Corona gør løn til en hård nød i slutspil om offentlige ansattes overenskomster

OPTAKT: Arbejdsgivere tvivler på hurtig økonomisk genopretning, mens ansatte er mere optimistiske, når der torsdag indledes afsluttende forhandlinger om ekstra lønkroner til de offentligt ansatte. Ekspert forventer halvstramt kompromis.

Placeholder image
Formanden for de statslige ansattes centrale forhandlingsudvalg, Rita Bundsgaard, kan se frem til at tilbringe mange timer med skatteminister Morten Bødskov (S), når der torsdag indledes afsluttende forhandlinger om en ny overenskomst for de statsansatte. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Evnerne til at forudsige fremtiden bliver sat på en svær prøve, når skatteminister Morten Bødskov (S) de kommende dage skal forsøge at lande en aftale om en ny overenskomst for de ansatte i staten.

Torsdag mødes han med centrale repræsentanter for de statslige ansatte for at indlede slutspurten i de forhandlinger, som afgør økonomien for den samlede fornyelse af de offentlige overenskomster.

Og han holder stadig kortene tæt til hånden.

Ifølge Altingets oplysninger har regeringen ikke på forhånd fremlagt sit konkrete udspil til det altafgørende spørgsmål om niveauet for de kommende års lønudvikling. Derfor er det ikke uden spænding, at de ansattes repræsentanter sætter sig til forhandlingsbordet.

Løn er selvsagt altid et kardinalpunkt ved overenskomstforhandlinger.

Men denne gang kompliceres situationen ganske betydeligt af den meget store usikkerhed om, hvor hårdt et slag coronakrisen påfører samfundsøkonomien.

”Det skaber usikkerhed om lønudviklingen i det private, som har stor betydning for den økonomiske ramme i de offentlige overenskomstforhandlinger,” siger Nana Wesley Hansen, der er lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.

Udfordringen bliver kun større af, at de økonomiske prognoser, man normalt ville læne sig op ad, blev lavet inden den seneste coronabølge for alvor ramte landet.

Pessimstisk Bødskov møder optimistiske Rita
Da regeringen i midten af december præsenterede sin seneste økonomiske redegørelse, gav det umiddelbart anledning til optimisme hos de ansatte.

For jo, godt nok havde coronaepidemien leveret en solid mavepuster til samfundsøkonomien, men udviklingen hen over efteråret tydede på, at arbejdsmarkedet hurtigt genvandt pusten.

Læs også

Så kom den nye smittebølge hen over julen sammen med en nedlukning, der efterfølgende er blevet skærpet og forlænget. Og samtidig med at der nu også er slinger i udrulningen af vacciner, så spreder den mere smitsomme engelske coronavirus sig.

Ifølge Altingets oplysninger opererer man på arbejdsgiversiden af forhandlingsbordet derfor med mere dystre forventninger til den nære fremtid, end hvad Finansministeriet spåede for blot et par måneder siden.

Omvendt læner de ansattes repræsentanter sig op ad mere optimistiske forudsigelser om, at der kun er tale om midlertidige og korterevarende tilbageslag på vejen tilbage på vækstsporet fra før corona.

Ingen af perspektiverne kan sige sig fri for også at understøtte den enkelte parts interesser ved forhandlingsbordet.

Lykkes det ikke at slå bro over de forskellige forventninger til fremtiden, risikerer Morten Bødskov at løbe ind i et pres for at forkorte overenskomstperioden fra tre til et år for så at genforhandle, når den økonomiske situation forventes mere forudsigelig.

Fejlskud skal håndteres
Hvor håndfast en vilje der vil ligge bag, det krav, er uklart. Men skal man nå i mål, bliver det afgørende at finde en måde at håndtere den økonomiske usikkerhed.

Det kræver, at man bliver enige om, hvordan man kan at tage højde for, hvad der skal ske, hvis virkeligheden ender med at udvikle sig markant anderledes, end de forudsætninger man måtte ende med at lægge ind i en kompromisløsning.

I den sammenhæng står den såkaldte reguleringsordning til at spille en central rolle. Det er den ordning, der binder de offentlige ansattes lønudvikling til udviklingen på det private arbejdsmarked.

Stiger den private lønudvikling hurtigere end den stigningstakst, man kan blive enige om for de offentlige ansatte, så vil de offentlige ansattes lønstigning efterfølgende blive skruet op. Og omvendt.

Men med den nuværende model vil man som offentlig ansat kun få reguleret 80 procent af forskellen i lønudviklingen i forhold til den private lønudvikling.

Skyder en offentlig overenskomst over målet, vil det på den måde være en fordel for de ansatte. Set ud fra et arbejdsgiverperspektiv vil det omvendt være en fordel, hvis man rammer under den private lønudvikling.

