Aktører: Regeringen må have glemt at forebyggelse ikke kun er for børn

Det var en blandet oplevelse at læse regeringens nye sundhedsudspil, ”Gør Danmark Sundere”. Initiativerne om børn og unge, hvad angår rygning, alkohol og fysisk aktivitet, er nyskabende og har startet en række vigtige diskussioner.

Men er forebyggelse kun for børn og unge? Hvad med den voksne del af befolkningen? Hvad med den slags forebyggelse, hvor man forsøger at identificere og begrænse risikofaktorer, før det fører til egentlig sygdom? Eller hvor man sørger for, at patienter, der tidligere har været indlagt, ikke genindlægges? Eller indsatser, der har til formål at forhindre forværring af kroniske tilstande.

På disse områder er udspillet mangelfuldt, og vi undrer os over, at bedre forebyggelse ikke ses som en vigtigere brik til både at sikre et sundere Danmark og tilstrækkelige ressourcer i sundhedsvæsenet.

Forbyggende indsatser mod hjertetilfælde 

Lad os illustrere et eksempel – mød Ole. Han er én af de 230.000 danskere, der har et LDL-kolesterol på over 5mmol/l (man skal helst ligge under 3mmol/l) og dermed en markant højere risiko for åreforsnævring og blodpropper.

Der er bare et problem – Ole ved ikke, at han har forhøjet kolesterol. Han føler sig helt almindelig rask (man kan ikke umiddelbart mærke, at man har forhøjet kolesterol). Men en dag bliver han dårlig og falder om med en blodprop (som én af 4.000 danskere årligt).

Ingen regioner eller hospitaler levet op til målsætningen om, at 70 procent af ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet

Peter Drøidal og Tore von Würden
Landechef, Novartis og landedirektør, Danmark, Norge og Island, Amgen

Heldigvis er en hjerteløber hurtigt hos ham, ambulancen når frem i tide, og han indlægges på intensivafdelingen på et hospital. Her behandles han af et større team af dedikerede læger og sygeplejersker, og han kommer sig. Efter noget tid flyttes Ole fra intensiv til kardiologisk afdeling, for så at blive udskrevet. Historien ender lykkeligt, eller gør den?

I de seneste to års­rapporter fra Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) rettes der en massiv kritik mod de forebyggende indsatser for den gruppe af patienter, der har haft mindst et ”hjertetilfælde”.

Faktisk lever ingen regioner eller hospitaler op til den kliniske målsætning om, at 70 procent af patienterne skal være velbehandlede ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet. Det bør give anledning til bekymring.

Langt hovedparten af hjertepatienter, der eksempelvis har været indlagt efter blodprop i krans­­pulsåren eller efter ballonudvidelse på grund af åreforkalkning afsluttes således fra hospitalet ”uden skel­­nen til om patientens risikofak­torer (kolesterol, blodtryk, rygning, diabetes) er behandlet på plads”.

Regeringen har glemt flere

Tænk, hvis Oles forhøjede kolesterol var blevet opdaget tidligere, eksempelvis via brug af sundhedsdata, og han havde fået den rette forebyggende behandling? Eller hvis hans risikofaktorer som forhøjet kolesterol var blevet behandlet på plads i forbindelse med hans indlæggelse, så han kunne minimere risikoen for en ny blodprop?

Vi har brug for en visionær, målrettet og ambitiøs plan fra Folketinget, der omfatter alle danskere

Peter Drøidal og Tore von Würden
Landechef, Novartis og landedirektør, Danmark, Norge og Island, Amgen

En forebyggelsesindsats over tid ville have været langt billigere – både i forhold til økonomi, involvering af sundhedspersoner og personlige omkostninger. Den slags forebyggelse fremgår dog ikke af regeringens udspil.

Det er ikke kun hjertepatienter, som sundhedsudspillet glemmer. Forebyggelse kan spille en afgørende rolle for mange grupper af især kroniske patienter.

Eksempelvis de knap 900.000 danskere, der ifølge den helt nye Nationale Sundhedsprofil lever med svær overvægt. Mange af dem har også en hjertekarsygdom, diabetes og søvnapnø. Og vi kunne tilføje målrettet forebyggelse for mennesker med knogleskørhed samt migræne og hyppig hovedpine.

Bedre forebyggelse og livskvalitet

Lige så ambitiøs regeringen er med sit udspil i forhold til forebyggelse målrettet børn og unge, lige så uambitiøs er udspillet i forhold til forebyggelse til voksne med risiko­faktorer og kroniske tilstande.

Tilstande, der typisk forværres over tid og kræver mange ressourcer og indlæggelser, reducerer livskvalitet og koster liv. Dertil kommer samfundsøkonomiske aspekter som syge­dage og tidlig til­bage­­trækning, hvis ikke vi giver den enkelte borger bedre tilbud om forebyggelse.

Regeringen bør tilføje en ambitiøs målsætning om bedre forebyggelse for den voksne del af befolkningen i sit udspil – eksempelvis i regi af sundhedsklyngerne.

Vi har brug for en visionær, målrettet og ambitiøs plan fra Folketinget, der omfatter alle danskere, så vi kan blive sundere, uanset postnummer, køn og ikke mindst alder. Forebyggelse er ikke kun for børn.