Debat

FOA: Sundhedsvæsenets prioritering af dyr medicin øger uligheden i sundhed

DEBAT: Hvis vi fortsætter med at prioritere at stille den dyreste og nyeste medicin til rådighed for borgerne, betyder det også, at vi nedprioriterer hjælpen til de svageste patienter. Det øger uligheden i sundhed, skriver Torben K. Hollmann. 

"Jeg er overbevist om, at borgere med brug for behandling hellere vil nøjes med den næst-nyeste medicin end med et manglende hensyn til deres livssituation," skriver Torben K. Hollmann.
"Jeg er overbevist om, at borgere med brug for behandling hellere vil nøjes med den næst-nyeste medicin end med et manglende hensyn til deres livssituation," skriver Torben K. Hollmann.Foto: FOA
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben K. Hollmann
Formand i social- og sundhedssektoren hos FOA

Som med alle andre udfordringer, der skal løses, kræver opgøret med uligheden i sundhedsvæsenet prioritering.

Vi ved, hvad der galt, og hvor det er galt. Spørgsmålet er, om vi har mod nok til at gøre noget ved det.

I sundhedsvæsenet er vi tilbøjelige til at ville det hele og allerhelst være de bedste. Det er der sådan set intet galt i, men det betyder, at vi bruger mange ressourcer på den bedst mulige behandling og den nyeste medicin.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er selvfølgelig svært at være uenig i, at den bedst mulige behandling og nyeste medicin er gode ting, men det har haft den betydning, at andre dele af kvaliteten i vores sundhedsvæsen har måttet vige.

For mens de bedre, nyere og dyrere behandlingsformer og medicin bliver indkøbt i stor stil, er fokus på det hele liv hos patienterne gradvist forringet.

Hvis ikke vi prioriterer hjælpen og omsorgen tæt på borgeren, vil det ofte resultere i en behandling, der ikke færdiggøres eller udnyttes optimalt. Det er spild af ressourcer og ikke mindst spild af liv

Torben K. Hollmann
Formand i social- og sundhedssektoren hos FOA

Rammer socialt skævt
Jeg mener ikke, det er ond vilje eller en bevidst nedprioritering af den nære omsorg, men en manglende prioritering er de facto en nedprioritering. Når vi ikke prioriterer, prioriterer vi også. 

Sandheden er, at den ensidige fokus på det nyeste og dyreste rammer socialt skævt. For mange af de mennesker, FOA's medlemmer møder i deres hverdag, går ikke op i, om det er den nyeste og bedste behandling, de modtager. De ønsker sig blot en behandling, som er tænkt sammen med, hvor de er i deres liv.

En manglende prioritering af det nære har store konsekvenser for patienter, der, når de udskrives fra sygehuset, bliver til borgere. De befinder sig sjældent i samfundets top- eller middelklasse.

Vi skal væk fra at tænke patientjournaler og kørelister adskilt og i stedet tænke på mennesker. Mennesker som skal have den bedste behandling på tværs af sundhedsvæsenet – en behandling, der fungerer på både hospitalstuen og i dagligstuen.

Hvad hjælper det, at vi i sundhedsvæsenet kan tilbyde det nyeste medicin eller den nyeste behandling, hvis borgerens liv er i kaos. Hvis hjemmet sejler, og der ikke er pårørende til at støtte op om behandlingen. 

Omsorg skal prioriteres
Det kan være svært at stå med en kræftdiagnose alene uden støtte. Alene det at deltage i et kræftpakkeforløb kræver et stort arbejde for borgeren, hvor den største del ligger uden for hospitalet i hjemmet. 

Hvis ikke vi prioriterer hjælpen og omsorgen tæt på borgeren, vil det ofte resultere i en behandling, der ikke færdiggøres eller udnyttes optimalt. Det er spild af ressourcer og ikke mindst spild af liv.

Når vi ikke prioriterer, prioriterer vi dem, der kan selv, dem der har mulighederne, dem med netværk og familie.

Jeg er helt med på, at det er en svær beslutning at prioritere nyere og bedre medicin og behandling bort. Men jeg mener, det er på tide, at vi lægger fokus et andet sted – det betyder, at vi i fremtiden skal nøjes.

Læs også

Nøjes med en behandling, vi ved virker, og vi er sikre på, at der bliver fulgt op på i hjemmet, hvor borgeren får den støtte, der skal til for at få det maksimale ud af behandlingen. 

Jeg er overbevist om, at borgere med brug for behandling hellere vil nøjes med den næst-nyeste medicin end med et manglende hensyn til deres livssituation.

Det er ikke lette beslutninger, der skal tages, men det er nødvendige ændringer. Det er ikke en let opgave at skabe behandling, der både fungerer på hospitalsstuen i dagligstuen.

Men hvis vi fortsætter med at prioritere dyrere medicin og behandling, skaber det kun større ulighed i sundhedsvæsenet.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skaber vi mere lighed i mødet med sundhedsvæsenet?  

En af regeringens største sundhedspolitiske satsninger er opgøret med ulighed i sundhed.  

Den betyder i dag, at kortuddannede danskere oplever flere og værre sygdomsforløb og også kan forvente et kortere liv end deres borgere med en gymnasial eller videregående uddannelse. 

En af årsagerne er forskelle i kost-, tobaks-, alkohol- og motionsvaner, men uligheden eksisterer også i selve mødet med sundhedsvæsenet, viser Sundhedsstyrelsens nye rapport om ulighed i sundhed. 

Det var også en af sundhedsminister Magnus Heunickes pointer, da han 11. september talte til Danske Regioners generalforsamling.  

“Ulighed opstår selv i mødet med sundhedsvæsenet. Der skal vi alle - og I skal også - gøre det langt bedre. Selv når man banker på døren til sygehuset og har fået en diagnose, så er der alt for stor forskel,” sagde han her. 

Altinget Sundhed tager ministeren på ordet og spørger i en ny debat eksperter, aktører og politikere, hvordan sundhedsvæsenet kan bidrage til at udligne uligheden.  

Skal sygehusene kommunikere forskelligt til forskellige patientgrupper? Hvordan kan systemet hjælpe patienter med såkaldt lav sundhedskompetence? Kan tidlig opsporing modvirke ulighed - og hvem skal stå for opsporingen? 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Klitmøller Hollmann

Centerchef for sundhed og ældre, Næstved Kommune, bestyrelsesmedlem, Alkohol & Samfund
social- og sundhedsassistent, ma. i organisationspsykologi

0:000:00