindsats.
Det har konsekvenser for både borgernes helbred og for samfundet som helhed.
For det er klart for de fleste, at mund og tænder er en del af kroppen, og derfor bør området ikke håndteres adskilt fra resten af kroppen.
Det problem må den kommende folkesundhedslov gøre op med.
Tandsygdomme er en folkesundhedsudfordring
Når folkesundhedsloven træder i kraft i 2027, er politikernes ambition klar: mere sundhed, mere forebyggelse og mindre ulighed.
Det er nødvendigt. Men ambitioner gør det ikke alene.
Hvis loven skal gøre en reel forskel, kræver det, at indsatserne tænkes sammen på tværs af fag, sektorer og vante skel.
Her kan tandsundhed ikke fortsat være et adskilt område. I 2024 havde omkring to millioner danskere minimum én tandsygdom.
Op mod ti procent af dødsfald relateret til lungebetændelse på plejehjem kan forebygges med bedre mundhygiejne.
Forperson for Danske Tandplejere
Det er en markant folkesundhedsudfordring, som ofte rammer socialt og geografisk skævt og desværre følger mange mennesker gennem store dele af livet.
Derfor bør tandsundhed forankres tydeligt og forpligtende i den kommende folkesundhedslov – og kobles til de sundhedsprofessionelle, der er uddannet til at arbejde med sundhedsfremme, forebyggelse og adfærdsændring i praksis: tandplejere.
Tandsundheden påvirker helbredet
Sygdom i munden stopper ikke ved mundhulen. Infektioner og betændelse kan sprede sig fra munden og skabe sygdom andre steder i kroppen. Alligevel indretter vi vores sundhedssystem, som om munden er noget for sig selv.
Konsekvenserne er alvorlige: Tandsygdomme kan føre til smerter, tandtab, underernæring og nedsat livskvalitet – og i værste fald livstruende lungebetændelse.
Op mod ti procent af dødsfald relateret til lungebetændelse på plejehjem kan forebygges med bedre mundhygiejne.
Vi ved, at social ulighed i sundhed opstår tidligt – også når det gælder tandsundhed.
Elisabeth Gregersen
Forperson for Danske Tandplejere
Derudover øger tandsygdom risikoen for sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, leddegigt og sågar demens.
Eksemplerne er mange, og sammenhængene er veldokumenterede. Så hvorfor står tandområdet fortsat udenfor den samlede sundhedsindsats?
Sidestil tandsundhed med kost og rygning
Hvis folkesundhedsloven skal indfri den politiske ambition, må den understøtte sammenhængende og tværfaglige indsatser, hvor tandsundhed sidestilles med kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet – ikke behandles som et særskilt specialområde.
Forebyggelse virker bedst, når den politisk prioriteres og forankres dér, hvor borgernes hverdag udfolder sig.
Vi ved, at social ulighed i sundhed opstår tidligt – også når det gælder tandsundhed.
Med opsøgende indsatser i børnehaver, skoler og lokalmiljøer kan vi nå børn og familier, som ellers har svært ved at finde vej i sundhedssystemet.
Børn og unge - og deres forældre - har brug for tidlig viden om mundhygiejne, kost og ikke mindst om konsekvenserne af tobak og nikotin.
Det er særlig aktuelt i en tid, hvor brugen af nikotinprodukter blandt børn og unge er stigende. Her er tandplejere i den kommunale tandpleje helt centrale, fordi forebyggelse, dialog og adfærdsændring er kernen i deres faglighed.
Tidlig indsats afgørende
For borgere med kronisk sygdom, for borgere i medicinsk behandling for psykisk sygdom og for andre med komplekse sundhedsmæssige udfordringer er tidlig indsats afgørende – også når det gælder tandpleje.
De skal støttes, før tandsygdomme opstår, og før problemer i munden udvikler sig til komplikationer, der forværrer både helbred og livskvalitet.
En folkesundhedslov, der vil mindske ulighed og styrke sundheden, må tænke tandsundhed med fra begyndelsen.
Forperson for Danske Tandplejere
Det forudsætter, at tandpleje – og tandplejere som selvstændige sundhedsprofessionelle - tænkes med i det nære sundhedsvæsen, på hospitaler og i kronikerpakker.
Som samfund har vi et særligt ansvar for vores sårbare ældre, og det ansvar skal omsættes til konkret handling. Mundpleje skal være en integreret og prioriteret del af den daglige omsorg på plejehjem og i hjemmeplejen.
Derfor er det afgørende, at plejepersonalet har de rette rammer og kompetencer til at sikre en ordentlig daglig mundhygiejne – og at tandplejere forpligtende indgår som faglige sparringspartnere og som en fast integreret del af de tværfaglige teams.
Tænk tandsundheden med
Munden skal tages alvorligt. Når vi fortsat behandler mund og tænder adskilt fra resten af kroppen, svækker vi vores samlede sundhedsindsats.
Vi går glip af forebyggelse – og vi mister sunde leveår, når vi underlader at bringe en central sundhedsfaglig kompetence i spil.
Budskabet er enkelt: En folkesundhedslov, der vil mindske ulighed og styrke sundheden, må tænke tandsundhed med fra begyndelsen - og tydeligt anerkende tandplejernes rolle i den forebyggende indsats.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Patientforeninger opfordrer regioner til overveje omstridt vetoret mod kommuner
- Cecilie Liv Hansen trækker sig fra post i Region Syddanmark























