Debat

Medicinalfirmaer: Lav en ny strategi for personlig medicin til gavn for patienterne

Regeringen bør tage initiativ til en ny, visionær og langsigtet strategi for personlig medicin. Det er nødvendigt for at sikre en hurtig og effektiv implementering i klinisk praksis, skriver Darine Ghanem, Peter Drøidal og Tore von Würden.

Regeringen bør tage initiativ til en ny strategi for personlig medicin, hvor der blandt andet bør etableres et samarbejdsforum, hvor politikere, administratorer, forskere og patientorganisationer og industrien kan sætte en retning for en succesfuld udvikling og implementering af personlig medicin, skriver tre aktører. 
Regeringen bør tage initiativ til en ny strategi for personlig medicin, hvor der blandt andet bør etableres et samarbejdsforum, hvor politikere, administratorer, forskere og patientorganisationer og industrien kan sætte en retning for en succesfuld udvikling og implementering af personlig medicin, skriver tre aktører. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ikke to patienter er helt ens. Og ikke alle patienter med samme diagnose har samme udbytte af en given behandling.

Mens nogle patienter responderer hurtigt, oplever andre ringe eller slet ingen effekt. Det samme gælder for bivirkninger og senfølger. Det er her, at personlig medicin kommer ind i billedet.

Personlig medicin handler nemlig om at tilbyde patienten en individuel behandling, som er baseret på rettidig diagnostik og tilrettelagt ud fra en kortlægning og analyse af patientens sygdomshistorik, biologi, genetiske profil og livsstil.

Med Sundhedsministeriets og Danske Regioners National Strategi for Personlig Medicin 2017 – 2020, og efterfølgende opdatering og forlængelse 2021-2022, er der sat en ambitiøs strategisk retning for personlig medicin i Danmark.

Strategien har dannet bagtæppe for en række konkrete initiativer, der tilsammen danner et solidt fundament for forskning og anvendelse af personlig medicin. Fastlæggelse af governancestruktur, opbygning af Nationalt Genom Center, udvikling af infrastruktur for genomisk testning samt etablering af fem regionale Datastøttecentre for Personlig Medicin for blot at nævne nogle af initiativerne.

Imidlertid nærmer udløbsdatoen for den nuværende strategi for personlig medicin sig med hastige skridt, mens der endnu ikke for alvor er taget tilløb til en ny.

For ikke at tabe momentum bør der tages initiativ til en ny, visionær og langsigtet strategi, der samtidig baner vej for systematiske og holistiske analyser af danske sundhedsdata i stor skala. Målet er således at identificere nye mønstre i og årsagssammenhænge bag sygdomme. Den viden kan bidrage til at udvikle og forfine anvendelsen af personlig medicin.

Skal potentialet udnyttes til fulde, bør strategien adressere nogle af de grundlæggende barrierer for en implementering af personlig medicin i praksis. I kort form skitseres her tre temaer, der bør indgå i en ny strategi.

Læs også

Brug sundhedsdata bedre

Strategien skal først og fremmest sikre smidig adgang til og deling af tidstro danske sundhedsdata.

Baseret på analyser af data om behandlinger af titusindvis af patienter med samme diagnose, kan forskerne og klinikerne nemlig se mønstre og sammenhænge i patienternes sygdomshistorik, biologi, genetiske profil og livsstil, som kan sætte dem bedre i stand til at vurdere, hvordan den næste patient behandles mest optimalt.

Selvom Danmark har nogle af verdens bedste sundhedsdata, udnyttes dette potentiale ikke tilstrækkeligt i dag. Juridiske og administrative snubletråde udgør betydelige barrierer

Darine Ghanem, Peter Drøidal og Tore von Würden
Direktører i medicinalbranchen

Det vil først og fremmest være til gavn for patienten, som kan få en bedre og mere målrettet behandling med det samme. Men også sundhedsvæsenet vil profitere heraf. Konkret ved at der ikke anvendes unødig tid og ressourcer på en behandling, som i værste fald ikke har den ønskede effekt, men kun medfører alvorlige bivirkninger og senfølger.

Selvom Danmark har nogle af verdens bedste sundhedsdata, udnyttes dette potentiale ikke tilstrækkeligt i dag. Juridiske og administrative snubletråde udgør betydelige barrierer. Både når det handler om forskernes adgang til sundhedsregistrene, og når klinikerne ønsker at udveksle patientdata på tværs af regionsgrænserne. Denne træghed hindrer vejen for en effektiv implementering af personlig medicin.

Det ambitiøse projekt OSCAR, som et offentligt-privat partnerskab står bag, har sat sig for at løse denne udfordring ved at skabe en virtuel platform for sikker og fortrolig indsamling, sammenkædning og analyse af aggregerede, anonymiserede og krypterede data fra nationale og regionale sundhedsregistre.

Det kan for eksempel være kliniske data, data om patienternes genetiske profil, og om deres selvrapporterede helbredstilstand.

