Dansk Psykiatrisk Selskab: Etabler et internt vikarbureau for psykiatere i regionerne

Der er voldsom mangel på speciallæger i den regionale psykiatri. For et par måneder siden viste en opgørelse fra Overlægeforeningen, at mere end hver femte stilling som speciallæge i psykiatrien er ubesat, og dét samtidig med, at der kommer stadigt flere patienter, som har brug for hjælp. Antallet af patienter, der er i kontakt med den regionale psykiatri, er steget med en fjerdedel over de seneste ti år.

Det siger sig selv, at det er en kæmpe udfordring, når afdelingerne mangler over 20 procent af speciallægerne. Forudsætningen for, at patienterne får stillet den rigtige diagnose og kommer i gang med den rette behandling, er, at de møder en speciallæge, og derfor er det overordnet en svækkelse af behandlingen, når mange patienter på grund af manglen på speciallæger tilbringer både uger og måneder i venteposition.

Stigende udgifter til eksterne vikarer
Problemet løses i øjeblikket ved i stigende grad at benytte vikarer fra eksterne vikarbureauer.

Regionernes udgifter til eksterne vikarer løb i 2021 op i knap 124 millioner kroner om året, en stigning fra 82 millioner i 2017, mens udgifterne til interne vikarer i samme periode steg fra 3,6 millioner til knap fem millioner kroner.

Men eksterne vikarbureauer er ikke alene en dyr løsning på problemet, det er også en rigtig dårlig løsning. De eksterne vikarbureauer lokker med en løn, der er langt højere, end regionerne kan tilbyde. Det er jo åbenlyst en dårlig forretning. Når afdelingernes udgifter stiger med op mod en million kroner om året alene på grund af en vikarordning med en enkelt vikar, betyder det grundlæggende, at vi får mindre sundhed for pengene.

Men det betyder også, at der opstår en skævhed i medarbejdergruppen. Brugen af eksterne vikarer skaber en selvforstærkende splittelse mellem fastansatte og vikarer, som direkte modarbejder fastholdelse af medarbejderne. Det er ødelæggende for afdelingen, at der kommer vikarer ind udefra til en langt, langt højere løn end de fastansatte får, nogle af dem har ovenikøbet langt mindre erfaring.

Nationalt internt vikarbureau
Der kommer til at mangle kontinuitet i medarbejdergruppen, når en stor del af gruppen er dækket af skiftende vikarer, og dertil kommer, at vikarerne som regel ikke tager del i afdelingens faglige udvikling, udviklingen af arbejdsgange og samarbejdskulturer, administrative opgaver og heller ikke i uddannelsen af den næste generation af psykiatere. Disse opgaver bliver derfor centreret på de færre fastansatte kolleger.

Brugen af eksterne vikarer skaber en selvforstærkende splittelse mellem fastansatte og vikarer, som direkte modarbejder fastholdelse af medarbejderne

Merete Nordentoft m.fl.
Se afsendere i faktaboks

I stedet for den stigende anvendelse af vikarer må vi rette fokus på at fastansætte flere, fastholde de fastansatte der er, og i nødstilfælde dække ind ved brug af interne vikarer. Vi foreslår, at regionerne etablerer et nationalt internt vikarbureau, som de drifter i fællesskab, ligesom de har vedtaget at gøre det på plejeområdet.

Her vil de speciallæger, som i en periode af deres arbejdsliv ser det som en fordel at arbejde i et vikarbureau, fortsat have muligheden for det. Det kan være vikaransættelse for en given tidsperiode, eller vikararbejde, hvor man går ind og tager enkeltstående vagter. Aflønningen i interne vikarbureauer kan fastsættes til en mærkbart højere løn end speciallægeløn i regionen, men det er samtidig nødvendigt, at den står i et rimeligt forhold til lønnen i regionen.

Regionerne vil dermed få en noget billigere løsning, idet selve lønnen til lægen er lavere og udgiften til et eksternt vikarbureau spares. Det er dog en forudsætning for at lykkes med projektet, at der mellem regionerne laves en aftale om ikke at bruge læger fra eksterne vikarbureauer.

Fastansættelse og fastholdelse
Den allerbedste løsning er dog at fastansætte flere og fastholde de fastansatte, der er. Det er der flere veje til:

Først og fremmest kræver det, at der er gode arbejdsvilkår på afdelingerne, for eksempel at man tilbyder fleksibilitet i forhold til arbejdstider og arbejdsmængde, så de fastansatte får en god balance mellem arbejdet og deres øvrige livsomstændigheder. Det vil også medvirke til at fastholde pensionsmodne læger lidt længere og dermed sikre, at der sker supervision på afdelingen, og at uvurderlig klinisk viden går videre til næste generation af læger.  

Gode arbejdsvilkår vil også sige, at man prioriterer høj faglighed, herunder sikrer gode efteruddannelsesmuligheder eller mulighed for konferencedeltagelse, prioriterer tid til sparring og skaber rum for at stille spørgsmål på afdelingen og undgår at bemande den med for mange ufaglærte eller uerfarne.

I stedet for den stigende anvendelse af vikarer må vi rette fokus på at fastansætte flere, fastholde de fastansatte der er, og i nødstilfælde dække ind ved brug af interne vikarer

Merete Nordentoft m.fl.
Se afsendere i faktaboks

Samtidig kan en bedre udnyttelse af tværfagligheden hjælpe med at fastholde og tiltrække nye speciallæger til afdelingen, eksempelvis ved at lade sekretærer, sygeplejersker eller psykologer løse nogle af opgaverne.

Sidst men ikke mindst, så vil det kunne tiltrække og fastholde speciallæger i psykiatri, hvis der skabes bedre forskningsmiljøer ude i praksis, så jobbet som psykiater kan kombineres med forskningsambitioner.

Opgaven er for vigtig til dyre vikarer
Psykiatrien tager sig af nogle af samfundets allersvageste, som har allermest brug for hjælp. Med god rettidig behandling af høj kvalitet er det muligt hjælpe en del af dem af med deres psykiatriske diagnose, for de fleste at bedre deres livskvalitet og funktionsniveau og give dem et godt livsforløb med diagnosen.

Det er en meget tilfredsstillende opgave at løse, ligesom det er stærkt motiverende gennem forskning at udvikle nye og bedre behandlingsmetoder til denne gruppe borgere. Det er alt for vigtigt til, at vi bruger store summer på dyre eksterne vikarer, der ikke tager del i at højne det faglige niveau på afdelingerne og ikke bidrager til supervisionen og opkvalificeringen af kommende kolleger.