Aktører: Vi skal udfordre os selv for at sikre nye løsninger i sundhedsvæsenet

DEBAT: Hvis det nære sundhedsvæsen skal blive en succes, skal det konstant udfordre sig selv på at skabe nytænkning og øget kvalitet gennem uddannelse, udvikling og forskning, mener Dansk Sygeplejeråd og Aarhus Kommune.

Af Dorthe Boe Danbjørg og Kirstine Markvorsen
Næstformand, Dansk Sygeplejeråd, og sundheds- og omsorgschef, Aarhus Kommune

Det nære sundhedsvæsen er allerede en realitet i kommunerne.

Både antallet af opgaver og kompleksiteten i de sygeplejefaglige og tværprofessionelle opgaver, der skal løses i det nære sundhedsvæsen, er steget.

Selv om det politiske landskab på Christiansborg nu ser anderledes ud, tyder meget på, at den udvikling fortsætter.

Hvis vi skal kunne løfte det, er det afgørende, at der i kommunerne arbejdes målrettet med både kapacitet, kompetencer og udvikling.

En central del er at investere i uddannelse og forskning for at sikre, at sygeplejen udføres på et forskningsbaseret grundlag, så borgerne får den bedste sygepleje og behandling.

Behov for videreuddannelse
Sygeplejersker uddannes i dag til selvstændigt at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i sygepleje.

De er via sygeplejerskeuddannelsen uddannet til at beslutte og udføre sygeplejefaglige indsatser med afsæt i en forskningsbaseret praksis i alle dele af sundhedsvæsenet.

Alligevel er der behov for videreuddannelse, da kommunale og nære sundhedsopgaver er mere komplekse end nogensinde.

Kompleksiteten har mange facetter. Det handler blandt andet om, at langt flere specialiserede opgaver skal løses i borgerens eget hjem – for eksempel kemoterapi, hjemmedialyse, kompliceret sårheling og rehabilitering med samme høje kvalitet som på sygehuset.

Målet er at varetage flest mulige opgaver i eller tæt på borgerens eget hjem og dermed undgå, at borgeren skal ind på sygehuset.

Midlet er blandt andet, at vi i kommunerne bliver langt mere insisterende i at forebygge, oplærer borgerne i selv at kunne og give slip på opgaver, som velfærdsteknologien kan løse.

Også her er det vigtigt, at udvikling og forskning følges ad, så vi faktisk ved, hvad der sker, når vi ændrer praksis.

Gruppe skal have akademiske kompetencer
Udfordringen i det nære sundhedsvæsen er også, at den kommunale sygeplejerske skal have en så stor bredde i sin viden, og at hun kan matche behovet i mange typer sygdomsforløb i løbet af en dag.

Derfor er der behov for både øget generalistviden, som de komplekse forløb kræver, men også mere akademiske kompetencer hos en mindre gruppe af sygeplejersker.

De skal kunne hente ny viden, sparre med kolleger samt udvikle borgerforløb ved at kunne se mønstre på tværs af forløbene, herunder hvor der er behov for at forstærke eller ændre praksis, og hvor der kan sættes ind med mere forebyggende tiltag.

Kompleksiteten skyldes også, at en stor andel borgere har flere samtidige sygdomme og langstrakte forløb med mange kontakter i et fragmenteret sundhedsvæsen.

Det kræver et skarpt fokus på koordinering af forløbet, så borgeren oplever mest mulig sammenhæng og trygge overgange mellem sektorerne.

Også dét kræver kompetencer for at kunne skabe overblik og handlekraft på borgerens vegne – også udover eget ansættelsesområde.

Derudover handler kompleksiteten om, at den kommunale sygepleje foregår midt i borgerens liv og hverdag med alt, hvad det indebærer.

Nogle borgere har tætte pårørende, andre har ikke samme sociale sikkerhedsnet. Nogle borgere kan rigtig meget selv, mens andre har nedsatte kognitive funktioner som følge af for eksempel demens eller psykisk sygdom.

Der kan også være andre sociale udfordringer som eksempelvis fattigdom, ensomhed og misbrug.

Langt fra i mål med kreative løsninger
Kommunerne har for længst taget fat på at udvikle kompetencer, kapacitet, arbejdsgange og samarbejdsformer i det nære sundhedsvæsen.

Det sker blandt andet gennem den nye specialuddannelse i borgernær sygepleje og den kommende kandidatuddannelse i avanceret klinisk sygepleje (APN) samt en række andre tiltag.

Der findes mange spændende og kreative løsninger på tværs af landets kommuner. Det går den rigtige vej, og det går godt. Men vi er langt fra i mål.

Der er behov for en investering fra politikerne på Christiansborg.

Vi har blandt andet brug for flere ressourcer til kompetenceudvikling og udvikling af ny relevant viden, udvikling af de rette uddannelsestilbud med nok uddannelsespladser og modernisering af en på nogle områder bureaukratisk lovgivning.

Kommuner samarbejder om ny uddannelse
Men hvis det nære sundhedsvæsen skal blive en succes – og det skal det – så skal det nære sundhedsvæsen også konstant udfordre sig selv på at skabe nytænkning og øget kvalitet for borgerne gennem blandt andet uddannelse, udvikling og forskning, men også ro og prioritering til at få ny viden og tiltag implementeret i praksis, en faglig ledelse tæt på praksis samt samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet med uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer.

Et godt eksempel på nytænkning gennem samskabelse er udviklingen af den nye kandidatuddannelse i avanceret klinisk sygepleje.

Det er et samarbejde mellem ni kommuner samt Aarhus Universitet og Dansk Sygeplejeråd, der har ført til udviklingen af denne uddannelse.

De samme kommuner er i fuld gang med at udvikle stillingsindhold og nye samarbejdsformer til de kommende APN-sygeplejersker.

Det har potentiale til at udvikle det kommunale sundhedsvæsen markant.

Ny model skal skabe meningsfyldt liv
Et eksempel på en anden form for udvikling er Aarhus Kommune, der på baggrund af et større udviklingsarbejde har etableret en ny forløbsmodel, som skal understøtte borgerne i at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv.

Borgerne skal opleve, at deres forløb er målrettet, sammenhængende og af høj faglig kvalitet.

Vi er godt i gang, men vi skal blive endnu bedre. Pilen peger på Christiansborg, men i høj grad også på os selv som ledere og politikere i sundhedsvæsenet.

Vi skal have modet og viljen til udvikling. Vi skal udvikle medarbejdernes kompetencer igennem målrettet efter- og videreuddannelse.

Vi skal udfordre vores måde at tilrettelægge arbejdet på og vores evne til at forny os selv. Og vi skal undersøge effekterne af udvikling og nytænkning igennem evalueringer og forskning.

Det er vejen til øget kvalitet, sammenhæng og tryghed i det nære sundhedsvæsen.

Forrige artikel Dansk Erhverv om overvægt: Kommuner skal forpligte sig til konkrete mål Dansk Erhverv om overvægt: Kommuner skal forpligte sig til konkrete mål Næste artikel Lægerne: Sundhedsvæsenet har ikke ressourcer til at behandle flere borgere Lægerne: Sundhedsvæsenet har ikke ressourcer til at behandle flere borgere
Politisk stuegang: Regeringen vil have alt for meget med i psykiatriplan

Politisk stuegang: Regeringen vil have alt for meget med i psykiatriplan

PODCAST: En 10-års-plan for psykiatrien skal fokusere på de alvorligt psykisk syge, mener eksperterne i denne omgang Politisk Stuegang. Lyt med, når Ole Toft, Sidsel Vinge og Leif Vestergaard Pedersen gennemgår de sundhedspolitiske udmeldinger i regeringens forståelsespapir.