Astma-Allergi: Luftskiftet i danske boliger halter

Af Thorkil Kjær
Administrerende direktør i Astma-Allergi Danmark

Godt 1,5 millioner mennesker har astma eller allergi i Danmark, og rigtig mange af disse har følsomme luftveje. Selvom det er sundt for alle at trække vejret i frisk luft, er det særlig vigtigt for mennesker med følsomme luftveje som astma. Det gælder både ude og inde.

Udeluft som global udfordring
Udendørs er vi i stort omfang afhængige af, hvad man gør i landene omkring os, og udeluften er på mange måder en global udfordring at holde ren. Men det skal selvfølgelig ikke afholde os fra at feje for egen dør og for eksempel se på, om det kan være rigtigt i et moderne samfund at bruge brændeovne som opvarmning i det omfang, som tilfældet er.

Kvaliteten af den luft, vi trækker indendøre, har vi selv lidt større indflydelse på. Indeklimaet helt overordnet set er kun blevet bedre i gennem årene. På nær et punkt. Dette punkt er luftskiftet.

Udendørs er vi i stort omfang afhængige af, hvad man gør i landene omkring os, og udeluften er på mange måder en global udfordring at holde ren.

Thorkil Kjær
Administrerende direktør i Astma-Allergi Danmark

I bestræbelserne på at gøre vores boliger mest mulig energieffektive for blandt andet at spare på udledningen af Co2 har vi i en lang årrække isoleret og tætnet vores boliger og i mange tilfælde med statstilskud og tilskyndelser fra diverse kampagner og så videre.

Alt sammen en rigtig fornuftig indsats for miljøet og på mange måder også for sundheden. Imidlertid er det reelle luftskifte i mange danske boliger alt for ringe, og det skaber et dårligere indeklima, og det medfører flere symptomer fra følsomme luftveje og i visse tilfælde et større medicinforbrug.

Vi skal selvfølgelig bede om en større indsats for, at danskerne får et bedre indeklima og en bedre udluftning. Metoden er ganske enkel: Et øget fokus, der som minimum matcher det fokus, der længe har været på energibesparelser.

Fokus på indeklimaet
Der er mange negative konsekvenser ved en dårlig luftkvalitet. Det kan være øget luftfugtighed med skimmel og husstøvmider til følge. Det kan være ophobning af partikler fra materialer, som er skadelig for lungerne, og som kan give øget astmasymptomer - ikke mindst hos børn. Lad os få fokus på indeklimaet og et incitament til at gøre noget ved det.

Ikke mindst i soveværelset og børneværelset er der brug for et godt luftskifte, og det er jo netop i disse rum, at de fleste af os opholder os i længere perioder ad gangen.

Alles ansvar
Det er beboerne, der er ansvarlige for at sikre et godt luftskifte og et godt indeklima ved at lufte ud. Det er også beboerne, der kan vælge at indrette sig med materialer med en fornuftig afgasningsprofil. For eksempel at vælge at bruge en maling, der ikke er konserveret med MI, som nu er tilgængelig på markedet med allergimærket "Den Blå Krans".

Men der er også behov for viden og i mange tilfælde også praktiske løsningsforslag, der er til at betale. Når der er behov for adfærdsændring, der ovenikøbet koster penge, er der behov for en fokuseret indsats. Derfor er det helt afgørende at øge samarbejdet mellem de forskellige berørte ministerier og sikre tydeligt ansvar og kompetencefordeling. Der er bestemt også behov for et øget tværfagligt samarbejde mellem de mennesker, der skal rådgive om indeklima, og de, der udføre foranstaltningerne i vores boliger.  

God sommer - gerne med masser af frisk luft. Men husk indeklimaet.