Og jo større forskellen der er på den offentlige og private lønudvikling, jo større betydning vil den aktuelle reguleringsmodel få.

”Der kan arbejdsgivere og lønmodtagere have lidt forskellige risikovurderinger af, hvilken aftale man er villig til at indgå. Men grundlæggende handler det om at forsøge at ramme rigtig på lønudviklingen,” siger Nana Wesley Hansen.

Plads til lidt højere løn
Ifølge hende vil man også godt kunne ændre på mekanikken i reguleringsordningen, men hun tvivler på, at man kan nå meget andet end mindre justeringer.

Reguleringsordningen er et svært spørgsmål med mange interesser på spil, og kræver solid forberedelse af ændre på.

”Derfor tror jeg, at man får svært ved bare lige at tilpasse ordningen. Men de må jo finde en måde at usikkerheden omkring lønudviklingen, og det skal lykkes her hen over de næste par døgn,” siger hun.

Trods coronakrisen forventede Finansministeriet i den økonomiske redegørelse fra december fortsat reallønsfremgang i den private sektor i både 2020 og de efterfølgende år. Konkret lyder vurderingen på en fremgang på 1,7 procent i 2020, mens buddet for 2021 og 2022 lød på henholdsvis 1,2 og 0,9 procent.

Hvis den prognose lægges til grund for en offentlig overenskomstaftale, vil der altså være grundlag forbedringer. Dog ikke helt så prangende, som de ansatte kunne have håbet på i en situation uden corona.

En fremgang i reallønnen forventer Nana Wesley Hansen også, men ikke helt så høj som i 2018.

Dengang endte den samlede lønramme med en stigning på 8,1 procent over de efterfølgende tre år, hvor af inflationen var forudsat til at spise de godt fem procent.

”Skulle man se på prognoserne, så står det til at blive en noget smallere ramme, end den man nåede i 2018. Men ikke en super smal ramme,” siger hun.

Dokumentation

OK21

Overenskomsterne for 740.000* offentligt ansatte skal fornyes, inden de udløber 1. april.

Her kan du læse om de centrale temaer og knaster.

Der forhandles i tre spor for de offentlige sektorer.

Stat: 180.000 ansatte*
Forhandles mellem CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med skatteminister Morten Bødskov for bordenden.

Kommuner: 435.000 ansatte*
Forhandles mellem Forhandlingsfællesskabet (FF) og KL (Kommunernes Landsforening).

Regioner: 130.000 ansatte*
Forhandles mellem Forhandlingsfællesskabet og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). 

Se persongalleri over topforhandlerne i de tre sektorer.

KØREPLAN

Parterne på de tre områder udvekslede krav i december.
Det er traditionelt staten, som laver det første forlig, fordi det sætter den økonomiske ramme for det kommunale og regionale forlig.
4. februar indledes de afsluttende forhandlinger på statens område.
Ifølge den aftale køreplan - som kun er vejledende, indleder kommunerne afsluttende forhandlinger den 12. februar, mens regionerne som de sidste vil forsøge at lande en aftale den 19. februar.
De tre centrale forlig garanterer ikke i sig selv et fredeligt forløb, da de enkelte faggruppers overenskomster efterfølgende skal forhandles inden for den centralt aftale lønramme.

Resultaterne fra de individuelle forhandlinger skal til urafstemning blandt medlemmerne, som skal være på plads ved udgangen af februar på det kommunale og regionale område, og i starten af marts på statens område.

Konfliktscenarier
Hvis ikke det lykkes at nå forlig centralt - eller hvis enkelte områder "hænger", kan der varsles konflikt fra 1. april. Sker det, vil Forligsinstitutionen overtage forhandlingerne i løbet af marts og forsøge at forhindre en konflikt.

Sidste storkonflikt på det private arbejdsmarked var under "gærkrisen" i 1998, men de offentlige overenskomstforhandlinger har til forskel fra de private været meget konfliktfyldte i en årrække.

I 2018 undgik man en storkonflikt på falderebet, men både overenskomstforhandlingerne i 2013 (lærerlockouten) og 2008 (hospitalsstrejken) endte i konflikt.

Trods ulmende utilfredshed i flere offentlige faggruppe har coronakrisen lagt en dæmper på både økonomi og konfliktvillighed. Der er derfor lagt op til et relativt smalt vedligeholdelsesforlig - og risikoen for konflikt vurderes som meget lav.

Kilde: FH, FAOS, Forhandlingsfællesskabet og CFU.

* Baseret på medlemstal for de faglige organisationer, som indgår i forhandlingsorganisationerne. Flere kan reelt være omfattet af overenskomsterne.


Omtalte personer

Morten Bødskov

Forsvarsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

Nana Wesley Hansen

Lektor, Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS), Københavns Universitet
Ph.d. i sociologi, cand.scient.pol. (Københavns Uni.)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser