Alkohol & Samfund: Tre simple ting kan få færre danskere til at dø af druk

Af Peter Konow
Direktør i Alkohol & Samfund

Forleden var sundhedsministeren kaldt i samråd. Denne gang for at forklare Folketingets Sundhedsudvalg, at det ikke ser ud til at lykkes regeringen at indfri Lars Løkke Rasmussens mål om, at danskernes middellevetid i 2020 skal være blandt verdens ti højeste.

Sundhedsministeren forklarede det med, at målene har været for ambitiøse. 

Vi mener, at sådan et skuldertræk er helt utilgiveligt over for de tusindvis af mennesker, der hvert år må sige farvel til deres eget eller deres kæres liv alt for tidligt.

Regeringen skylder dem at kigge nøje på, om dens meget liberale strategi over for forebyggelige risici har spillet fallit. 

Alkoholskader giver os dårlig placering
Set fra vores perspektiv har regeringen med åbne øjne negligeret Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at adressere andet end tobak i sin forebyggelsesstrategi.

Set fra vores perspektiv har regeringen med åbne øjne negligeret Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at adressere andet end tobak i sin forebyggelsesstrategi.

Peter Konow
Direktør, Alkohol & Samfund

Alkoholskader har for eksempel været helt ude af fokus i den førte politik – til trods for, at landets førende forskere placerer alkoholforbruget på top-tre over faktorer, der forkorter danskernes middellevetid.

Middellevetiden for danske mænd ville være et år og fire måneder længere, og kvindernes ville være seks-syv måneder længere, hvis vi helt udryddede alkoholrelaterede dødsfald. Det viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

Det er nok til at bringe danske mænd otte pladser op ad den internationale rangstige for middellevetid og danske kvinder tre pladser op. Og med det ville danske mænd rent faktisk havne i top ti.

Få og enkle greb kan få os i top ti
Selvfølgelig er det urealistisk at tro, at vi kan udrydde alkoholrelaterede dødsfald fuldstændigt – men forebyggelsespolitikken kan gøre langt mere, end regeringen har været villig til. Oven i købet med få og forholdsvist nemme greb. Her er tre forslag:

1. Hæv priserne
   For eksempel er alkoholpriserne kun steget det halve af alle andre varer de seneste 16 år. Højere priser sænker forbruget hos de unge og hos dem, der drikker mest. En meget effektiv og enkel indsats er minimumspriser på en genstand.
2. Gør det sværere at købe alkohol
   Regeringen har heller ikke taget initiativer, der gør op med, at Danmark er blandt de lande, hvor det er allernemmest, hvor som helst og når som helst at købe alkohol. Det øger især forbruget hos de helt unge, der ifølge vores gentagne undersøgelser kan hive breezere ned fra butikshylderne, som var det bolsjer.
3. Klæd sundhedsprofessionelle på til at opdage alkoholproblemer
   Og endelig har regeringen et uudnyttet potentiale for at give danskerne flere leveår ved at sætte kommuner, hospitaler og egen læge til at opdage alkoholproblemer langt hurtigere end de 11 år, der i dag går, før den stordrikkende patient kommer i behandling. Det kræver alene, at læger og sygeplejersker spørger deres patienter om deres alkoholvaner – og ved, at de kan henvise dem til gratis alkoholbehandling i kommunerne.

Pris, tilgængelighed og tidlig opsporing er blot tre af de knapper, regeringen kan skrue på, som vil understøtte, at borgerne lever længere i stedet for at drikke så meget, at de dør før tid. 

Og tænk engang, hvor højt op på listen Danmark ville komme, hvis regeringen på én gang slog ind på en aktiv kurs for at forebygge, at danskerne dør af at ryge for meget, at røre sig for lidt og spise for usundt. 

Måske kunne det bringe danskerne på en førsteplads. Eller er den politiske omkostning for høj ved så store ambitioner for danskernes levetid?