Colitis-Crohn Foreningen: Lyt til patienten, før du behandler

Af Charlotte Lindgaard Nielsen
Landsformand i Colitis-Crohn Foreningen

Vi har over de sidste årtier været vidne til et øget fokus på patientinddragelse i debatten om styringen af det danske sundhedsvæsen.

Både fordi det giver bedre behandling rent klinisk, og fordi det giver mere tilfredse patienter.

Men vi er endnu ikke der, hvor vi skal være.

Mere end én ud af tre oplever ikke at blive inddraget
I den seneste undersøgelse, som vi i Colitis-Crohn Foreningen har gennemført blandt 748 af vores medlemmer, viser det sig, at mere end en tredjedel af mave-tarm-patienterne ikke oplever at blive inddraget i deres læges overvejelser om deres sygdom og valg af behandling.

Og op mod halvdelen af patienterne siger, at de ikke får tilstrækkelig information om de forskellige behandlingsmuligheder, der eksisterer.

Jo større viden vores patienter har om deres sygdom, jo større er sandsynligheden også for, at de tager deres medicin rigtigt, overvåger deres symptomer og sørger for at følge sygdommens udvikling.

Charlotte Lindgaard Nielsen
Landsformand i Colitis-Crohn Foreningen

Det mener vi i Colitis-Crohn Foreningen ikke er tilfredsstillende.

Vi kan se en tydelig sammenhæng mellem, hvorvidt vores medlemmer bliver inddraget i deres læges overvejelser om behandlingen, og hvorvidt de er tilfredse med deres behandling.

Derfor er det i alles interesse, at lægerne spørger ind til patientens livssituation og konkrete præferencer; eksempelvis kan nogle patienter være interesserede i at tage deres medicin hjemme i stedet for at skulle på hospitalet – og det er vigtigt at tage højde for.

Og det kan være en ”win-win”-situation for både patient og læge. 

Patienter skal være eksperter i egen sygdom
I dag er der også allerede mange gode eksempler på patientinddragelse.

På Regionshospitalet Silkeborg arbejder man eksempelvis med inddragelse af patienter gennem et elektronisk spørgeskema, som besvares, inden patienterne kommer til konsultation på hospitalet.

Det gør både patienter og læger bedre klædt på til konsultationen.

Derudover har man også stort fokus på at uddanne mave-tarm-patienterne i deres egen sygdom, da det er afgørende, at vi som patienter, der lever med en kronisk sygdom, er eksperter i vores egen sygdom.

Og det mener vi i Colitis-Crohn Foreningen skal være et eksempel til efterlevelse.

Jo større viden vores patienter har om deres sygdom, jo større er sandsynligheden også for, at de tager deres medicin rigtigt, overvåger deres symptomer og sørger for at følge sygdommens udvikling.

Og selvfølgelig er der forskel på mennesker – nogle patienter er mere interesserede i at tilegne sig viden end andre. Men når vi som patienter er interesserede i at blive inddraget, så er det også afgørende, at vi bliver mødt med åbenhed hos vores læge.

Og det peger vores undersøgelse på ikke altid er tilfældet.

Lægernes manøvrerum skal være større
Vi har i Colitis-Crohn Foreningen også talt med overlæge i mave-tarm-sygdomme Birgit Furstrand Larsen fra Regionshospitalet Silkeborg om, hvad der skal til for at få mere patientinddragelse på hospitalerne.

Hun peger på, at der er behov for et større manøvrerum i behandlingsvejledningerne, hvis lægerne skal inddrage patienternes præferencer i større grad fremover. Og det bakker vi bestemt op om.

Behandlingsvejledningerne skal være en faglig retningslinje, som guider lægerne i forhold til valg af behandling, men det skal samtidig være muligt at tilrettelægge den enkelte patients forløb på en måde, som er mest hensigtsmæssig for både patient og læge.

Vores læger skal også have mulighed for at indgå i dialog med patienten, hvor de sammen finder den fagligt rigtige behandling, som bedst matcher patientens egne præferencer.

På nuværende tidspunkt er lægernes manøvrerum for snævert.