Sådanne analyser kan fremme anvendelsen af personlig medicin, styrke klinisk forskning og også danne grundlag for udvikling af innovative aftalemodeller for afregning af nye lægemidler. En ny strategi for personlig medicin bør understøtte teknologiske løsninger, som OSCAR, for derved at sikre bedre, hurtigere og mere smidig adgang til og brug af sundhedsdata.

Styrk kapacitet og kompetencer

Et andet tema, som den nye strategi bør adressere, er at tilvejebringe viden og kompetencer om praktisk implementering af personlig medicin.

Det er vigtigt, at sygehusene råder over de nødvendige ressourcer til hurtigt og effektivt at analysere genomiske data, når patienterne skal diagnosticeres, så den enkelte patient kan tilbydes en relevant og målrettet behandling. Regionerne bør derfor løbende monitorere kapaciteten og sikre, at de nødvendige ressourcer er til rådighed.

Der er behov for en mere systematisk og målrettet udvikling af de medicinske, naturvidenskabelige og tekniske uddannelser for at sikre, at fremtidens kandidater kan bidrage til en fortsat udvikling af potentialet indenfor personlig medicin

Darine Ghanem, Peter Drøidal og Tore von Würden
Direktører i medicinalbranchen

Videre bør der etableres regionale videnscentre, som sikrer en smidig vidensdeling og erfaringsudveksling blandt klinikere, der arbejder med personlig medicin i praksis. Det kan sætte yderligere skub i implementeringen af personlig medicin, hindre silodannelse og sikre, at ny viden og erfaring hurtigt omsættes i klinisk praksis.

For at udnytte det fulde potentiale ved personlig medicin er det ligeledes nødvendigt at uddanne og opkvalificere et betydeligt antal fagfolk indenfor patologi, radiologi, billeddiagnostik, bioinformatik og datalogi. Andre fagområder som jura, sundhedsøkonomi og etik kan også være relevante at opprioritere i de kommende år. De skal sikre rammerne for en gnidningsfri implementering af personlig medicin.

I dag er der taget hul på opgaven med blandt andet en masteruddannelse i personlig medicin på Københavns Universitet, og med undervisningsmoduler om samme emne på en række uddannelser. Det er gode og prisværdige initiativer. Men det er ikke tilstrækkeligt.

Der er behov for en mere systematisk og målrettet udvikling af de medicinske, naturvidenskabelige og tekniske uddannelser for at sikre, at fremtidens kandidater kan bidrage til en fortsat udvikling af potentialet indenfor personlig medicin.

Udnyt innovative aftalemodeller

Et tredje tema, der bør stå helt centralt i den nye strategi, er udvikling og afprøvning af innovative aftalemodeller, som understøtter hurtig implementering af nye medicinske teknologier, så personlig medicin bliver tilgængelige på linje med gængse nationale guideline-baserede behandlinger.

Allerede i dag findes der en række diagnostiske løsninger og innovative lægemidler, som potentielt kan give patienterne mere effektive og mindre belastende behandlingsforløb. Imidlertid opfattes de nye teknologier ofte nærmere som en økonomisk byrde end en langsigtet investering i et mere effektivt og bæredygtigt sundhedsvæsen.

Nye innovative teknologier opfattes ofte nærmere som en økonomisk byrde end en langsigtet investering i et mere effektivt og bæredygtigt sundhedsvæsen

Darine Ghanem, Peter Drøidal og Tore von Würden
Direktører i medicinalbranchen

For at sikre optimale betingelser bør en ny strategi sikre, at der udvikles nye modeller for værdibaseret afregning af medicinsk udstyr og lægemidler. Modellerne kan med fordel baseres på sundhedsdata.

Målet bør således være at udvikle afregningsmodeller, der reflekterer konkrete effektmål, for eksempel effekt ved tidlig opsporing, udredning og diagnostik, effekt ved løbende diagnostisk justering af behandlingsindsatsen, effekt ved den medicinske behandlingsindsats samt patientens selvrapporterede oplevelse. 

Personlig medicin handler først og fremmest om at tilbyde den bedste og målrettede behandling til den enkelte patient med det samme. Men det handler også om at skabe rammerne for et bæredygtigt sundhedsvæsen, der leverer høj effektivitet og kvalitet, samtidig med at ressourcerne udnyttes optimalt.

For at løse den udfordring skal der udvikles nye former for samarbejde og partnerskaber mellem offentlige og private aktører indenfor sundhedsområdet. Den udfordring vil vi gerne være med til at løse.

Vi vil derfor opfordre til, at der etableres et samarbejdsforum, hvor politikere, administratorer, forskere og patientorganisationer og industrien sammen kan sætte en retning for en succesfuld udvikling og implementering af personlig medicin.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Darine Ghanem

Adm. direktør, Roche Pharmaceuticals Danmark
Farmaceut (Camerino Uni.)

Peter Drøidal

Landechef, Novartis Denmark
MBA (CBS 2004)

0:000:00