Bioanalytikere: Styrelsens kommuni­kation om værnemidler er mangelfuld

Af Martina Jürs
Formand, Danske Bioanalytikere

Vi er flinke, vi holder afstand. 

Tager man for eksempel blodprøver i et sygehusambulatorium eller foretager en såkaldt arbejds-ekg på en hjertepatient, er man som bioanalytiker derimod helt tæt på. 

Det kan ikke være anderledes, og som sundhedsprofessionelle er vi vant til at forholde os til potentiel smitte og agere med både sund fornuft og ud fra alle tænkelige hygiejnemæssige forskrifter. 

De åbenlyst covid-19-smittede er ikke her problemet, for de befinder sig et andet sted i sundhedsvæsenet. Men dem, hvis smittestatus er ukendt, og symptomer er enten helt fraværende eller ubetydelige, er grund til bekymring for en del af mine medlemmer.

Ubeskyttet kontakt
Vi har fået fortalt igen og igen, at sars-cov-2 er en virus, som vi alle skal være helt overordentlig meget på vagt over for. 

Sundhedsstyrelsen beder os om at se bort fra, at vi i løbet af en lang dag i ambulatoriet kan risikere at sidde forholdsvis ubeskyttede over for én eller flere borgere, der er smittet med covid-19, uden at hverken de eller vi ved det.

Martina Jürs
Formand, Danske Bioanalytikere

Dels er den langt mere smitsom end en almindelig sæsoninfluenza. Dels har flere studier påvist, at den kan smitte uden symptomer.

Der formodes derfor at være et væsentligt mørketal af symptomfri smittede, som for eksempel kan møde op for at få taget blodprøver eller funktionsmålinger et eller andet sted i sygehusvæsenet. 

På præcis samme måde kan vi selv som sundhedsprofessionelle uden at vide det komme til at sætte en smittekæde i gang hos en borger.

Intet af det er formentlig ny viden for brugerne af dette medie. Men Sundhedsstyrelsen beder os faktisk om at se bort fra det faktum, at vi i løbet af en lang dag i ambulatoriet kan risikere at sidde forholdsvis ubeskyttede over for én eller flere borgere, der er smittet med covid-19, uden at hverken de eller vi ved det. 

Sundhedsstyrelsen fastholder nemlig i den seneste opdatering af retningslinjerne for sundheds- og plejepersonalets håndtering af værnemidler, at den slags ikke skal anvendes rutinemæssigt, men alene ved symptomer på eller mistanke om covid-19. 

Altså: De skal ikke være al for meget i tvivl om, at de anvender de dyrebare værnemidler rationelt.

Stor risiko for raske smittebærere
Og her vil jeg lige skynde mig at sige, at mine medlemmer udtrykker generelt stor forståelse for, at værnemidler beklageligvis har været en sparsom ressource, og at det har været nødvendigt at prioritere.

De ved også, at for eksempel en ansigtsmaske ikke alene er tilstrækkeligt til at stoppe smitteoverførsel, men er en del af en række forholdsregler. Men de ved også, at de statistisk set vil have patienter foran dem, der kan være raske smittebærere.

Sundhedsstyrelsen nedtoner i sine seneste retningslinjer ret overraskende risikoen for asymptomatisk smitte og affærdiger fænomenet som "uafklaret".

"Det er endnu uafklaret, i hvilket omfang der forekommer smitte fra personer inficeret med SARS-CoV-2 uden symptomer. SARS-CoV-2 er fundet hos personer uden symptomer, men dette er ikke ensbetydende med, at de er smitsomme. Størstedelen af smitte vurderes at ske fra personer med symptomer," skriver styrelsen.

Størstedelen? Hvor stor en del? Og hvad med resten?

"Upræcis" vurdering
Ironisk nok ramlede udsendelsen af den reviderede version af retningslinjerne sammen med, at Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i påsken måtte gå ud og indrømme, at styrelsen havde været for "upræcis" med hensyn til sin vurdering af symptomfri smitte. 

Det skete, efter at Berlingske med 11 internationale studier og seks anerkendte danske forskere i ryggen argumenterede for dét, der dog var rapporteret bredt og kendt af de fleste, at, ja, den lumske nye coronavirus kan smitte, før den bryder ud. 

Brostrøm skrev efterfølgende til avisen, at "på befolkningsniveau kan smitten fra asymptomatiske godt være betydelig".

Vi gik så ud fra, at Sundhedsstyrelsen også ville "præcisere", at symptomfri smittebærere naturligvis også udgør en risiko for sundhedsprofessionelle i sine retningslinjer, og at deres adgang til at benytte værnemidler skulle ændres. Men vi venter stadig.