Centerleder: Udnyt private ressourcer i sundhedssystemet

Af Laust Kristensen
Centerleder for Remeo Vejlefjord

Det danske samfund er i disse år under kraftig forandring. Forandringerne følger blandt andet af øget globalisering og ændringer i vore omverdensvilkår, men nationale reformer som for eksempel den store opgave- og strukturreform i 2007 spiller også en vigtig rolle. Reformen medførte store forandringer i sundhedssektoren, idet amterne blev nedlagt og sygehusene overtaget af fem nye regioner.

Siden er vedtaget en stor sygehusplan, der skal samle store dele af behandlingen på få og større supersygehuse, mens en række nuværende sygehuse nedlægges eller får andre funktioner. I den store sygehusplan indgår også reduktion i den samlede sengekapacitet, hvilket allerede nu giver anledning til bekymring.

Nye veje for velfærdsstaten
Som led i udviklingen flyttes og flere fra sygehusene til kommunerne, der skal løse såvel nye og gamle opgaver inden for stramme økonomiske rammer.

De store forandringer øger for mange usikkerheden omkring fremtiden, og usikkerheden præger i høj grad også debatten om, hvorledes vi kan fastholde og videreudvikle vores velfærd.

Regeringen, Danske Regioner og KL peger blandt andet på, at fremtidens velfærd skal være et fælles sektorprojekt og i mindre grad et offentligt projekt med socialstaten som omdrejningspunkt. Det er årtiers velfærdspolitik og velfærdsstrategi, der dermed er under debat, og der er stærkt behov for både debat og politisk lederskab, når fremtidens velfærdspolitik skal formuleres, og de nødvendige forudsætninger skabes.

De økonomiske ressourcer er begrænsede, og det kan få uoverskuelige konsekvenser for sammenhængskraften og demokratiet, hvis vi ikke finder nye veje i vore måder at drive velfærdssamfundet på.

Laust Kristensen
Formand for Remeo Vejlefjord

De fleste danskere ønsker, at velfærdssamfundet skal opretholdes. Tryghed, sikkerhed og lige adgang til blandt andet sygdomsbehandling for alle prioriteres højt. Men de økonomiske ressourcer er begrænsede, og det kan få uoverskuelige konsekvenser for sammenhængskraften og demokratiet, hvis vi ikke finder nye veje i vore måder at drive velfærdssamfundet på. Her er de politiske visioner om i højere grad at udnytte blandt andet private virksomheders ressourcer og kompetencer et godt bud.

Markant opbakning til privathospitaler
Danskernes opbakning til privathospitaler er markant på tværs af partifarverne, og 73 procent af befolkningen udtalte i undersøgelse (Norstat for BPK, 2015) om deres holdning til privathospitaler, at det for dem ikke er vigtigt, om behandling foregår på et privat eller et offentligt hospital.

Spørgsmålet er, hvorledes vi får omsat visionerne om komplementerende samarbejde mellem det offentlige og de private virksomheder til praksis?

De private virksomheders investeringer og kompetencer må på sundhedsområdet indtænkes i en større og sammenhængende velfærdspolitik og strategi. Det giver for eksempel ingen mening, hvis den offentlige og private kapacitet altid skal være til stede samtidigt. I så fald er investeringerne dobbelte, og driftsøkonomien vanskeligere for begge parter.

Behov for at tiltrække private investeringer
Aktuelt opleves desværre stor usikkerhed hos regioner og hospitaler i forhold til samarbejdet med privathospitaler. Motiverne er forskellige, men det er tydeligt, at der er behov for klarere politiske udmeldinger af operationelle mål og rammer for samarbejdet mellem det offentlige og privathospitaler.

I den private sektor opleves også usikkerhed omkring indholdet og rækkevidden i den politiske invitation til øget privat engagement på sundhedsområdet.

Meget tyder på, at der fremover bliver behov for at kunne tiltrække private investeringer i det danske sundhedsvæsen, såfremt både de store og små patientgruppers behov skal tilgodeses. Mulighederne er mange, og private virksomheder investerer gerne, såfremt markedet kan opfattes som troværdigt, og rammevilkårene er rimelige.